Beskæftigelsesreform: Fremtidigt navn for beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune
Resumé
Med aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler” fra den 9. april 2025 afskaffes kravet om et kommunalt jobcenter med fælles navn og visuel identitet på tværs af kommuner. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til, hvad Københavns beskæftigelsesindsats skal hedde.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at navnet "Jobcenter København" videreføres.
Problemstilling
Som led i beskæftigelsesreformen er det aftalt, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at have et kommunalt jobcenter med fælles navn og visuel identitet på tværs af landet. Der er derfor brug for en politisk stillingtagen til, om Københavns Kommune skal videreføre navnet "Jobcenter København", eller om Københavns beskæftigelsesindsats skal have et nyt navn.
Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i 2023 foretog en omorganisering, som i store træk afspejler de målgrupper og den forenklede struktur, der nu introduceres med reformen.
Løsning
Jobcentrene blev indført den 1. januar 2007 med ”lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats”, som i 2014 blev erstattet af ”lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen”. Heri fremgår det, at ”Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.” Dette lægger således en lovgivningsmæssig forpligtelse til at benævne jobcentret ”Jobcenter København”.
Med beskæftigelsesreformen foreslås det at ophæve hele organiseringsloven, så der ikke længere vil være en selvstændig organiseringslov på beskæftigelsesområdet. Det indebærer, at en række bestemmelser helt afskaffes, herunder blandt andet krav om, at kommunerne skal have et jobcenter, som udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og krav om en fælles visuel identitet (fx fælles navn, grafisk design, logo mv.) for beskæftigelsesforvaltningerne på tværs af kommuner.
Formålet med disse tilpasninger er, at kommunerne får mulighed for selv at beslutte, hvilken organisering af beskæftigelsesindsatsen, der passer bedst til deres lokale forhold.
På baggrund af reformens intentioner om lokal frihed i organisering og et opgør med det tidligere "jobcenterregime", er det relevant at drøfte, om der er behov for en ny betegnelse for Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.
Forvaltningen anbefaler at videreføre navnet "Jobcenter København", hvilket der argumenteres nærmere for nedenfor. Forvaltningen har dog samtidigt formuleret tre bud på et eventuelt nyt navn til brug for udvalgets drøftelse, som ligeledes gennemgås nedenfor.
Videreføre navnet ”Jobcenter København”
Selvom reformen giver kommunerne frihed til at ændre navn og organisering, er det ikke ensbetydende med, at et navneskift er nødvendigt eller ønskværdigt. Jobcenter København er et veletableret navn med stor genkendelighed blandt både borgere og virksomheder. Navnet er neutralt og bredt dækkende og giver et klart signal om opgavens karakter – nemlig at hjælpe borgere tættere på job og uddannelse.
Et navneskift i sig selv vurderes ikke at ændre borgernes oplevelse af indsatsen. I Ekspertgruppens rapport fremgår det, at størstedelen af borgerne oplever en værdig behandling i jobcentrene – udfordringen ligger i systemets mange regler og krav. En fastholdelse af det nuværende navn kan bidrage til at signalere, at kommunens fokus er på indholdet i reformen af beskæftigelsesindsatsen snarere end på, hvad indsatsen bør hedde.
Samtidigt er det ikke uden omkostninger for kommunen at skifte jobcenternavnet. Et navneskift vil medføre udgifter til blandt andet skiltning, IT-systemer, kommunikation mv., som anslås at beløbe sig til ca. 1,2 mio. kr. En stor del af denne udgift omfatter internt ressourceforbrug i form af medarbejdertimer. Ressourceforbruget vil bl.a. gå til at gennemgå og opdatere webindhold, sociale medier, subsites og eksterne pjecer, ændre navne og skabeloner i interne systemer og dokumenter, samt rette titler, postkasser og øvrige lokale opsætninger. Navneændringen kræver også manuel tilretning i alt fra e-learningsmateriale og digital post til interne arbejdsgange og makroer, hvor navnet optræder. En fastholdelse af navnet kan dermed signalere, at kommunen prioriterer at bruge ressourcerne på at sikre kvalitet i indsatsen frem for at bruge midler på visuelle eller kommunikative ændringer som navneskift.
