Flerårig omlægning af beskæftigelsesindsatsen – implementering vedrørende 2018

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,  

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede udmøntning af servicemidler i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen for 2018, som fremgår af tabel 1.

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede fordeling af den vedtagne reduktion af indsatsmidler i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen for 2018, som fremgår af tabel 4.

Problemstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 vedtog Borgerrepræsentationen varigt at konvertere 120 mio. kr. fra efterspørgselsstyret indsats til service. Bag beslutningen var Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Beslutningen indebærer et strategisk skifte fra aktivering i form af kurser mv. over mod konkret jobformidling og virksomhedsrettet aktivering.

Med nærværende indstilling foreslås en udmøntning af 2018-midlerne i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning med henblik på at opnå den størst mulige effekt. Samtidig indstilles den tilsvarende reduktion af indsatsmidler til aktivering.

Borgerrepræsentationen vedtog, at omlægningen skulle indfases, så der i 2016 var 30 mio. kr. i ekstra servicemidler, stigende til 60 mio. kr. i 2017, 90 mio. kr. i 2018 og 120 mio. kr. i 2019. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede d. 18. november 2015 (BIU 2015-0257213) en udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning for så vidt angår 2016-midlerne og 29. august 2016 (BIU 2016-0282437) for så vidt angår 2017-midlerne. Udvalget besluttede d. 18. november 2015 samtidig udmøntning af finansieringen i 2016 og 2017 gennem reduktion af indsatsmidler.

Omlægningen fra kurser mv. over mod en mere effektfuld virksomhedsrettet aktivering er en integreret del af forvaltningens målsætning om, at ’København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse’, og udmøntningen af 2018-midler skal ske således, at det understøtter målet.

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen

Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik

Indstillingen bygger videre på den udmøntning, som er sket de foregående to år. Det har været erfaringen, at alle målgrupper har haft gavn af de udmøntede omlægningsmidler i form af flere virksomhedsplaceringer. Der er således etableret 3.043 flere virksomhedsplaceringer i 2016 i forhold til 2015. Dette er højere end målsætningen i budgetaftale 2016, der var en forøgelse på 2.500 placeringer. I 2017 er målsætningen, jf. budgetaftale 16, at antallet af virksomheds-placeringer skal forøges med 5.000 i forhold til 2015 og antallet af helårspersoner på ydelse reduceret med ca. 200 som direkte følge af omlægningen. I 2018 er målet at øge antallet af placeringer med yderligere 2500, og reducere antallet af helårspersoner på ydelse med yderligere 100.

Løsning

Udmøntning af servicemidler

Forvaltningen har i tabel 1 lavet et forslag til, hvordan de omlagte midler bedst investeres i 2019 og den deraf afledte fordeling i 2018. Udvalget anmodes kun om at tage stilling til 2018. Dette er i modsætning til indstillingen 29. august 2016, hvor det blev anført, at ”…[udvalget] vil i efteråret 2017 blive forelagt indstilling om udmøntningen i 2018 og 2019…”. Når forvaltningen på nuværende tidspunkt foreslår noget andet, er det på baggrund af den satspuljeaftale, der er indgået i Folketinget, hvor der afsættes midler til en virksomhedsrettet indsats i forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats påvirker, hvor mange midler, der er til rådighed for de forskellige målgrupper, og da den igangsættes allerede i 2017, er det baggrunden for, at der indstilles en hurtigere beslutning end efteråret 2017. En tidlig beslutning har endvidere den betydning, at personaletilpasninger formentlig kan ske ved naturlig afgang. Da en del af finansieringen fra satspuljen i 2019 er afhængig af de opnåede resultater og dermed forbundet med en vis usikkerhed, indstilles alene en udmøntning af midlerne for 2018. Dette understøttes af, at der er gode erfaringer med at udmønte midlerne 1-årigt, da der sker så mange forskydninger mellem målgrupperne, at flerårig udmøntning risikerer at føre til korrektioner.

 Tabel 1: Forslag til fordeling af servicemidler på målgrupper

Den foreslåede fordeling skal ses i lyset af, at forvaltningen har søgt om, og forventer at modtage, ca. 63 mio. kr. over 3 år til virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Medregnes denne eksterne finansiering, vil den samlede tilførsel have den fordeling, der er skitseret i tabel 2.

