Borgerrådgiverens egen drift undersøgelse af sagsbehandlingen i revalideringssager (B-sag)

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om  Borgerrådgiverens generelle egen drift undersøgelse af sagsbehandlingen i revalideringssager til efterretning.

Borgerrådgiveren iværksatte ved brev af 14. august 2009 en generel egen driftsundersøgelse af sagsbehandlingen i revalideringssager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Borgerrådgiveren anmodede i den forbindelse dels generelt om oplysninger i relation til forvaltningens administration på revalideringsområdet, herunder iagttagelse af de forvaltningensretlige regler, udarbejdelse af retningslinjer, beskrivelse af et typisk sagsforløb, brevskabeloner mv. og dels om kopi af et antal sager til gennemgang. Der er ialt indgået 16 sager i undersøgelsen.

Forvaltningen fremsendte den 9. november 2009 et høringssvar med de ønskede oplysninger vedlagt bilag om organisering, herunder på centerniveau, arbejdsgange, nævnsstatistikker, beskrivelse af systemunderstøttelse samt kopi af et antal borgersager.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Borgerrådgiveren har efterfølgende været i dialog om de fremsendte sager, og forvaltningen har orienteret om ændringer i organisering af borgerbetjeningen på revalideringsområdet.
 
Borgerrådgiveren har i undersøgelsen analyseret, i hvilket omfang Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen overholder de almindelige forvaltningsretlige regler ved behandling af sager om revalidering. 

Borgerrådgiveren konstaterer i rapporten, at der i alle 16 sager var foretaget partshøring i forbindelse med udarbejdelsen af borgerens ressourceprofil, ligesom der var angivet en konkret og individuel begrundelse samt klagevejledning i afgørelserne.

Det er Borgerrådgiverens opfattelse, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har notatpligt i forhold til vejledning efter retssikkerhedlovens § 5 og aktivlovens § 7.

Retssikkerhedslovens § 5 omhandler kommunens pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning, mens aktivlovens § 7 omhandler kommunens pligt til - når en borger søger hjælp - straks at vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan borgeren så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer fx vejledning om forbedring af borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse.

Borgerrådgiveren konstaterer imidlertid, at der i 15 ud af 16 sager ikke ses at være notat om vejledning efter retssikkerhedlovens § 5 og aktivlovens § 7, hvorfor Borgerrådgiveren lægger til grund, at der ikke er sket vejlening i disse sager, hvilket Borgerrådgiveren finder meget kritisabelt.

Borgerrådgiveren finder derfor, at der er behov for fortsat kvalitetssikring af de gældende praksiser med henblik på at sikre korrekt og fyldestgørende vejledning.

Det er endvidere Borgerrådgiverens opfattelse, at forvaltningen skal være opmærksom på, at vejledningen til borgerne ikke er så kategorisk formuleret, at den kan opfattes som en egentlig afgørelse, der afholder borgeren fra at ansøge om revalidering. 

Borgerrådgiveren har i sagen noteret sig, at vejledning og journalisering heraf indgår i forvaltningens arbejdsgang på området og har ikke bemærkninger til forvaltningens fremsendte materiale i øvrigt.

Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse, at der i dag ydes vejledning til borgerne, som en naturlig del af den løbende dialog om sagsbehandlingen og den beskæftigelsesrettede indsats i øvrigt. Borgerrådgiverens undersøgelse viser, at forvaltningen imidlertid har en udfordring i forhold til at tydeliggøre og dokumentere vejledningen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har stor fokus på borgernes retssikkerhed og er derfor enig med Borgerrådgiveren i, at det er kritisabelt, at forvaltningen ikke har dokumenteret vejledning i henhold til retssikkerhedslovens § 5 og aktivlovens § 7 i 15 ud af 16 sager.

Forvaltningen vil derfor fremadrettet øge fokus på både den sproglige og den skriftlige tilgang til vejledningsarbejdet via de allerede kendte former som undervisning, sparring, arbejdsgange mv. Forvaltningen vil i den sammenhæng så vidt muligt inddrage Borgerrådgiverens publikation "Klar Ret" om kommunens vejledningspligt.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har både en generel vejledningsforpligtelse og på specifikke områder en konkret vejledningsforpligtelse, som det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at vurdere omfanget og udstrækningen af. Borgerne kan befinde sig i meget forskellige situationer, herunder i forhold til både beskæftigelsesmuligheder, helbred og økonomi og de kan derfor ofte have meget forskellige behov for vejledning. Det er forvaltningens opfattelse, at en lang række borgere ønsker en meget konkret og individuel vejledning, som ofte kan få karakter af en forhåndsvurdering af sagen, inden den egentlige afklaring/sagsbehandling af sagen går i gang. Forvaltningen er enig i, at det er meget vigtigt at være opmærksom på balancegangen mellem at yde vejledning og at træffe en afgørelse. Således skal borgere ydes en relevant vejledning i forhold til deres egen situation og overvejelser, uden at dette udtrykkes så kategorisk, at borgeren opfatter det som, at der er truffet en afgørelse.

Forvaltningen har således på en række områder udarbejdet generelle vejledninger til borgerne, som i sagsbehandlingen og ved samtaler kan individualiseres yderligere alt efter den enkelte borgers behov.
Herudover arbejder forvaltningen med tiltag som videndeling og undervisning på tværs af afdelinger samt etablering af et "åbent" tilbud til unge under 30 år, som har behov for råd og vejledning i relation til revalidering. 

I forhold til revalideringsområdet har forvaltningen iværksat en generel handleplan til styrkelse af kvaliteten på området, som også omfatter kvalitetssikring og eventuel revidering af arbejdsgange med henblik på medarbejderunderstøttelse og kvalitetssikring af sagsbehandlingen. Som led i styrkelsen af sagsbehandlingen på blandt andet revalideringsområdet blev henholdsvis afklaringen af borgerens arbejdsevne og sagsbehandlingen af revalideringssagerne centraliseret i efteråret 2010.