Mødedato: 28.03.2007, kl. 15:00

Høring om reklamer på kommunale bygninger mv.

Se alle bilag

Høring om reklamer på kommunale bygninger mv.

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. marts 2007

 

 

9.      Høring om reklamer på kommunale bygninger mv.

  J.nr. 1101-327338

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til en høring fra ØU om regler for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til reklamering.

 

BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget godkender udkast til høringssvar til Økonomiudvalget

 

 

PROBLEMSTILLING

Økonomiudvalget (ØU) har på sit møde den 30. januar 2007 (ØU 36/2007) besluttet at sende forslag om regler for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til reklamering for andre samt Enhedslistens medlemsforslag (BR 501/06) om afståelse fra reklamer på offentlige bygninger til høring i fagudvalgene.

 

 

LØSNING

Af de foreslåede regler fremgår det, at reglerne for reklameaftaler skal sikre den størst mulige indtægt samt at der skal iagttages en række hensyn, herunder bl.a. påvirkningen af børn. Salget af reklameplads vedrører den udvendige del af bygningerne, løsøre til udendørs brug, fx biler, samt uniformerede ansattes beklædning.

 

ØKF skal i samarbejde med KFF forestå offentligt udbud af reklameplads mv. Det pågældende fagudvalg modtager 50 % af nettoindtægten. ØU modtager de øvrige 50 % til tværgående prioritering.

 

Økonomiforvaltningen har oplyst, at det er under overvejelse at ændre indtægtsfordelingen, således at KFU (KEjd) og det fagudvalg, som benytter den kommunale ejendom til sine forvaltningsopgaver, modtager hver 25%, mens 50% tilfalder Økonomiudvalget til tværgående prioritering.

 

Økonomiforvaltningen har desuden oplyst, at indtægter ved selvejende institutioners salg af reklameplads i alle tilfælde tilfalder den enkelte selvejende institution.

 

BUF foreslår, at BUU i sit høringssvar lægger vægt på overholdelsen af markedsføringslovgivningens regler om markedsføring i forhold til børn og unge. Udvalget støtter forslaget om, at det fagudvalg, som benytter den kommunale ejendom til sine forvaltningsopgaver, modtager 25% af reklameindtægten. Desuden foreslås det, at forældre-, skole- og institutionsbestyrelser medinddrages og høres, hvis der påtænkes solgt reklameplads på skolers og institutioners bygninger, da de primære brugere kan have forskellige pædagogiske og/eller æstetiske begrundelser for ikke at ønske salg af reklameplads. Desuden foreslås det, at det præciseres i reglerne, at de selvejende institutioner selv opretholder deres andel af en given reklameindtægt.

 

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

Høring

1.      Økonomiforvaltningens høringsbrev af 15. februar 2007 med bilag

2.      Forvaltningens udkast til høringssvar til Økonomiudvalget

 

 

 

 

 

                                             Else Sommer

                                                                                          Laila Kildesgaard  

 



 

Til top