Mødedato: 13.06.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Rammerne for udbud til akademikere

Se alle bilag

Indstilling

 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de indholdsmæssige rammer for den indsats, der udbydes.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der i udbuddet arbejdes med en tildelings- og vægtningsmodel, hvor kvalitet vægter 75 pct., mens pris vægter 25 pct.

Problemstilling

Rammeaftaler for tilbud til jobparate akademikere blev på mødet d. 2. maj 2016 (punkt 6) forlænget til den 28. februar 2017. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i Akademikeraftale 2016 aftalt, at der skal gennemføres et udbud. Derfor konkurrenceudsættes aftalerne i efteråret 2016 med henblik på at træde i kraft 1. marts 2017.

De indholdsmæssige rammer for udbuddet følger af Akademikeraftale 2016 og er beskrevet nedenfor. Aftalen indebærer bl.a., at indsatsen målrettes henholdsvis en risikogruppe og en lavrisikogruppe.  

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tildelings- og vægtningsmodel for udbuddet. Tildelings- og vægtningsmodellen angiver, hvordan tilbud vurderes af forvaltningen.

Løsning

Aktivering i en virksomhed er generelt det mest effektive redskab i aktiveringsindsatsen og er altid første prioritet for ledige akademikere. Det fremgår af akademikeraftalen, hvilke vejlednings- og opkvalificeringsindsatser der kan anvendes, hvis den ledige ikke er kommet i virksomhedsplacering:

Risikogruppen skal have en intensiv jobsøgningsindsats, hvor målet er, at akademikerne ”har et retvisende billede af arbejdsmarkedets krav og jobmuligheder og søger flere job, samt lever op til rådighedsforpligtelsen om at være ’aktivt jobsøgende’ og tage et ’rimeligt arbejde’  (1).

Af akademikeraftalen fremgår det, at der skal ”etableres et intensivt tilbud (...), der hurtigt sikrer, at ledige akademikere i risikogruppen har det nødvendige kendskab til det gode cv og den effektfulde ansøgning samt freelancemuligheder (…) omdrejningspunktet er intensiv jobsøgning med et højt timetal, såfremt jobkonsulenten vurderer det relevant for den enkelte ledige. Der skal være tale om holdundervisning i arbejdsmarkedsforhold, herunder alternative jobønsker såsom jobmuligheder uden for København og uden for deres uddannelsesområde, samt konkret hjælp til at udarbejde ansøgninger, cv og finde virksomhedsplacering” (2).

Tilbuddet vil få et gennemsnitligt timetal på 25 timer pr. uge med en gennemsnitlig varighed på 4 uger til risikogruppen.

Lavrisikogruppen: Såfremt lavrisikogruppen ikke har fundet beskæftigelse eller en virksomhedsplacering inden den lovpligtige aktivering (senest i 13. eller 26. ledighedsuge), modtager de en jobsøgningsindsats, som er målrettet denne gruppe.

Tilbuddet vil få et gennemsnitligt timetal på 15 timer pr. uge i gennemsnitligt 3 uger.

Opfølgende indsats med fokus på jobsøgning, netværk, virksomhedskontakt og det nye arbejdsmarked.

Der etableres et opfølgende forløb til såvel risikogruppen som lavrisikogruppen, der kan afgives mellem 26 og 52 ugers ledighed, hvis borgeren ikke har fundet job eller virksomhedsplacering. Forløbet vil indeholde mulighed for at danne netværk, få støtte til jobsøgningen og virksomhedskontakten, samt få vejledning til mulighederne på det nye arbejdsmarked.

Tilbuddet vil få et gennemsnitligt timetal på 3 timer pr. uge i 3 uger.

Langtidsledighedsindsats med fokus på en intensiv jobsøgningsindsats med henblik på at genetablere kontakten til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af akademikeraftalen, at ”langtidsledige (fra såvel risikogruppen som lavrisikogruppen) skal have en intensiv indsats, som ligger tæt op af den intensive jobsøgningsindsats for risikogruppen” (3). Det fremgår også, at ”indsatsen skal sikre, at langtidsledige får den støtte og den relevante helhedsorienterede indsats, der skal til for at finde job” (4). Tilbuddet vil dermed også indeholde holdundervisning, men skræddersyes til målgruppen af langtidsledige. Holdundervisningen kan suppleres med en personlig jobformidler, som kan give individuel støtte i jobsøgningen og virksomhedskontakten. Der vil også være mulighed for alene at tilbyde den personlige jobformidler.

Tilbuddet vil enten få:

  • En gennemsnitlig varighed på 6 uger med 5-8 timers holdundervisning pr. uge og en times individuel indsats, eller  
  • En gennemsnitlig varighed på 6 uger med 15 timer pr. uge, hvis det alene er et holdbaseret tilbud, eller
  • Gennemsnitligt en times individuel indsats pr. uge i 6 uger.

Det konkrete tilbud vælges efter en konkret, individuel og faglig vurdering.

Tabel 1 viser oversigt over de indsatser, der indgår i udbuddet. Flowdiagrammet nedenunder viser, hvornår udbuddets indsatser (lilla bokse) mest hensigtsmæssigt anvendes. Hvilken indsats, og hvornår den igangsættes, afhænger af den konkrete individuelle og faglige vurdering.    

Tabel 1: Tabel over udbudte indsatser til akademikere (forløbstyper)

Aktiveringsforløb

Hovedmålgruppe

Gennemsnitlig 

varighed og inten-sitet

Intensiv jobsøg-

ningsindsats

 

Tidlig jobsøgnings-         indsats til risikogruppen

25 timer pr. uge i 4 uger.

