Mødedato: 26.02.2026, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Forslag til lokalplanstillæg nr. 2 til lokalplan 517 På Bjerget

Se alle bilag

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering.  

 

Baggrund

Den indledende høring foretages for på et tidligt tidspunkt for at afsøge, om der er forhold af særlig interesse for dem, der bliver hørt.

Formålet er at sikre, at der bliver taget højde for de rigtige forhold i den videre planlægning.

Vi vil bede jer om at svare - også selvom I ikke har bemærkninger til projektet, så planafdelingen er sikker på, at de relevante forhold er kommet frem.

Borgerrepræsentationen vedtog i 2024 et anlægsprojekt for byrummet Frederiksborgvej, Bispebjerg Torv og området omkring Grundtvigskirken i den indre del af den bevaringsværdige bebyggelse På Bjerget.

Med projektet kan der skabes en ensartet og sammenhængende udvikling af kvarteret med respekt for områdets unikke kulturarv, mens der gives plads til besøgende og ophold. Samtidig kan aksen mellem kirken og kirkegården styrkes. Det er nødvendigt at udarbejde nyt plangrundlag, da ændring af den grønne struktur omkring Grundtvigskirken er i strid med principperne i den nuværende bevarende lokalplan for området.

Der er også bestemmelser i lokalplanen, hvor træer, granit- og teglbelægninger samt vejforløb på Bispebjerg Torv og omkring Grundtvigskirken udpeges som bevaringsværdige. Derfor kan det også vise sig nødvendigt at medtage Bispebjerg Torv i afgrænsningen af det nye plangrundlag. Det nye plangrundlag påtænkes at blive udarbejdet som tillæg nr. 2 til den nuværende Lokalplan 517 På Bjerget. Området er udlagt som kulturmiljø i Kommuneplan 2024.

Borgerdialog

Der har ikke været foretaget borgerdialog i denne forbindelse. Men Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke har afholdt borgermøder om projektet, hvor flere lokaludvalgsmedlemmer har deltaget og viderebragt kommentarer fra borgerne.

Høringssvaret har været drøftet i bymiljøudvalget.

Høringsfristen var d. 20. februar, og derfor er høringssvaret sendt.

 

Løsning

1. Lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.

Til top