Mødedato: 01.02.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af nye almene familieboliger, Teglholmen, Vesterbro/Kgs. Enghave

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til opførelse af et alment boligprojekt med familieboliger på Pladehals Allé, matrikel 35a, Teglholmen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 10 familieboliger i overensstemmelse med bilag 1,
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 2,18 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2018, jf. økonomiafsnittet,
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 15,55 mio. kr. for realkreditlån til projektet,
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen udbød kommunal grundkapital afsat i Budget 2016 (Borgerrepræsentationen (BR) 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V). Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til opførelse af det indstillede projekt, herunder kommunal støtte i form af grundkapital og garanti til realkreditlån.

Løsning

Det overordnede formål med udbud af grundkapital er at få opført almene familie- og ungdomsboliger til en rimelig husleje i en god arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.

Det indstillede projekt er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Den samlede bedømmelse er sket ud fra en helhedsvurdering på baggrund af følgende kriterier: Arkitektur og boligkvalitet, placering og samspil med byen, boligudgift og økonomi samt energi og bæredygtighed.

Bedømmelsesudvalget anbefaler, at det indsendte projekt accepteres. Betingelser for godkendelse samt præsentation af projektet fremgår af bilag 1.

Teknik- og Miljøforvaltningen kan fremsætte vilkår i forhold til den fornødne bearbejdning af eksempelvis bebyggelsesplan og planløsninger, jf. bekendtgørelse om støtte til almene boliger § 18 stk. 2 og 3.

De 10 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på i alt 36 boliger. I tillæg nr. 7 til lokalplan nr. 310 ”Teglværkshavnen” blev der stillet krav om ca. 4.700 m2 almene boliger. De 865 m2 almene boliger i det konkrete projekt bidrager til at indfri det samlede krav om almene boliger, mens det resterende almene volumen indfries i andre projekter i lokalplanområdet. På Vestre Teglgade 10 har Borgerrepræsentationen vedtaget opførelse af yderligere ca. 87 almene boliger (BR 18. maj 2017). Dermed udnyttes lokalplanens bestemmelse om, at 25 % af byggeriet skal bestå af almene boliger.

Det valgte projekt vil medvirke til et økonomisk og socialt varieret boligudbud i København. Projektet er godt placeret i et byudviklingsområde og vil bidrage med efterspurgte boliger og kvaliteter i form af gode dagslysforhold og moderne indretning med stort fælles køkken/opholdsrum og private soverum. Projektets overordnede konstruktion og materialer giver et arkitektonisk udtryk med klare referencer til den industrielle periode.

Økonomi

Kommunens grundkapitallån

Nye almene boliger finansieres i henhold til almenboligloven med 88 % realkreditlån, 10 % kommunalt grundkapitallån og 2 % beboerindskud. Grundkapitallånet etableres ved et kommunalt lån til Landsbyggefonden, som derefter udbetaler lånet til den almene driftsherre. Grundkapitallånet skal afdrages af den almene boligafdeling senest efter 50 år, men er rentefrit i hele perioden.

For det anbefalede projekt bliver det kommunale grundkapitallån 2,18 mio. kr. (inkl. 5 % til reguleringer), jf. tabellen nedenfor.

Økonomien i projektet fremgår af bilag 1.

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2018p/l)

År 2018

I alt

TMU

Grundkapitallån til nye almene boliger

Finansposter

8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden)

2.183

2.183

I alt

-

-

-

2.183

2.183

TMU = Teknik- og Miljøudvalget

Kommunens garantiforpligtelse

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at garantien maksimalt vil udgøre op til 15,55 mio. kr. for projektet. Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere tilbudsgiver om beslutningen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil meddele tilsagn til det accepterede projekt, når projektet opfylder kravene hertil. Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt de konkrete garantier til godkendelse.

 

Pernille Andersen                    /Jan Heichelmann

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 10 familieboliger i overensstemmelse med bilag 1.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 2,18 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2018, jf. økonomiafsnittet.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 15,55 mio. kr. for realkreditlån til projektet.
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. februar 2018

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top