Mødedato: 01.02.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Afrapportering af foranalyse af Den Grønne Boulevard, flere bydele

Se alle bilag

Med Budget 2021 blev det besluttet at undersøge muligheden for at nedgrave strækningen fra Bispeengbuen til Langebro med det formål, at vejtrafikken så vidt muligt håndteres i en tunnel, og at der skabes en grøn kile på overfladen. Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til løsningsforslag, der indgår i forhandlingerne om Overførselssag 2023-2024. Dertil skal Borgerrepræsentationen tage stilling til, at den besluttede dialogproces annulleres som en del af foranalysen og i stedet indgår i forhandlingerne om Overførelsessagen 2023-2024 i forbindelse med eventuel finansiering af projektet.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at dialogprocessen annulleres. 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. 

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Med Budget 2021 (BR 1. oktober 2020) (A, B, C, F, O, V og Fremad) blev der afsat i alt 4,5 mio. kr. til en foranalyse af Den Grønne Boulevard, der undersøger mulighederne for at nedgrave strækningen fra Bispeengbuen til Langebro med henblik på at skabe en grøn kile på overfladen, inklusiv 0,5 mio. kr. til en efterfølgende dialogproces, der skal give input til en vision for det frigjorte areal på overfladen.

Foranalysen har, på grund af sin kompleksitet, været opdelt i to faser. Første fase (december 2021 – december 2022) har afdækket de anlægstekniske og trafikale løsningsrum for flere screenede scenarier, og Borgerrepræsentationen vedtog den 2. marts 2023 på den baggrund et hovedforslag samt en række nye forudsætninger (se bilag 2), som indgår i foranalysens anden fase (marts 2023 til oktober 2023). I forlængelse af en foranalyse udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen budgetnotat til senere budgetforhandlinger, jf. Økonomiforvaltningens årlige indkaldelsescirkulære. Teknik- og Miljøudvalget tager som udgangspunkt resultat af foranalyser til orientering, men der er i denne konkrete sag mulighed for flere løsninger. Teknik og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til, om forvaltningens anbefalede løsning skal danne grundlag for det budgetnotat, der skal indgå i Overførselssagen 2023-2024. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at annullere dialogfasen som et led af foranalysen jf. den afsatte bevilling

Løsning

Foranalysen indeholder de indledende tekniske og trafikale undersøgelser af en tunnellægning af vejstrækningen fra Hillerødgade til Langebro og mulighederne for at etablere en grøn kile på overfladen. Projektet er komplekst med mange løsningsscenarier, og har været opdelt i to faser med en politisk beslutning midtvejs om valg af hovedforslag (BR 2. marts 2023). Hovedforslaget, der blev besluttet med afrapporteringen af fase 1 (BR 2. marts 2023), er blevet konkretiseret yderligere i fase 2. Der er bl.a. undersøgt rampeløsninger og tunnelåbninger, spærringer for gennemkørende biltrafik på overfladen, uddybet konsekvenser for byrum, afdækning af samfundsøkonomisk betydning, byggeretter som finansiering, mm. (se uddybning i bilag 2, 3 og 4).

Hovedforslaget (bilag 3, side 9):

Hovedforslaget består af to separate biltunneller med 2x2 spor. En boret biltunnel mellem Borups Allé og Søerne samt en ”cut & cover” biltunnel (en udgravet rende hvori tunnelen bygges, som herefter dækkes til igen) mellem Jarmers Plads og Rysensteensgade og i alt fire tunnelåbninger. Ovenpå tunnellerne indsnævres vejen til 1x1 spor med mulighed for busbane, og der lukkes for gennemkørende biltrafik på delstrækninger mellem Julius Thomsens Gade/Tømrergade på Nørrebro og igennem Indre By mellem Jarmers Plads og Tietgensgade/Stormgade.

Tabel 1: Oversigt over hovedkonklusioner

Den Grønne Boulevard

Fra Borups Alle til Rysensteensgade 4,3 km i København og Frederiksberg kommuner

To biltunneller

Boret tunnel, Borups Allé til Søerne, ca. 2,7 km

Cut & cover tunnel, Jarmers Plads til Rysensteensgade, ca. 1 km

Fire ramper/tunnelåbninger

Ca. 22 meter brede (svarende til 2x2 vognbaner) og ca. 125 meter lange, ved Borups Alle/Bispeengbuen, ved Søerne, ved Jarmers Plads og ved Rysensteensgade

Spærringer på overfladen for gennemkørende biltrafik

70 meter mellem Julius Thomsens Gade, Frederiksberg og Tømrergade, Nørrebro og 700 meter igennem Indre By mellem Jarmers Plads og Tietgensgade/Stormgade

Vejbaner på overfladen

1x1 med mulighed for busbaner derudover

Biltrafik

På overfladen: Biltrafikken reduceres med 70-100% på overfladen, med 0 biler hvor der er mindst biltrafik og 19.000 biler på en hverdag, hvor der er mest biltrafik. Fra Søerne til Jarmers Plads, hvor der ikke vil være en biltunnel, vil der være 52-55.000 biler (svarende til antal biler på strækningen på en hverdag i dag).

