Mødedato: 03.04.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Integrationsbarometeret 2016: Status på den tværgående integrationspolitik 2015-18

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for 2016 på egne mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning.   
  2. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for 2016 på øvrige fagudvalgs mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning.

Problemstilling

Integrationspolitik 2015-18 blev besluttet af Borgerrepræsentationen den 26. marts 2015 (A, B, F og V stemte for, C, I, O stemte imod og Ø undlod at stemme). Integrationspolitikken i København hviler på et samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. De politiske udvalg har udpeget de væsentligste integrationsudfordringer inden for eget ressortområde og opsat mål, som de enkelte udvalg tager ansvar for at nå i perioden 2015-18.

Løsning

Integrationspolitikken 2015-18 indeholder i alt 26 mål og delmål. Status på målene er samlet i et Integrationsbarometer (bilag 1). Integrationsbarometeret er bygget op omkring en grøn, gul, rød og hvid statusindikator for hvert mål.

Basisåret i barometeret er 2014. Politikken blev vedtaget i marts 2015.

  • Farven grøn betyder, at udviklingen fra 2014 og 2016 går den rette vej i forhold til målopfyldelsen.
  • Gul betyder, at der ikke er nogen signifikant udvikling fra 2014 og 2016.
  • Rød betyder, at udviklingen fra 2014 og 2016 går den forkerte vej i forhold til målopfyldelsen.  
  • Hvid betyder, at det er første år, at der måles på målet.

For nogle mål eksisterer der ikke en måling for 2014. I tilfælde hvor første og eneste måling er 2015 eller 2013, vil disse målinger udgøre basismålingen.

Status for 2016 på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål i Integrationspolitik 2015-18

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har tre overordnede mål og seks konkrete delmål. Status på målene fremgår af tabel 1 herunder.

Tabel 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets 3 mål*

Mål

2016

Status

Mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job**. Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres med 25 pct. i perioden 2014-18.

Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk kom i job i 2016 end i basisåret 2014.

Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk var 8,8 procentpoint i basisåret 2014. Merledigheden faldt til 7,1 procentpoint i 2016. Det svarer til et fald på 19 pct.

GRØN

Delmål 1.a: Ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk baggrund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jobparate

 

Målet er nået for jobparate ledige.

 

16,7 pct. af de jobparate ledige med ikke-vestlig baggrund påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 (andelen var 11,5 pct. i basisåret 2014, hvilket svarer til en stigning i andelen på knap 50 pct.). Det er 4 procentpoint mere end for ledige med etnisk dansk baggrund.

 

Aktivitetsparate

 

Målet er nået for aktivitetsparate ledige.

 

10,8 pct. af aktivitetsparate ledige med ikke-vestlig baggrund påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 (andelen var 5,2 pct. i basisåret 2014,  hvilket svarer til en stigning i andelen på mere end 100 pct.). Det er 0,5 procentpoint mere end for ledige med etniskdansk baggrund

GRØN

Mål 2: Færre københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen. Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden 2015-2018.

Merfrafaldet for studerende med anden etnisk baggrund end dansk er faldet med 1 procentpoint på erhvervsgymnasiet og steget med 2 procentpoint på det almene gymnasium og steget 1 procentpoint på erhvervsuddannelserne.

 

Frafaldet på erhvervsuddannelser for unge med anden etnisk baggrund end dansk er faldet fra 30 pct. til 29 pct. fra 2014 til 2015. Imidlertid er frafaldet for unge med dansk baggrund faldet fra 24 pct. til 22 pct.  Således afspejler stigningen i merfrafaldet, at frafaldet for unge med dansk baggrund er faldet mere, end det er tilfældet for unge med anden etnisk baggrund end dansk.

 

 

Det er ikke muligt at udsøge gruppen uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle unge på de tre uddannelsesretninger i København.

GUL

Delmål 2.a: Uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælpsmodtagere med etnisk dansk baggrund.

Målet er nået.

I gennemsnit påbegyndte 6,4 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse hver måned i 2015. Det er næsten 1 procentpoint mere end uddannelsesparate uddannelsesmodtagere med dansk baggrund.

 

Mellem 2014 og 2015 er andelen steget med 0,2 procentpoint for målgruppen.

 

Målingen er et gennemsnit over, hvor mange uddannelsesparate, der hver måned starter uddannelse. Forvaltningen har ikke adgang til en akkumuleret opgørelse over et år.
 
 

 

 

Delmål 3.a: Andelen af unge københavnere, der oplever diskrimination, skal falde.

Andelen af unge københavnere (18-29), som har oplevet diskrimination inden for det seneste år.

