Mødedato: 21.06.2007, kl. 14:15

Deltagelse i "Ungdomsuddannelse til alle" projektet (udsat)

Se alle bilag

Deltagelse i "Ungdomsuddannelse til alle" projektet (udsat)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

2.      Deltagelse i "Ungdomsuddannelse til alle" projektet (udsat)

      BIU 124/2007

Københavns Kommune er udpeget som en af i alt 17 kommuner, der deltager i projekt "Ungdomsuddannelse til alle" med en målsætning om uddannelse til 85% af alle unge frem til 2010.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tidsplanen for projekt "Ungdomsuddannelse til alle"

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2007

Udsat.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2007

 

Indstillingen blev godkendt.

& nbsp;

 

Problemstilling

Københavns Kommune er udpeget som en af 17 kommuner, der deltager i "Ungdomsuddannelse til alle"-projektet. Projektet skal frem til 2010 sikre, at 85% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse (mod 78% i dag). Kommunen er udpeget på baggrund af en fælles ansøgning til Kommunernes Landsforening, forvaltningen har taget initiativ til i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. De to forvaltninger arbejder på en handlingsplan for projektet, der skal udmøntes i projektperioden 2008-10, m.h.p. på fremlæggelse for BIU og BR i efteråret 2007.

 

Løsning

Projektet er initieret af Undervisningsministeriet med Kommunernes Landsforening (KL) til at varetage processen. Det er projektets målsætning at sikre ungdomsuddannelse til 85% af alle unge frem til 2010. Ungdomsuddannelser omfatter de uddannelser, grundskolen kvalificerer til: erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen og de gymnasiale uddannelser. Projektet er højt profileret i både ministerium og KL med afsæt i, at en voksende gruppe unge enten ikke starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen eller falder fra under ungdomsuddannelsen. Det har erfaringsmæssigt alvorlige konsekvenser for den unge med høj risiko for en marginaliseret fremtid på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det bremse den økonomiske vækst, at private og offentlige virksomheder ikke kan få dækket efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Projektet har derfor både et uddannelses- og et arbejdsmarkedsperspektiv.

 

Det var således en forudsætning for at ansøge, at både kommunens jobcenter og udannelsesvejledning for unge indgik i ansøgningen som centrale aktører. Forvaltningen tog derfor i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen initiativ til, at Københavns Kommune pr. 5. marts 2007 ansøgte om at deltage i projektet. Københavns Kommune er efterfølgende udpeget som en af i alt 17 kommuner.

 

KL forudsatte desuden, at ansøgningen beskrev en organisering af projektet. Der blev således nedsat en politisk følgegruppe med de to borgmestre og repræsentanter fra ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter (LO Storkøbenhavn, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Byggeri). Desuden er der nedsat en administrativ planlægningsgruppe med repræsentanter for de to forvaltningers direktion og centralforvaltning. Organiseringen modsvarer, at der på tværs af de 17 kommuner oprettes en politisk følgegruppe og en administrativ netværksgruppe.

 

På tværs af de to forvaltninger arbejdes der nu frem mod en handlingsplan for projektet, så den kan behandles i de to udvalg og BR i efteråret. En SWOT-analyse er under udarbejdelse m.h.p. fastlæggelse af de centrale problemstillinger og skal danne afsæt for handlingsplanen.

 

Tidsplanen for projektet ser således ud:

 

Maj-juni 2007: Udarbejdelse af SWOT-analyse

Juli-august 2007: Udarbejdelse af handlingsplan

September-november 2007: Forelæggelses- og godkendelsesproces i BIU, BUU og BR

Januar 2008-december 2010: Handlingsplanen udmøntes

 

Økonomi

Projektet er finansieret. Forvaltningen forventer, at projektets kerneaktiviteter er sammenfaldende med ungeindsatsen i beskæftigelsesaftalen for 2008.

 

Herudover er der taget initiativ til fundraising. Udvalget forelægges særskilt indstilling herom.

 

 

Bilag

1.      Ansøgning med bilag

 

 

         Morten Binder                                /Kaj Ove Christiansen

 

 



 

Til top