Tabel 2: Fordeling af servicemidler på målgrupper inklusiv satspulje

Note: Satspuljemidlernes fordeling forventes at være: 19 mio. kr. i 2017, 25 mio. kr. i 2018 og 19 mio. kr. i 2019. Potentiel mulighed for reperiodisering.

Denne nye fordeling tilgodeser alle målgrupper ift. den skitserede fremtidige fordeling, der fremgik af indstillingen 29. august 2016, som er gengivet i tabel 3.

Tabel 3: Fordeling af servicemidler på målgrupper i udvalgets indstilling 29. august 2016

Note: alene udmøntningen for 2017 blev besluttet på udvalgsmødet 29. august 2016.

Forslaget er forvaltningens bud på, hvordan investeringen i øget samarbejde med virksomheder får kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere så hurtigt og effektivt som muligt i beskæftigelse i overensstemmelse med lovgivningens formålsbeskrivelse. I vurderingen heraf indgår hensynstagen til:

1. Udgiften ved en virksomhedsplacering: Det er forventningen, at det er lettere  og dermed billigere at virksomhedsplacere ledige, som er tæt på arbejdsmarkedet.

2. Beskæftigelseseffekt af virksomhedsplacering:  Effekten af virksomhedsplaceringer er veldokumenteret i forhold til stærke målgrupper. En del af effekten består i at borgere, der alligevel ville finde job, finder jobbet hurtigere.  I forhold til udsatte er der effekt, men den er mindre veldokumenteret – effekten viser sig måske først efter de måleperioder, der typisk benyttes i forskningsundersøgelser på området. Til gengæld kan blot én succesfuld virksomhedsplacering betyde, at borgeren undgår årevis på offentlig forsørgelse.

3. En faldende marginal effekt af virksomhedsplaceringer: Det vil sige, at de første personer i en målgruppe, der får en virksomhedsplacering, i gennemsnit har bedre effekt end de sidste i målgruppen. Denne antagelse er baseret på en forventning om, at det i første omgang er de mest oplagte kandidater, som det lykkes at matche med en virksomhed.

4. Aktiveringsstrategien for målgrupperne, herunder det tilbageværende budget til alternative aktiveringsformer, jf. nærværende indstillings andet at-punkt.

5. Betydningen af en øget mulighed for direkte formidling af ordinære jobs: Det vurderes, at der er størst potentiale i direkte formidling for så vidt angår de jobparate ledige.

6. Alle målgrupper skal tilgodeses: Det har indgået som en præmis, at alle BIFs målgrupper – job- og aktivitetsparate – skal have del i investeringen.  

Det er forvaltningens vurdering, at den foreslåede fordeling er udtryk for en effektiv anvendelse af midlerne, men bemærker, at den reelle effekt vil afhænge af alle de ovenfor nævnte faktorer. Effekten kan kort sagt ikke forudsiges med sikkerhed. På baggrund af denne usikkerhed og det faktum at satspuljefinansieringen i 2019 er resultatafhængig, indstilles alene udmøntning vedrørende 2018, hvilket vil muliggøre senere korrektion.

Reduktion af indsatsmidler

For så vidt angår den besluttede reduktion af indsatsmidler til aktivering, der finansierer omlægningen, kan der umiddelbart lægges tre kriterier til grund for fordelingen på målgrupper:

1. Faldende målgruppe betyder at udgifterne kan reduceres uden at det påvirker serviceniveauet pr. borger (stigende målgrupper tilføres ikke midler)

2. Vurdering af hvilke målgrupper, som har mindst effekt af aktivering

3. En forudsætning om, at de målgrupper der modtager ekstra servicemidler i 2018, øger andelen af virksomhedsplaceringer, hvilket reducerer behovet for øvrig aktivering

I praksis indstilles en fordeling, der er en kombination af ovennævnte hensyn, hvilket gennemgås nedenfor. Den indstillede fordeling fremgår af tabel 4.

