Mødedato: 14.01.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Handleplan Det gode ungdomsliv - forebyggelse af social kontrol

Se alle bilag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan  til fremme af det gode ungdomsliv og forebyggelse af social kontrol

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte handleplan Det gode ungdomsliv- forebyggelse af social kontrol

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afsatte med Inklusionsaftale 2013, 1 mio. kr. i 2013 til handleplan til fremme af frihed og tryg opvækst blandt unge med minoritetsbaggrund. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afholdt temadrøftelse d. 1. oktober 2012, og forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en handleplan.

Social kontrol kan finde sted i alle samfund og kulturer og handler om, at et kollektiv styrer et individs adfærd.  Social kontrol er et problem, når børn og unge som følge af social kontrol mistrives for eksempel socialt, i deres uddannelsesforløb og /eller påføres store psykiske skader.

 

Denne handlingsplan iværksætter initiativer, der skal forebygge social kontrol, der indskrænker individets rettigheder, som er givet af dansk lovgivning og FNs børnekonvention.

 

FNs børnekonvention fastslår at:

  • "Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling eller ulovlig angreb på sin ære eller omdømme” (artikel 16)
  • "Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed” (artikel 14)
  • ”Ret til foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. Barnet har ret til frit at deltage i foreninger eller forsamlinger (…)”(Artikel 15)
  • ”Barnets ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter”. (artikel 31)   

Børnekonventions rettigheder gælder for alle børn uanset race, køn, religion, politisk og anden overbevisning, oprindelse, økonomiske forhold, handicap, fødsel eller anden status (Artikel 2). De rettigheder, som barnet kan påberåbe sig på baggrund af Børnekonventionen gælder også i familien.

 

Københavns Kommune er ansvarlig efter Serviceloven for at skride ind, hvor børn mistrives, udsættes for misbrug eller omsorgssvigt.

 

Herudover skal Københavns Kommune sikre, at børn ikke mistrives som resultat af social kontrol, og herved ikke sikres lige mulighed og adgang til uddannelse, beskæftigelse eller til at være en del af København. 

Social- og Integrationsministeriet har udgivet undersøgelsen Ung 2011, der peger på, at etnisk minoritetsunge i højere grad udsættes for social kontrol end unge med majoritetsbaggrund. Den sociale kontrol er mest omfattende for kontrol af parforhold, seksualitet og køn.  Rapporten opridser nogle konklusioner, som er særligt alarmerende, og som sætter fokus på børn og unges rettigheder og som nærværende handleplan vil sætte ind over for :

  • Ca. 25% af unge med minoritetsbaggrund oplever frygt for, at deres familie skal vælge en ægtefælle mod deres vilje.

Der bor  5629 unge i aldersgruppen 15-19 år med ikke-vestlig minoritetsbaggrund i Københavns Kommune. Såfremt rapporten Ung 2011 er repræsentativ for Københavnske unge vil op mod 1407 unge bosiddende i Københavns Kommune i aldersgruppen 15 - 19 år frygte, at deres familie vælger en ægtefælle mod deres vilje.

  • Mindst 16 % af unge med minoritetsbaggrund er bange for at deres familie har lagt planer for deres fremtid mod deres vilje.
  • Minoritetsunge oplever i højere grad end majoritetsunge et pres til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer.
  • Drenge oplever i højere grad et pres til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer end pigerne.

 

Undersøgelsen viser, at de unge, der er udsat for social kontrol, primært oplever, at det er deres forældre og mandlige familiemedlemmer, der udsætter dem for social kontrol.

 

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af drenge med minoritetsbaggrund mener, at piger og drenge ikke skal have frihed til at gøre de samme ting. Undersøgelsen viser således, at de unge med minoritetsbaggrund til dels selv har holdninger, der viderefører social kontrol.

 

Rapporten viser ikke en direkte sammenhæng mellem indkomst og uddannelsesforhold og social kontrol men peger dog på, at unge, som har en mor, der er i beskæftigelse, i mindre grad er udsat for social kontrol.

Løsning

Denne handleplan har til formål at fremme det gode ungdomsliv blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune ved at forebygge social kontrol.  

Handlingsplanen beskriver udmøntningen af midlerne i 2013.

Det gøres ved at etablere et samarbejde på tværs af fagforvaltninger og i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører. Handleplanen er udarbejdet med inddragelse af Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og SSP København. (Der vil blive nedsat en tværfaglig referencegruppe på tværs af kommune og civilsamfund.)

