Mødedato: 18.12.2025, kl. 18:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Præsentation af Skitseforslag for Ørnevej 53 (Fleksible boliger)

Se alle bilag

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg præsenteres for skitseforslaget for Ørnevej 53.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter yderligere 20.000 kr. fra bydelspuljen 2026 til egne projekter udover de allerede afsatte 30.000 kr.

Baggrund

Bylivsudvalget har fået udarbejdet et skitseforslag for Ørnevej 53 af arkitektfirmet Nord. Her præsenteres en boligstrategi med fokus på behovet for omsorg og et differentieret plejebehov hos en stadigt voksende andel af ældre i befolkning.  

På mødet vil tegnestuen Nord også illustrere, hvordan Ørnevej 53 med sit industrielle udtryk kan transformeres til indbydende boliger med plads til fællesskab, og hvor stedet samtidig bevarer sin industrielle identitet ved at genanvende store dele af bygningsmassen.

Bylivsudvalget arbejder videre med projektet i 2026 og modtager gerne input til processen. 

 

Forslag til yderligere indsats efter nytår

Forpersonskabet ønsker at skabe mere opmærksomhed på en bæredygtig og fremtidssikret ombygning af Ørnevej 53,  hvor stueetagen også er attraktiv for naboer og derfor forslår de at der igangsættes et arbejde med en række tiltag i det nye år:    

  • Producere en kort inspirationsfilm til formidling af forslaget
  • Producere en folder, som er kortfattet og inspirerer beslutningstagere og administration
  • Afholde inspirationsdag på matriklen for politikere, embedsfolk, naboer og andre interessenter
  • Mini rundspørge i lokalområdet: hvad ønsker naboerne sig af stueetagen? (som ikke kan anvendes til beboelse)     
  • Randeringer for grønne arealer mellem bygning og vej ved NORD Architects

 

Økonomi

Lokaludvalget afsatte 30.000 kr. til fortsættelsen af projektet på lokaludvalgsmødet i november. Det vurderes, at der er brug for yderligere 20.000 kr. og derfor foreslås det, at disse midler flyttes fra bydelspuljen til projektet "fleksible boliger". 

 

Løsning

1. Lokaludvalget tager præsentationen til efterretning.

2. Lokaludvalget afsætter 20.000 kr. til egne projekter fra bydelspuljen 2026 til projektet fleksible boliger. (Der er allerede afsat 30.000 kr. til projektet)

Beslutning

ad. 1. Lokaludvalget tog præsentationen til efterretning.

ad. 2. Lokaludvalget afsatte 20.000 kr. fra bydelspuljens budget i 2026 til egne projekter (fleksible boliger).

Der er dermed afsat 50.000 kr. til fleksible boliger i budget 2026.

Til top