Status på implementering af det nye kontanthjælpssystem

Resume

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får i denne sag en status på forvaltningens implementering af kontanthjælpsreformen, som får virkning pr. 1. juli 2025. Sagen indeholder også en status på forvaltningens beredskab- og kommunikationstiltag ift. borgere og samarbejdspartnere.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på implementeringen af det nye kontanthjælpssystem til efterretning.

Problemstilling

Folketinget vedtog i 2024 en omfattende reform af kontanthjælpsområdet, som trådte i kraft den 1. januar 2025. Reformen berører omkring 9.000 københavnere. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får med denne indstilling en status på forvaltningens implementering af de skærpede optjeningsregler for at opnå ret de højere kontanthjælpsydelser, det nye ydelsessystem samt en status på forvaltningens beredskabs- og kommunikationstiltag ift. borgere og samarbejdspartnere. Kontanthjælpsreformen indebærer, at alle borgere i kontanthjælpssystemet skal indplaceres på nye satser. Borgere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, vil blive omfattet af arbejdspligt. Udvalget behandlede implementering af arbejdspligten den 31. marts og den 5. maj 2025, hvorfor sagen ikke indeholder en status på arbejdspligt.

Løsning

Status på implementering af nyt ydelsessystem

Med kontanthjælpsreformen indføres et ny ydelsessystem. De nuværende ydelser hhv. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af én ydelse: Kontanthjælp. Den nye kontanthjælp vil have tre ydelsessatser. En mindstesats, som ydes til borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene samt en grundsats og en forhøjet sats, som ydes til borgere, der opfylder - eller ikke skal opfylde - opholds- og beskæftigelseskravene. Endelig er der en sats til hjemmeboende. De nye satser suppleres af en række nye tillæg. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af hovedelementerne i reformen.

I det nye ydelsessystem vil det i højere grad være objektive kriterier (alder, forsørgerstatus, civilstand, arbejdsmarkedstilknytning, tid i landet mv.), som er bestemmende for, hvad kontanthjælpsmodtagerne kan få af ydelser og tillæg. For nogle borgere vil kontanthjælpsreformen betyde, at de samlet set vil være berettiget til en samlet højere ydelse, mens andre borgere vil opleve en ydelsesnedgang. Nedenstående tabel 1 viser antal borgere, der vil opleve hhv. en ydelsesfremgang, en ydelsesnedgang eller et uændret ydelsesniveau. Tallene er et øjebliksbillede, da målgruppen er dynamisk, eftersom borgere løbende afgår og tilgår kontanthjælpssystemet.

Tabel 1. Ydelsesændringer i forbindelse med overgangen til det nye ydelsessystem

N=9.167. Tallet er inkl. borgere der modtager supplement til brøkpension. Disse udgør ca. 750.

Kilde: BIF-særkørsel baseret på tal fra KOMBIT

Anm: Nytilkomne ukrainere med ophold efter særloven er ikke medtaget i opgørelsen.

Anm2: De forventede ydelsesfremgange samt ydelsesnedgange mv. afspejler ikke de faktiske udbetalinger, da der ikke er taget højde for den endelige beregning f.eks. pga. indtægt, sanktion eller samberegning ved kombinationsægtepar.

Tabel 1 viser, at knap 60 pct. af borgerne i kontanthjælpssystemet vil opleve et uændret- eller forøget ydelsesniveau ved overgangen til det nye ydelsessystem, mens ca. 40 pct. vil opleve en ydelsesnedgang i intervallet -1 kr. til -6.000 kr. og over. Heraf befinder størstedelen sig indenfor intervallet -1 kr. til -1.999 kr.

Der vides ikke på nuværende tidspunkt, hvilke konsekvenser kontanthjælpsreformen vil få for de borgere, der vil opleve en ydelsesnedgang ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem. Det skyldes, at de beregnede ydelsesændringer, jf. tabel 1, ikke tager højde for en række forhold, som påvirker borgernes rådighedsbeløb /betalingsevne ift. en evt. husleje. Det gælder f.eks.:   

• at tilskud til medicin for kontanthjælpsmodtagere øges med reformen, så det dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.
• at § 34 særlig støtte til høje udgifter eller høj forsørgerbyrde afskaffes for kontanthjælpsmodtagere.
• at borgere i det nye kontanthjælpssystem generelt får bedre muligheder for at forøge deres disponible indkomst ved at arbejde få timer.
• at borgere, der har været berørt af kontanthjælpsloftet, kan blive berettiget til mere i boligstøtte m.v.

Status på implementeringen af de skærpede optjeningsregler

Forvaltningen har i perioden januar til juni 2025 gennemgået alle kontanthjælpssager. Formålet med sagsgennemgangen er at indplacere borgerne på de nye satser og tillæg i det nye ydelsessystem. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke opfylder de skærpede betingelser for ret til de højere kontanthjælpssatser, vil pr. 1. juli 2025 overgå fra de højere kontanthjælpssatser til den nye mindstesats, og vil blive omfattet af arbejdspligt.

Forvaltningen har i BIU-indstillingen fra 5. maj 2025 om arbejdspligt estimeret, at ca. 1.500 borgere vil blive omfattet af arbejdspligt fra 1. juli 2025 (fase 2). På baggrund af seneste opgørelse, er det forventningen, at knap. 1.100 borgere vil blive omfattet af arbejdspligt i fase 2. Det samlede antal borgere omfattet af arbejdspligt i fase 1 og 2 forventes derved samlet set at udgøre ca. 1.750 borgere.