I tunnel: I de to biltunneller vil der køre mellem 43-49.000 biler på en hverdag.

Samlet: I tunnel+overfladevej vil der være mindre biltrafik end i dag (et scenarie uden biltunnel i 2035) på strækningen og i København generelt.

Omkringliggende gader: biltrafikken stiger på en række parallelle gader, særligt i Frederiksberg Kommune. Borups Alle, Godthåbsvej, Rosenørns Alle, Thorvaldensvej, Danasvej og Kampmannsgade vil opleve stigninger i biltrafikken på mellem 6-42%. Vester Søgade, Farimagsgaderne og Hammerrichsgade i Indre By vil opleve stigninger ml. 7-21%. Veje på Nørrebro og i Middelalderbyen forventes ikke at få stigninger i biltrafik.

Regional: Kun marginale ændringer mellem 0-2,5% på Hillerødmotorvejen, Helsingørmotorvejen, Amagermotorvejen, Ring 3 og Østlig Ringvej.

Bustrafik

På overfladen af Den Grønne Boulevard kan busfremkommeligheden forbedres, da der her kan etableres busbaner hele vejen.

På de omkringliggende gader, hvor der kommer mere biltrafik, vil det påvirke fremkommeligheden for bustrafikken negativt. Det vil især dreje sig om gader, der i dag betjenes af linje 2A, 5C, 12, 68, 74, 250S, 37 og 68, samt forbi Hovedbanegården ved Bernstorffsgade, hvor mange busser kører til og fra.

Frigjort areal

ca. 45.000 m2, svarende til ca. 36% af arealet på strækningen, kan frigøres og omdannes til en grøn kile/grønt byrum/ grøn boulevard og fx med vandelement på Åboulevarden.

Cykeltrafik

Cykeltrafikken forventes at stige på strækningen med over 500% fra 5.500 til 33.000 cykelture på en hverdag. Det skyldes dels at turene flyttes fra andre gader som Nørrebrogade/ Rantzausgade/ Rolighedsvej, men også at nogen flytter fra et andet transportmiddel til cyklen.

Anlægsomkostninger

Ca. 9,2 mia. kr.

Anlægsperiode

Ca. 7-12 år. 5 år for den borede tunnel og 7 år for cut & cover tunnel.

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk underskud på 6,5 mia. kr. med en intern rente på 0,3%

Byggeretter

Mulig finansiering fra byggeretter ml. 400- 600 mio. kr.

CO₂-eq fra anlæg

Fra 235.000 til 390.000 tons CO₂-eq. Materielfremstilling udgør ca. 77% af belastningen, mens transporten af materialer i byggeperioden udgør den resterende del.

CO₂ og luftforurening per dag

Efter biltunnellerne er anlagt ændres CO2-udledningen marginalt med 0,01% per dag fra biltrafikken. CO (kulilte) -0,03%, CO2 0,01%, NOx (kvælstofilte) 0,0%, Partikler PM2,5 -0,02%, HC (kulbrinter) 0,08%,

Støj

Antallet af støjbelastede boliger falder med 0,1%. Det er særligt på strækningen med tunnel, hvor antallet falder, til gengæld stiger det på de parallelle veje, der oplever en stigning i biltrafik.

 

Projektet har en række konsekvenser og afhængigheder, som skal afklares i en eventuel senere analysefase:

Rampernes indpasning i kulturhistoriske byrum

Biltunnelernes ramper vil være 22 x 125 meter (svarende til 4 vognbaner i bredden) åbne anlæg, der i foranalysen er placeret, hvor det anlægsteknisk er muligt at placere dem. Da størstedelen af byrummene er vigtige kulturhistoriske byrum i København, kan det ikke undgås, at ramperne vil få store negative konsekvenser for disse byrum. Det vil derfor være afgørende i en eventuel videre fase af projektet at undersøge, hvordan ramperne og de omkringliggende restarealer kan udformes og tilpasses til byrummene for at minimere generne mest muligt.