 

Udvikling: Der er sket en stigning mellem 2015 og 2016: 26 pct. af alle unge københavnere i 2016 mod 24 pct. i 2015. Stigningen er dog ikke signifikant. I parentes er angivet antallet, der har besvaret det enkelte spørgsmål.  

  • 23 pct. (N=546) med etnisk dansk baggrund i 2016 (20 pct. i 2015).
  • 44 pct. (N=679) med ikke-vestlig baggrund i 2016 (43 pct. i 2015).
  • 30 pct. (N=919) med vestlig baggrund i 2016 (31 pct. i 2015).

GUL

Delmål 3.b: Andelen af unge københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde.

Andelen af unge københavnere (18-29 år), som angiver, at de tror deres familie ikke vil lade dem vælge frit, hvem de gifter sig med.

 

Udvikling: Der er ingen ændring mellem 2015 og 2016: 2 pct. af alle unge københavnere i 2016 mod 2 pct. i 2015.

  • 1 pct. (N=502) af unge københavnere med etnisk dansk baggrund i 2016 (2 pct. i 2015).
  • 5 pct. (N=499) af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund i 2016 (8 pct. i 2015).
  • 2 pct. (N=834) af unge københavnere med vestlig baggrund i 2016 (1 pct. i 2015).

Andelen af unge københavnere (18-29 år), som angiver, at de ikke må have en kæreste for deres familie.

 

Udvikling: Der er sket et fald mellem 2015 og 2016: 4 pct. af alle unge københavnere i 2016 mod 6 pct. i 2015. Faldet er dog ikke signifikant.

  • 2 pct. (N=501) af unge københavnere med etnisk dansk baggrund i 2016 (2 pct. i 2015).
  • 15 pct.  (N=499) af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund i 2016 (22 pct. i 2015).
  • 9 pct.  (N=835) af unge københavnere med vestlig baggrund i 2016 (17 pct. i 2015).

GUL

Delmål 3.c: Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige.

Andelen af unge københavnere (18-29), der betegner sig som demokratiske.

 

Udvikling: Der er sket en stigning mellem 2015 og 2016: 95 pct. af alle unge københavnere i 2016 mod 93 pct. i 2015. Stigningen er dog ikke signifikant.

  • 96 pct. (N=534) af unge københavnere med etnisk dansk baggrund i 2016 (94 pct. i 2015).
  • 86 pct. (N=649) af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund i 2016 (84 pct. i 2015).
  • 91 pct. (N=898) af unge københavnere med vestlig baggrund i 2016 (91 pct. i 2015).

GUL

Delmål 3.d: Andelen af unge københavnere, der er ”enig” eller ”delvist enig” i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 30. maj 2016 besluttet at ændre indikatoren for delmål 3.d. Det er derfor ikke muligt at se en udvikling mellem 2015 og 2016.

Andelen af unge københavnere (18-29 år), der mener, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning.

Det er første gang, der måles med ny indikator. Andelen er 10 pct. af alle unge københavnere.

  • 7 pct. (N=530) af unge københavnere med etnisk dansk baggrund.
  • 24 pct. (N=639) af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund.
  • 11 pct. (N=887) af unge københavnere med vestlig baggrund.

HVID

*Mål 1: Merledigheden udtrykker forskellen i ledighed mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med ikke-vestlig baggrund. Mål 2: Merfrafaldet udtrykker forskellen i frafaldet mellem etnisk dansk baggrund og københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke muligt at udsøge gruppen uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle på de tre uddannelsesretninger i København.

**Betegnelsen "anden etnisk baggrund end dansk" anvendes om borgere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Har man ikke en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark, regnes man ifølge Danmarks Statistik, som indvandrer eller efterkommer. Indvandrere er født i udlandet, efterkommere er født i Danmark.

Status for 2016 på Integrationspolitik 2015-18

Integrationsbarometret (bilag 1) viser følgende status for samtlige mål og delmål i integrationspolitikken:

  • 4 mål/delmål er hvide
  • 15 mål/delmål er grønne
  • 7 mål/delmål er gule
  • 0 mål/delmål er røde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sender den samlede status for 2016 på Integrationspolitik 2015-18 til de øvrige forvaltninger. Forvaltningen vil desuden sørge for, at Borgerrepræsentationen orienteres om status for 2015 på Integrationspolitik 2015-18 ved, at denne status lægges på aflæggerbordet.

Efter udvalgets behandling af status for 2016 på Integrationspolitik 2015-18 vil Integrationsbarometeret blive publiceret på kk.dk.

Status for 2017 forelægges for udvalget primo 2018.

 

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top