Telefonnumre til Københavns Kommune er ustabile

På grund af et teknisk nedbrud kan du opleve udfordringer med at komme igennem, når du ringer til Københavns Kommunes hovednumre. 

Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns Kommune bistår. 

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 23.03.2006, kl. 13:00

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Se alle bilag

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

 

12.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen)

      BIU 59/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget bevilger:

-        tilskud på 162.400 kr. til TeaterHUSET til gennemførelse af projektet "Integrationsprojekt i TeaterHUSET, herunder teaterprojektet InterAct".

-        tilskud på 290.000 kr. til Nørrebro Taekwondo klub til gennemførelse af projektet "Modelprojekt, MIMERS BØRN. Fra inspektion til instruktion og integration".

-        tilskud på 140.000 kr. til GAM3 til gennemførelse af projektet "GAM3 Streetbasket 2006 i Tingbjerg/Utterslevhuse samt STREET GAM3 i Mjølnerparken og Remisevænget".

-        tilskud på 250.000 kr. til Boldklubben Skjold til gennemførelse af projektet "Udvikling af værktøj til integration af unge nydanskere i idræts- og foreningslivet".

 

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2006 indkommet fire ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt 842.400 kr. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2006.

Sa mlet set vurderes 4250 borgere at få gavn af de indstillede projekter.

 


SAGSBESKRIVELSE

Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af ansøgningen samt indstillingen.

I bilag 2 orienteres udvalgene i henhold til retningslinierne om bevilling og anvendelse af de 50.000 kr., der via retningsliniernes § 13 i 2005 var afsat til initiativer og aktiviteter, som understøtter Projektrådgivningens opsøgende arbejde.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. 

 

ØKONOMI

I henhold til retningsliniernes § 13, godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 21. januar 2004 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. januar 2004, er der afsat 50.000 kr. til at understøtte Projektrådgivningens opsøgende arbejde. De nærmere forudsætninger for bevillingen fremgår af retningslinierne § 13 (Bilag 1).

 

Budget for Brobygningspuljen 2006:

Brobygningspuljen 2006 incl. moms           1.325.640,00 kr.

Restmidler 2005                                                 29.659,85 kr.

Aktivitetsmidler (jf. §13) – fratrækkes             50.000,00 kr.

Til bevilling i 2006                                    1.305.299,80 kr.

 

Indstillet i denne indstilling                             842.400,00 kr.

Rest                                                                   462.899,80 kr.

 

BILAG

1.      Beskrivelse af projekterne.

2.      Orientering vedr. brug af § 13-midler (50.000 kr.).

3.      Ansøgningerne (fremlagt på møderne).

 

 

Morten Binder                                     Carsten Haurum


 

Til top