Tunneltekniske opmærksomhedspunkter og ejerforhold

Rampen til den borede tunnel fra Hillerødgade/Borups Allé ved Bispeengbuen skal føres igennem et areal i Frederiksberg Kommune, som er privatejet af Novozymes. Arealet skal inddrages midlertidigt i en eventuel anlægsfase, og det vil kræve en frivillig aftale med grundejer eller ekspropriation for at etablere rampenedkørslen. Denne placering er valgt for at undgå en løsning, der kræver en længere lukning af togdriften på S-banen. Dertil foreslår rådgiver, at Genbrugsstationen ved Borups Alle/Bispeengbuen/Hillerødgade inddrages midlertidigt i anlægsfasen for fortsat at kunne afvikle biltrafikken i den periode. Genbrugsstationen drives i fællesskab mellem Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Det er Frederiksbergs Kommunes eneste genbrugsstation, og det er den mest brugte af de fem genbrugsstationer i København. Hvis denne skal inddrages ifm. anlægsfase, skal der findes et andet areal til genbrugsstationen i den periode. Projektet kræver derudover en koordinering med andre kommende undergrundsprojekter på strækningen, hvoraf nogle er besluttede mens andre stadig drøftes politisk, såsom M5, metro ad Fasanvejen, Skybrudstunnel Åboulevarden og den delvise nedrivning af Bispeengbuen.

Delvis nedrivning af Bispeengbuen

Hvis der arbejdes videre med Den Grønne Boulevard, skal det afklares, hvordan de to projekter kan realiseres i forlængelse af hinanden. Bispeengbuen er statsvej og Vejdirektoratet er derfor vejmyndighed. Byrummet i forbindelse med den delvise nedrivning, der er skitseret i Idéoplæg for Omdannelse af Bispeengen (BR 22. juni 2023 og KB 19. juni 2023) kan umiddelbart etableres, og kun en mindre del af byrummet vil blive inddraget i anlægsfasen af Den Grønne Boulevard. Den renoverede nordlige Bispeengbue kan bevares og indgå som byrumselement i byrummet uden biltrafik, eller den kan nedrives helt. Ifølge den skitserede tidsplan i idéoplægget kan en delvis nedrivning af Bispeengbuen og en omdannelse af Bispeengen stå klar i 2031, og Den Grønne Boulevard kan potentielt etableres sideløbende eller herefter.

Frederiksberg Kommune

Projektområdet går ind i Frederiksberg Kommune to steder på strækningen – en mindre del af vejarealet på Åboulevarden og størstedelen af arealet under Bispeengbuen. Det vil derfor være nødvendigt i en eventuel senere analysefase, at der træffes en politisk beslutning i Frederiksberg Kommune om at indgå i projektet.

By- og Erhvervsstrategisk udvalg og Miljø- og Trafikudvalget i Frederiksberg Kommune orienteres om foranalysen sideløbende med den politiske behandling i Københavns Kommune.

Dialogproces og næste projektfase

Med Budget 2021 blev der afsat 0,5 mio. kr. i projektet til en mindre dialogproces, som skulle gennemføres efter projektets analysefase, som afrapporteres med nærværende indstilling. Dialogprocessen skulle føre til udvikling af en vision for overfladen/ det frigjorte areal på overfladen. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at denne dialogproces først gennemføres, hvis der afsættes midler til at arbejde videre med projektet for at sikre, at der kan arbejdes videre med de borgerinput, der måtte komme.

På baggrund af hensigtserklæringen i Budget 2024 om at fortsætte det videre arbejde med etablering af Den Grønne Boulevard udarbejder forvaltningen et budgetnotat til kommende budgetforhandlinger på næste projektfase. Her lægger forvaltningen op til, at der kan arbejdes videre med det samlede projekt, der opdeles i to etaper: En ”Indre By-etape”, som kan igangsættes uafhængigt af Frederiksberg Kommune, det videre arbejde med Bispeengbuen og Skybrudstunnel Åboulevard. Samt en ”Åboulevard-etape”, som kan igangsættes senere, når der er en afklaring omkring et samarbejde med Frederiksberg Kommune, Bispeengbuen/ herunder Vejdirektoratets forundersøgelse, Skybrudstunnel Åboulevard samt Analyse af muligheder for at åbne rørlagte vandløb. Næste projektfase kan udformes som et idéoplæg for overfladen med tilhørende borgerdialog, samt konkretisering af anlægsteknik og udformning af anlægsperioden. Forvaltningen vil således i budgetnotatet til Overførselssagen 2023-2024 indarbejde ny finansiering til dialogprocessen således at denne kan gennemføres, såfremt det vælges at få videre med projektet.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at 

  • Forvaltningen skal gå videre med det samlede projekt uden at opdele en kommende projektfase i etaper.
  • Forvaltningen kun skal gå videre med analyse af én af de to etaper/tunneller.
  • Det kan besluttes ikke at igangsætte næste projektfase og dermed afslutte projektet.
  • Finansiering af den næste projektfase i stedet henvises til Budget 2025 fremfor til Overførelsessagen 2023-2024, som foreslået.