 

 

Intensiv jobsøg-

ningsindsats

 

Førstegangsaktivering   for ledige i lavrisiko-      gruppen

15 timer pr. uge i 3 uger

Opfølgende ind-

sats

Opfølgende forløb        mellem den intensive     jobsøgningsindsats og   langtidsledighedsindsat-sen for både risiko-       gruppen og lavrisiko-    gruppen

3 timer pr. uge i 3   uger

 

 

Langtidsledigheds-indsats (hold-      baseret jobsøg-    ningsforløb i kom-bination med en   personlig jobfor-  midler)

Langtidsledige

akademikere

5-8 timers hold-      baseret indsats       ugentligt i kombi-    nation med 1 times  individuel indsats pr. uge i 6 uger

Langtidsledigheds-indsats (hold-      baseret jobsøg-   ningsforløb)

Langtidsledige

akademikere

15 timers hold-       baseret indsats pr.  uge i 6 uger

Langtidsledigheds-indsats

(personlig jobfor-midler)

Langtidsledige

akademikere

1 times individuel     indsats pr. uge i 6   uger

Flowdiagram: Forventet borgerflow for akademiker (hovedindsatser)

Akademikeraftalen indeholder et forslag om at fremrykke langtidsledighedsindsatsen fra den lovpligtige 16 måneders indsats til en 12 måneders indsats. Det afhænger som nævnt i aftalen af resultatet af budgetforhandlinger for 2017.

Antal rammeaftaler (leverandører)

Der forventes at blive indgået aftaler med i alt 3-4 leverandører ud fra et hensyn om at sikre leverandørerne en vis omsætning, ligesom det reducerer den administrative kompleksitet ved bookning af forløb.

Tildelings- og vægtningsmodel

Forvaltningen foreslår, at de indkomne tilbud vurderes på baggrund af kvalitet og pris. Det foreslås, at tildelingen af rammeaftaler sker på baggrund af kvalitetskriterium, der vægter 75 pct., mens prisvurderingen vægter 25 pct.  

For alle forløb foreslås et kvalitetskriterium, der vægter, hvor effektivt tilbuddet vurderes at være i forhold til at bistå den ledige med:

  • At komme i ordinær beskæftigelse
  •  At komme i virksomhedsplacering
  •  En effektiv jobsøgning.

 Betalingsmodel

Der anvendes ikke en resultatafhængig betalingsmodel (bonus) i udbuddet. Bonusandelen ville ikke kunne blive særligt stor, da det samlede budget er begrænset, ligesom erfaringerne viser, at det er usikkert, om der er en (mer)effekt.

Forvaltningen vil tilrettelægge en leverandørstyringsmodel, som sikrer sammenhæng mellem resultater og omsætning. Det betyder, at en større andel af borgerne vil blive henvist til forløb hos de leverandører, som opnår de bedste resultater. Det fremgår af akademikeraftalen, at udbydernes resultater løbende skal offentliggøres, så borgerne kan orientere sig om dette.

Økonomi

Udgiften afholdes inden for den nuværende indsatsramme, dog afhængig af budgetforhandlingerne 2017 for så vidt angår den fremrykkede langtidsledighedsindsats.

Indsatsrammen er blandt andet afhængig af målgruppeforskydninger, jobkonsulenternes konkrete og individuelle skøn samt det forhold, at forvaltningen til enhver tid skal leve op til ret og pligt til aktivering. Forvaltningen må derfor – inden for rammen af akademikeraftalen – tage forbehold for de konkrete, gennemsnitlige længder af forløb og timeintensitet.

Kommunen har ret, men ikke pligt, til at købe beskæftigelsestilbud under rammeaftalerne. Leverandørerne garanteres dermed ikke mindstekøb fra kommunen.

Der afsættes en ramme på 32 mio. kr. til indsatsen for akademikere i 2017, svarende til ca. 28 pct. af det samlede budget til dagpengemodtagere. Akademikernes andel af den samlede gruppe af dagpengemodtagere er på 38 pct.

Der skal udover køb af øvrig vejledning og opkvalificering afsættes 3 mio. kr. til afløb og bonusbetaling i forbindelse med akademikerindsatsen for 2016. Desuden vurderes det, at der bør afsættes 6 mio. kr. til ordinær uddannelse, som anvendes, hvor størst effekt af et sådan tilbud er sandsynliggjort.

Dermed er der 23 mio. kr. til øvrig indsats til akademikere i 2017, som kan anvendes på de beskrevne indsatser.

Tabel 2: Indsatsbudget 2017 til akademikere

Budget (mio. kr.)

Indsatsbudget 2017

32

- Afløb og bonus på akademikerindsatsen i

2016

3

- Midler afsat til ordinær uddannelse

6

I alt til øvrig indsats

23

Videre proces

Efter udvalgsbehandlingen annonceres udbuddet senest ultimo oktober med henblik på, at aftaler kan træde i kraft pr. 1. marts 2017. Tidsplanen giver ikke mulighed for senere annoncering på grund af eksisterende aftalers udløb.

 

Note 1 & 2: Akademikeraftalen, side 5

Note 3 & 4: Akademikeraftalen, side 7

 

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning med bemærkning om, at kvalitetskriteriet om virksomhedsplaceringer opdeles, således at løntilskud vægter over virksomhedspraktik.

 

SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:

”SF og Ø ønsker at der i kvalitetskriterierne indgår, at virksomheder geninvesterer deres overskud i virksomheden til gavn for indsatsen for borgerne.”

 

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:

”LA stiller krav om, at leverandørerne til udbud skal kunne fremvise dokumenteret succes.”

Til top