Adopterede, børn af surrogatmødre, børn født under korte udlandsophold, statsudsendte m.fl. undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene

På baggrund af politiske ønsker er der kort inden det nye ydelsessystems virkningstidspunkt fremsat lovforslag om, at udvalgte tidligere indrejste målgrupper skal undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. De vil dermed ikke overgå til den nye mindstesats og blive omfattet af arbejdspligt. På grund af den sene ikrafttræden af de foreslåede undtagelser, vil forvaltningen først kunne undtage de omfattede målgrupper efter det nye ydelsessystems virkningstidspunkt. Da adopterede og de andre grupper, som undtages, ikke er registreret i registre, vil det være op til den enkelte borger at fremskaffe og forelægge dokumentation for undtagelsen. Forvaltningen forventer, at ændringsforslaget vil berøre et begrænset antal borgere.

Beredskab- og kommunikationstiltag ift. borgere og samarbejdspartnere

Forvaltningen har udsendt et generelt- og et specifikt vejledningsbrev til borgerne i første kvartal af 2025, som borgernes beskæftigelseskonsulenter så vidt muligt har talt med borgerne om ved jobsamtalerne. Borgere, der har behov for yderligere hjælp til at forstå de udsendte breve, rådgives til at kontakte Ydelsesservice telefonisk, eller til at få hjælp af medbetjeningen i borgerindgangen på Gammel Køge Landevej. I borgerindgangen er der også mulighed for tolkebistand.

Flere samarbejdspartnere, herunder SOF, de almene boligselskaber/boligsociale helhedsplaner og civilsamfundsaktører, har udtrykt stor interesse for at vide mere om det nye kontanthjælpssystem og arbejdspligt. Det bunder bl.a. i en bekymring for, at der kan være en risiko for, at borgere, der vil opleve en ydelsesnedgang, ikke kan betale deres husleje. Ydelsesservice og Jobcentrene har derfor deltaget i flere orienteringsmøder (se evt. beredskabs- og kommunikationsplan i bilag 3), hvor det også er drøftet, hvad samarbejdspartnerne konkret kan hjælpe med. F.eks. kan samarbejdspartnere hjælpe borgerne med at få læst og reageret på de agterskrivelser, som Ydelsesservice og Udbetaling Danmark har udsendt til borgerne. Samarbejdspartnere (bostøtte, støttekontaktpersoner, sociale viceværter m.fl.) kan også hjælpe borgerne med at ansøge om boligstøtte, med at holde fokus på job, få etableret betalingsaftaler, opsøge økonomisk rådgivning samt hjælpe med at dokumentere fritidstillægget.

Klagesager og beredskab

Ydelsesservice forventer at få mange henvendelser samt klagesager fra borgerne, når de modtager den første udbetaling i starten af august. Ydelsesservice følger løbende udviklingen i borgerhenvendelser, så samarbejdstelefon og medbetjening mv., kan justeres efter behov. 

Kontanthjælpsreformen øger behovet for flere jobs til udsatte

Kontanthjælpsreformen øger behovet for, at flere arbejdspladser samarbejder med jobcentrene om at ansætte kontanthjælpsmodtagere ordinært, f.eks. i småjob. Forvaltningen er således optaget af, at flere arbejdsgivere, herunder lokale virksomheder, boligselskaber og kommunens egne forvaltninger, ansætter kontanthjælpsmodtagere ordinært, så flere borgere kan opretholde indkomstniveauet og undgå/komme ud af arbejdspligt.

Igangsatte- og planlagte initiativer, der har fokus på at skabe flere jobs til udsatte, som ligger udover jobcentrenes normalindsats, er:

• Budgetforslag i budgetpakke for udsatte boligområder: Forvaltningen har i regi af budgetpakken for udsatte byområder foreslået, at der i Budget 2026 afsættes midler til to virksomhedsopsøgende medarbejdere, der kan hjælpe virksomheder i udsatte by- og boligområder med at identificere (små)jobs til udsatte borgere.
• Pulje til at udbrede småjob under det sociale frikort i KK-forvaltningerne: Borgerrepræsentationen afsatte ved Budget 2025 en central pulje på 3.5 mio. kr. over 2-årig pulje, der har til formål at udbrede småjob under det sociale frikort i KK-forvaltningerne. BIF administrerer puljen, og halvdelen af puljen for 2025 er allerede opbrugt i 1. kvartal.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser. Kontanthjælpsreformens økonomiske konsekvenser for kommunernes administrative byrder vil indgå i de igangværende DUT-forhandlinger. Kontanthjælpsreformen indebærer en større udvikling af kommunernes Ydelsessystem (KY), som vil medføre store ekstraomkostninger for kommunen. Det samme vil de administrative omkostninger til sagsbehandling i kommunen.

Politisk handlerum

En væsentlig forudsætning for at hjælpe borgere i kontanthjælpssystemet videre i (små)job, uddannelse, fleksjob eller til en førtidspension er, at beskæftigelseskonsulenterne har et lavt sagsantal. Hvis den nuværende indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år skal fastholdes, vil det kræve en videreførelse af bevillingen ”BI05 Fokuseret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere” ved Budget 2026.

Udvalget har mulighed for at fremsætte budgetønske i forbindelse med budget 2026 om at videreføre bevillingen til lave sagsstammer for aktivitetsparate. Udvalget har også mulighed for at fremsætte budgetønske til yderligere understøttende indsatser. Understøttende indsatser kan f.eks. være midler til virksomhedsopsøgende medarbejdere, jf. ovennævnte budgetpakke for udsatte boligområder. Det kan også være et budgetønske om initiativer, der skal få flere virksomheder til at etablere småjob, eller et budgetønske om at hæve puljen til sociale frikort mv.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter det igangværende arbejde, og vil løbende orientere udvalget om status på reformimplementeringen.

Henrik Lund / Signe Maria Christensen