Eventuelle nye navne til beskæftigelsesindsatsen i København
Som led i udvalgets drøftelse har forvaltningen formuleret nedenstående bud på alternativer til navnet Jobcenter:
1. Københavns Jobservice
Dette navn ligger i forlængelse af "Borgerservice" og kan signalere sammenhæng i kommunale tilbud. Det er samtidigt et let og forståeligt navn, som fokuserer på serviceelementet, der kan signalere en blødere og mere borgerorienteret tilgang. Navnet ligger dog sprogligt tæt op ad det nuværende "Jobcenter København" og kan derfor opleves som en minimal ændring. Samtidig kan ordet "service" virke for let i tonen og ikke afspejle den myndighedsudøvelse og indsats, der faktisk kendetegner beskæftigelsesområdet.
2. Københavns Beskæftigelsesindsats
Dette navn er præcist og entydigt og afspejler kommunens formelle opgave. Det er dog langt, og kan virke tungt og administrativt i både skrift og tale. Derudover har det en bureaukratisk klang og risikerer at fremstå som internt forvaltningssprog snarere end noget, borgerne naturligt identificerer sig med.
3. Din beskæftigelsesindgang
Dette navn lægger vægt på borgerperspektivet i indsatsen. Brugen af ordet din kan understøtte reformens fokus på individuel tilrettelæggelse og værdighed. Samtidig understreger indgang tanken om én samlet adgang til beskæftigelsesindsatsen. Navnet har dog en relativt uformel karakter og angiver ikke klart, at der er tale om en myndighedsudøvende beskæftigelsesindsats og kan samtidig fremstå mindre genkendeligt i forhold til arbejdsmarkedets aktører. Derudover kan det fremstå mindre egnet som samlet organisatorisk betegnelse i kommunens interne og eksterne kommunikation.
Forslag til navne kan – hvis det ønskes – testes nærmere ift. borgerforståelse og visuel identitet i en senere proces.
Økonomi
Forvaltningen har estimeret de økonomiske omkostninger ved en eventuel navneændring.
Udgifterne beløber sig samlet til ca. 1,2 mio. kr. Heraf er de ca. 250.000 kr. til udvikling af nyt logo og visuel identitet hos bureau, mens opdatering af skilte, måtter mv. udgør ca. 50.000 kr. Derudover dækker ca. 75.000 kr. udskiftning af navn på digitale platforme og i IT-systemer, fx Fasit, Vitas, KMD m.fl. samt ændring af titler i digital post. Dette estimat er baseret på kvalificerede skøn foretaget af systemejerne og skal dermed tages med forbehold for eventuelle afvigelser, hvis der foretages konkrete estimater af IT-leverandørerne. De resterende udgifter (ca. 800.000 kr.) omfatter det interne ressourcetræk på forvaltningen i form af medarbejdertimer, som et eventuelt navneskift vil medføre.
Den anslåede udgift forudsætter, at forvaltningen opbruger det nuværende materiale, og at der først påføres nyt navn ved genoptryk. Videreførelse af det nuværende navn og logo vil derimod ikke medføre ekstra omkostninger.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte om navnet "Jobcenter København" skal fastholdes, eller om der ønskes et nyt navn.
Videre proces
Hvis udvalget beslutter at fastholde det nuværende navn, fortsætter forvaltningen med dette i den videre implementering af reformen. Hvis udvalget ønsker et nyt navn, kan forvaltningen eventuelt igangsætte en proces for navneudvikling og borgerafprøvning, som efterfølgende forelægges udvalget til endelig beslutning.
Henrik
Lund / Marianne Becker Andersen