Behandling af medlemsforslag om forbedring af vilkår for internationale borgere

Resumé

På baggrund af medlemsforslag om bedre vilkår for internationale borgere har Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Advisory Boardet for International House Copenhagen (som består af erhvervsorganisationer, universiteter m.v.) kortlagt barrierer og foreslået løsninger i relation til at tiltrække, modtage og fastholde internationale borgere.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteres med sagen for de identificerede barrierer og foreløbige bud på initiativer, der kan tages for at adressere dem. En række af initiativer kræver budget for at kunne realiseres. På baggrund af udvalgets bemærkninger vil sagen blive færdiggjort med henblik på endelig godkendelse i de tre relevante udvalg og Borgerrepræsentation i efteråret 2023.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender status på medlemsforslag og udkast til initiativkatalog, der skal imødekomme forslag til løsninger i de kommende budgetforhandlinger.

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2023 blev vedtaget et medlemsforslag fra Venstre og Radikale Venstre om bedre vilkår for internationale borgere. Borgerrepræsentationen pålagde Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Advisory Boardet for International House Copenhagen at kortlægge barrierer og foreslå løsninger i relation til at tiltrække, modtage og fastholde internationale borgere (se bilag 1). Advisory boardet er bredt dækkende og består af en række virksomheder, universiteter, erhvervsorganisationer, myndigheder m.v. Kultur- og Fritidsforvaltningen har været overordnet ansvarlig for processen, da Advisory Boardet for International House er forankret under Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

Medlemsforslaget er foreløbigt håndteret ved, at der er udarbejdet et katalog, der rammesætter værdien af udenlandsk arbejdskraft og Københavns styrkepositioner, samt identificerer barrierer og løsninger ift. hhv. tiltrækning, modtagelse og fastholdelse. Disse barrierer og løsninger blev drøftet på ekstraordinært møde i Advisory Boardet for International House den 3. maj og på ordinært møde den 23. maj. Københavns Erhvervsråd, Københavns Uddannelsesråd og følgende fagforbund og hovedorganisation: Akademikerne, Dansk Metal, FH Hovedstaden og FOA, har også fået mulighed for at komme med input. Udkast til kataloget er vedlagt som bilag 2.

Kortlægningen viser, at udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende bidrager til væksten og velfærden i Danmark og København. Hovedstaden har en særlig rolle som karrieredestination for de udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde, forske eller studere. 63 pct af de internationale studerende og 57% af de højt kvalificerede udenlandske borgere bosætter sig i København (Danmarks Statistik 2019). Kortlægningen viser også, at mange flytter igen, og at København er dårligere til at fastholde de højtuddannede internationale talenter i forhold til resten af landet. På grund af den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft har København og Danmark behov for det rette set-up til at tage imod endnu flere internationale borgere og arbejde på at forbedre fastholdelsesgraden.

I besvarelse af medlemsforslaget er identificeret følgende barrierer ifm. fastholdelse, der er relevant for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (bilag 2, s. 18-19):

1. København ligger væsentligt lavere end andre hovedstæder i forhold til at føle sig hjemme, danne sociale netværk og finde bolig.
2. Mange flytter i dag pga. højt skattetryk, de kolde vejrforhold eller fordi familien ikke falder til.
3. Der findes ikke officielle og løbende analyser og data, som viser, hvordan Danmark og København klarer sig ift. andre lande, hvad angår fastholdelse af de internationale talenter. Der er behov for mere viden om, hvorfor talenter, internationale studerende og medfølgende ægtefæller kommer til Danmark og hvorfor de bliver.
4. Københavns Kommune kæmper i dag særligt med at fastholde udenlandske studerende efter endt uddannelse. Det skyldtes b.la., at de udenlandske studerende har svært ved at finde bolig og job, fordi de mangler et netværk.
5. Internationale borgere og virksomheder har ofte manglende kendskab til de mange services, som tilbydes målgruppen. Det kan betyde, at de ikke får tilbud om f.eks. job og derfor forlader landet.