Tabel 4: Indstillet reduktion af indsatsmidler fordelt på målgrupper

For så vidt angår uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, er der tale om en mekanisk reduktion, der afspejler en faldende målgruppe. Det samme gør sig gældende for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, hvor det bemærkes at ca. 60 pct. af den nuværende indsats er organiseret internt på Center for Kompetence og brobygning, hvorfor der er indstillet samme andel af reduktionen. Da målgruppen i princippet skal være i aktivering hele tiden, er de 12 mio. kr. (5+7) udtryk for en forventet overkapacitet. For så vidt angår de 5 mio. kr. vedrørende uddannelsesparate er der i vidt omfang tale om brobygning til uddannelse, mens det for de aktivitetsparate er anden uddannelsesforberedende aktivitet.

Når det gælder a-dagpengemodtagere er der ikke tale om en faldende målgruppe, men da der tilføres 24 mio. kr. i servicemidler til målgruppen vurderer forvaltningen at budgettet kan reduceres uden forvaltningen får ressourceproblemer i forhold til lovgivningens krav om aktivering. Ca. 30 pct. af den nuværende indsats er organiseret internt på Center for Beskæftigelse og Integration, hvorfor der er indstillet samme andel af reduktionen. Både for såvel angår den eksterne som interne indsats er der tale om kurser centreret omkring jobsøgning i bred forstand, ligesom en del af det eksterne budget vedrører uddannelse. Forvaltningen forventer dog ikke at det faktiske antal borgere, som modtager ordinær uddannelse vil falde, fordi forvaltningen forventer at forøge anvendelsen af ordinære uddannelser med høj refusion.

I forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der både tale om en faldende målgruppe og en tilførsel af 25 mio. kr. i servicemidler i forhold til i dag, når satspuljemidlerne medregnes. Da der er en række specifikke krav til aktiviteterne for at leve op til kriterierne for at få satspuljemidler, indstilles en mindre reduktion. Ca. 20 pct. af den nuværende indsats er organiseret internt på Center for Afklaring og Beskæftigelse, hvorfor der er indstillet samme andel af reduktionen. Der er tale om en bred vifte af tilbud, hvor nogle tilbud primært retter sig mod en fremtidig virksomhedsplacering, mens andre har afklarende karakter. Fælles er at tilbuddenes formål er at bidrage til understøttelse og udvikling af de lediges jobperspektiv. En mindre del af budgettet anvendes på uddannelse.

I forhold til sygedagpengemodtagere er der tale om faldende målgruppe, en tilførsel af 3 mio. kr. i servicemidler og en vurdering af, at effekterne af klassisk aktivering for denne målgruppe er mindre end for andre. Samtidig er der ikke faste minimumskrav til aktiveringsindsatsen for denne målgruppe. På den baggrund indstilles en reduktion på 8 mio. kr. Ca. 20 pct. af den nuværende indsats er organiseret internt på Center for Afklaring og Beskæftigelse, hvorfor der er indstillet samme andel af reduktionen. Indsatserne er rettet mod mestring af sygdom og hurtig tilbagevenden til arbejde eller virksomhedsplacering.

Der er samlet set tale om en reduktion af indsatsbudgettet for de berørte målgrupper på ca. 5 pct. Størrelsen af de aktuelle budgetter og størrelsen på de berørte målgrupper fremgår af tabel 5.

Tabel 5: Størrelsen af de berørte målgrupper og det aktuelle budget

Kilde: Jobindsats.dk samt forvaltningens budgetudmelding

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil udmøntningen blive indarbejdet i de forskellige jobcentres budgetter for 2018. Udmøntningen vil dog afvente det endelige svar på satspuljeansøgningen. Skulle svaret afvige væsentligt fra det forventede, vil udvalget blive forelagt en fornyet indstilling til udmøntning.

 

 Bjarne Winge    / Jacob Zeberg Eberholst

 

Indstillingen blev godkendt.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne bakker op om medarbejdernes bemærkninger fra Hoved-MED. Herunder fokus på at skabe gennemsigtige forandringer, der inddrager medarbejderne og Hoved-MED i beslutningerne og minimerer risiko for usikkerhed, samt at der i implementeringen af forandringerne forsøges benyttet naturlig afgang og opkvalificering af eksisterende arbejdskraft eller omflytninger frem for udskiftning af medarbejderne.”