I forhold til den omtalte dialogproces kan følgende alternativt besluttes:  

  • Det kan besluttes at igangsætte den finansierede dialogproces primo 2024 uden at integrere den i en eventuelt kommende projektfase. Den vil kunne gennemføres som workshops med en række borgere og lokaludvalg og munde ud i et idékatalog med idéer og referencebilleder til en eventuel udformning af det frigjorte areal på overfladen. I så fald skal udvalget beslutte, at mindreforbruget i 2023 til dialogprocessen skal indgå i Overførselssagen som en ansøgt overførsel til Budget 2024.

Økonomi

Hvis dialogprocessen annulleres, vil der være et mindreforbrug i 2023 på den afsatte bevilling til borgerinddragelse/dialogproces på 0,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift. 

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen et budgetnotat til Overførelsessagen 2023-2024.

 

Søren Wille

                             / Peter Højer

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningens løsningsforslag om at opdele projektet i to etaper indgår i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024, jf. løsningsafsnit og økonomiafsnit.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  2. at dialogprocessen annulleres.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 27. november 2023

 

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning af 1. at-punkt:

”at Teknik- og Miljøforvaltningens løsningsforslag om at opdele projektet i to etaper og dialogprocessen indgår i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024, jf. løsningsafsnit og økonomiafsnit.”

 

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning.

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som erstatning af 1. at-punkt:

“at finansiering til en løsning, hvor Den Grønne Boulevard realiseres uden en tunnel, henvises til Budget 2025.”

 

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 3 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø

Imod stemte: A, B, C, F og V

 

Den således ændrede indstillings 1. at-punkt blev godkendt med 7 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F og V

Imod stemte: Ø

 

Indstillingens 2. at-punkt blev med teknisk ændringsforslag anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Fra Konservative side støtter vi ideen om en tunnelløsning, men vi er stærkt nervøse for den løsning, der er forslået, da denne er underdimensioneret i forhold til byens fremtidige vækst, derfor ønsker vi en revideret model, der er dimensioneret, så den passer til byens fremtidige forventede vækst.”

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten mener, at hele tunnelprojektet er et ufatteligt spild af penge og ressourcer, hvor alene anlægsarbejderne vil skabe et enormt CO2 udslip. Projektet vil, såfremt det nogensinde bliver realiseret, end ikke reducere biltrafikken og luftforeningen i København. Indsatsen bør derfor i stedet rettes imod, hvordan der kan skabes reelle begrænsninger af biltrafikken igennem København, så H. C. Andersens Boulevard igen kan blive grøn Boulevard frem for den landevej, som den i dag har karakter af, og de mange milliarder kroner burde i stedet anvendes til bedre og hurtigere kollektiv trafik i København.”

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2023

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. november 2023:

”Enhedslisten mener, at hele tunnelprojektet er et ufatteligt spild af penge og ressourcer, hvor alene anlægsarbejderne vil skabe et enormt CO2 udslip. Projektet vil, såfremt det nogensinde bliver realiseret, end ikke reducere biltrafikken og luftforeningen i København. Indsatsen bør derfor i stedet rettes imod, hvordan der kan skabes reelle begrænsninger af biltrafikken igennem København, så H. C. Andersens Boulevard igen kan blive grøn Boulevard frem for den landevej, som den i dag har karakter af, og de mange milliarder kroner burde i stedet anvendes til bedre og hurtigere kollektiv trafik i København.”

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. februar 2024

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

 

Enhedslisten videreførte følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig:

”Enhedslisten mener, at hele tunnelprojektet er et ufatteligt spild af penge og ressourcer, hvor alene anlægsarbejderne vil skabe et enormt CO2 udslip. Projektet vil, såfremt det nogensinde bliver realiseret, end ikke reducere biltrafikken og luftforeningen i København. Indsatsen bør derfor i stedet rettes imod, hvordan der kan skabes reelle begrænsninger af biltrafikken igennem København, så H. C. Andersens Boulevard igen kan blive grøn Boulevard frem for den landevej, som den i dag har karakter af, og de mange milliarder kroner burde i stedet anvendes til bedre og hurtigere kollektiv trafik i København.”

 

Det Konservative Folkeparti videreførte følgende protokolbemærkning:

”Fra Konservatives side støtter vi ideen om en tunnelløsning, men vi er stærkt nervøse for den løsning, der er forslået, da denne er underdimensioneret i forhold til byens fremtidige vækst, derfor ønsker vi en revideret model, der er dimensioneret, så den passer til byens fremtidige forventede vækst.”

Til top