I besvarelse af medlemsforslaget er identificeret følgende løsninger ifm. fastholdelse der er relevant for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (bilag 2, s. 21-22):

1. Københavns Kommune kan bidrage til at flere studerende får et studiejob ved at ansætte internationale studerende eller ved, i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer, at rådgive om mulighederne. Derudover kan nuværende jobprogrammer fortsættes, så flere internationale studerende fastholdes i Danmark efter endt studietid.
2. Københavns Kommune kan sætte større fokus på at opfordre de nye borgere til at deltage på de gratis sprogkurser og understrege behov for at lære dansk.
3. Københavns Kommune kan med fordel lave mere forpligtende samarbejder med virksomheder om de internationale kandidater og virksomhederne kunne dermed tage større ansvar for at løfte opgaven.
4. Arbejdsmarkedets parter og Københavns Kommune kan i samarbejde med andre relevante offentlige myndigheder have fokus på, at medfølgende ægtefæller trives og kommer i job.
5. Københavns Kommune har en række korte og længere jobprogrammer for internationale studerende, medfølgende ægtefæller og internationale arbejdstagere, der udløber. Det kan derfor overvejes, om der skal findes varig finansiering til programmerne.
6. Fyrtårnseventen International Citizen Days og andre New in Denmark-services kan fortsættes og udvikles, så de nye internationale borgere får et bedre udgangspunkt for at føle sig hjemme, danne sociale netværk, finde job og bolig.

I oversigt over mulige løsningsforslag (bilag 3) er identificeret følgende som kan bestilles ifm. budget. En del af forslagene er allerede bestilt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eller særskilt af politiske partier (Det drejer sig om bevillingsforlængelse af Copenhagen Career Program, samt Tidlig indsats for Internationale studerende).

1. Forlængelse og permanentgørelse af forvaltningens job- og karriereprogrammer, som har til formål af fastholde internationale borgere ved at få dem i arbejde. Uden forlængelse vil EU-finansiering til en række af programmerne bortfalde (budgetnotat bestilt af BIU).
2. Forlængelse af Tidlig indsats for internationale studerende (Head Start). (Budgetnotat bestilt af politisk parti)
3. Indsats om karrierementor skal udvides til alle målgrupper i job- og karriereprogrammerne. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har gode erfaringer med karrierementor for internationale studerende, og ønsker at udvide muligheden til andre jobsøgende internationale borgere.
4. Fortsættelse og udvikling af fyrtårseventet International Citizen Days. Varig finansiering af International Citizen Day med fokus på job, karriere, bolig, kultur, fritid, foreningsliv, skoler samt andre tilbud til internationale borgere. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen  og Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejder om dagen, hvor Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen  står for job- og karrieredelen.
5. Branding af København: Københavns Kommune kan understøtte arbejdet med branding af byen, da tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er særligt presserende for Københavns Kommune på nuværende tidspunkt f.eks. i forhold til sundhedspersonale.

Økonomi

Nogle af de foreslåede indsatser i bilag 2 og bilag 3 forudsætter midler, som kan bestilles til Budget 24, eller kommende budgetter. Forlængelse og permanentgørelse af Copenhagen Career Program er bestilt af BIU, mens forlængelse af Tidlig start for internationale studerende er bestilt af politisk parti, som samlet vil koste 4,2 mio. kr. årligt.

Politisk handlerum

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan komme med input til katalog, samt bestille budgetnotater på baggrund af katalog (bilag 2) og løsningsforslag (bilag 3). BIU skal endeligt godkende besvarelse af medlemsforslag i fællesindstilling i oktober.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker, at der udarbejdes budgetnotater, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger udarbejde disse. Det endelige katalog forventes at blive forelagt til politisk godkendelse efter forhandlingerne om Budget 2024 i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i efteråret 2023.

 

Henrik Lund/Marianne Becker Andersen