Denne handleplan gælder for 2013 og vil være et år, hvor Københavns Kommune vil arbejde systematisk med koordination af feltet forebyggelse af social kontrol og hjælp til unge, der er udsat for social kontrol. Når indsatsen i 2013 er afsluttet skal følgende resultater være opnået:

 

  • Stærkere vidensbaseret samarbejde og større forankring af indsats i daglig drift både i forebyggelses og håndtering af unge, der er udsat for social kontrol samt udvidelse af akutberedskab til støtte for medarbejdere med ungekontakt. 
  • Kompetenceløft af medarbejdere og dermed flere ressourcepersoner blandt medarbejdere i bl.a. skoler og klubber med kontakt til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.
  • Dialog med unge har bearbejdet holdninger til social kontrol og skabt viden og netværksdannelse om emnet i og mellem etniske ungdomsminoritetsforeninger. 
  • Anbefalinger til, hvordan kommune og civilsamfund fremadrettet kan arbejde systematisk med at forebygge social kontrol og hjælpe unge, der er udsat for social kontrol.

 

Initiativerne er rettet mod to hovedindsatser:
Ø  kommunens medarbejderes med kontakt til unge og familier, der er udsat for social kontrol, for dermed at skabe tydelige voksne og styrke relationsarbejdet med de unge
Ø  Etniske ungdomsminoritetsforeninger med kontakt til unge, for dermed at skabe dialog om social kontrol blandt unge.

 

For kommunesporet har handlingsplanen 4 initiativer:


I)Indsamling af gode metoder og best practice i forebyggelse og håndtering af social kontrol i arbejdet med unge og familier:
Indsatsen skal afdække udfordringerne vedrørende social kontrol for medarbejderne og indsamle redskaber, der allerede benyttes. Det kan være redskaber, der er rettet mod særlige målgrupper eller som kan benyttes af særlige faggrupper. I afdækning af metoder vil der også ske en kortlægning af, hvilken viden medarbejderne mangler i dag. Der afholdes workshops for medarbejdere i skoler, klubber og medarbejdere med kontakt til målgruppen over atten år.


II) Kompetenceopbygning af medarbejdere:
Indsatsen skal give medarbejderne med ungekontakt viden om social kontrol, og metoder til at håndtere situationer med social kontrol. Det gøres ved at medarbejderne deltager i kurser, får opmærksomhedsoplæg om emnet og deltager i lærende netværk.

III) Udvidet akutberedskab: Medarbejdere i de øvrige forvaltninger, særligt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen får tilbud om akut rådgivning i situationer, hvor børn og unge er udsat for social kontrol. Der laves oplysningsmateriale og hjemmeside.

IV) Ung til ung, holdninger:
Indsatsen  skal fremme holdninger, der støtter ligestilling blandt drenge og piger og tager afstand fra social kontrol blandt unge.  Ungdommens uddannelsesvejlederes rollemodeller klædes på til at kunne håndtere emnet, Social- og Integrationsministeriets dialogkorps benyttes og SSP behandler emnet som et tema i deres møde med skoleklasserne.

 
Civilsamfundsporet har to aktiviteter:

V) Dialog med unge: Der dannes et netværk af minoritetsforeninger, der primært repræsenterer unge. Foreningerne skal være med til at afholde 5 dialogmøder med unge minoriteter, og kan indgå som videns- og sparringsnetværk mhp. at tilpasse aktiviteterne til målgruppen. Der afholdes 5 dialogmøder og 5 forum teater-dialoger.

VI) Dialog via sociale medier: Der etableres ungedialog via. sociale medieplatforme til netbaseret og anonym dialog om at være etnisk unge og problematikker vedr. social kontrol. Dialogformen kan bl.a. benytte sig af blog. Dialog via sociale medier skal udarbejdes i samarbejde med foreningerne mhp. at sikre ejerskab hos ungdomsminoritetsmiljøerne.

Økonomi

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har afsat 1. mio kr. til initiativer i handleplanen i 2013.
Fordeling af midlerne fremgår af nedenstående tabel

Tabel 1. Serviceudgifter

1.000 kr. – 2012 p/l

2013

Kommunens møde med unge

I, II, III) Opsamling af best practice, kompetenceopbygning og udvidelse af akutberedskab*

400

IV)Ung til ung, holdninger 

100

Civilsamfundet og fremme af det gode ungdomsliv

V) Dialog med unge

375

VI) Dialog via sociale medier

100

Sekretariatsbetjening i BIF

25

Serviceudgifter i alt

1.000


Center for Forebyggelse og Rådgivning under Socialforvaltningen vil varetage opgaver for 300.000 kr. endelig vil der tilkøbes eksternt konsulentfirma til løsning af de resterende opgaver.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tiltræder indstillingen sker følgende:

Handleplanens initiativer iværksættes.  

Beskæftigelse og Integrationsudvalget forelægges status på handleplanens initiativer ultimo 2013.

BILAG
1. Handleplan det gode ungdomsliv

Morten Binder            Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top