Mødedato: 24.09.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44
Sprog og integration
Se alle bilag
Til top
Udvalget skal tage stilling til forslag om sprog og integration efter endt høring.
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender forslag om 1) Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber, 2) Styrket vidensoverdragelse, 3) Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner, 4) Intensive læringsforløb, 5) Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring, 6) Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet og 7) Fordelingstiltag (dagtilbud og skole) samt forslag om nye reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration
Problemstilling
Udvalget besluttede på sit møde 11.6.2014 at sende en række forslag om sprog og integration i høring. Forslagene byggede på sprog- og integrationsdrøftelsen i udvalget 4.4.2014 og input fra praktikere, se bilag 1: Tidligere politisk behandling. BUU har desuden en temadrøftelse på dette møde, som er udsat fra mødet den 10.9.2014, om sprogsynet vedr. de mindste børn.
Udvalget skal nu tage stilling til forslagene på baggrund af høringssvarene.
Løsning
De indkomne høringssvar fremgår af bilag 2 og resumé af høringssvarene fremgår af bilag 3.
Nedenfor opsummeres de væsentligste elementer i høringssvarene og de ændringer, de har givet anledning til. Forslagene er beskrevet i bilag 4 - 10. Væsentlige ændringer ift. den sag, der blev behandlet i udvalget 11.6.2014, er markeret med gult.
Generelt er der opbakning til, at der skal ske en øget og mere målrettet tidlig indsats indenfor sprog og integration. Det bliver samtidig tilkendegivet, at materialet er godt gennemarbejdet med stor pædagogisk faglighed. Flere er bekymrede for, at forslagen kan være vanskelige at gennemføre i en tid med store omvæltninger, herunder især implementeringen af folkeskolereformen. Dette er forsøgt imødegået ved, at flere af forslagene i første omgang omfatter et mindre antal skoler og/eller institutioner, og at der senere skal tages stilling til, om initiativerne skal udbredes. Samtidig er et enkelt forslags tidsplan blevet justeret (forslag 1). Forslagene om 2. Styrket vidensoverdragelse og 3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner indgik i BUU´s behandling af Budget 2015. Forslagene indgår imidlertid ikke i budgetaftalen for 2015. I økonomiafsnittet er der bud på finansiering af de to forslag fra henholdsvis bevillingen til tosproget undervisning og bevillingen til Københavnermodel 2.0.
1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber
Der er tilslutning til ønsket om, at anvendelsen af velovervejede metoder og redskaber skal styrkes i det pædagogiske arbejde; ikke mindst på dagtilbudsområdet. En del høringssvar tilkendgiver, at der bør være frihed til valg af bestemte metoder og redskaber inden for en palet af muligheder, da valg af metoder og redskaber skal afspejle den lokale kontekst. Samtidig efterlyses, hvad der menes med "best practise".
Forvaltningen er enig i, at valg af metoder og redskaber skal afspejle de lokale behov. Målet er ikke "metodeensretning", hvilket præciseres sammen med begrebet "best practise" i bilag 4.
2. Styrket vidensoverdragelse
Der er opbakning til, at der skal ske en styrkelse af vidensoverdragelsen ifm. børns overgang mellem tilbud. Det bliver påpeget, at der kan være særlige udfordringer, når en familie flytter på tværs af eller flytter til kommunen. Samtidig bør forældrene tænkes ind som ressource.
Forvaltningen vurderer ikke, at der på baggrund af høringssvarene er behov for ændringer, da forslaget tager højde for familier der flytter på tværs af kommunen. Forvaltningen vil arbejde videre med, hvordan vidensoverdragelsen af "udenbys børn" kan håndteres fremadrettet.
3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner
Der er en bred erkendelse af, at nogle institutioner er mere udfordrede end andre. Og også af, at der kan være behov for at gøre noget særligt for at tiltrække og fastholde medarbejdere til disse institutioner. Når det drejer sig om valg af metoder, er der udbredt skepsis overfor forslaget om, at løn i høj grad skal bruges som incitament i denne forbindelse. Flere udtrykker bekymring for, at der kan opstå et A- og et B-hold blandt medarbejderne. Samtidig rejses der tvivl om, hvorvidt løn udgør det mest effektive incitament. Der peges i stedet på fx generel opkvalificering af personalet i de udfordrede institutioner, eller at vilkårene i den daglige praksis forbedres.
På baggrund af høringssvarene og dialog med de faglige organisationer har forvaltningen lavet et nyt forslag, som betegnes "Alternativt forslag" i bilag 6. Her lægges mindre vægt på løntillæg og mere vægt på fx opkvalificering og supervision.
4. Intensive læringsforløb
Flere giver udtryk for, at de er positive overfor idéen med intensive læringsforløb. Et enkelt høringssvar påpeger, at folkeskolereformen burde kunne tage hånd om de udfordringer, som de intensive læringsforløb har til formål at håndtere. Den konkrete foreslåede model med intensivt læringsforløb i sommerferien og udbredelse af turboforløb er der forskellige holdninger til. Nogle efterlyser sikringen af, at læringsforløbene bliver tæt integreret med den daglige undervisning og de medarbejdere og klassekammerater der findes her. Det bliver også påpeget som vigtigt, at forløbene bliver sat i værk forholdsvis tidligt i elevernes skoleforløb.
På baggrund af høringssvarene anbefales, at det tænkes ind i udviklingen af modellen, at intensive læringsforløb målrettet særligt de tosprogede drenge skal ske i sammenhæng med den generelle indsats i klassen eller på årgangen. Derfor skal der udvikles en model, der ikke giver eleverne problemer, når de vender tilbage i deres almindelige klasse, men derimod fastholder elevernes motivation og læringspotentiale på længere sigt. Derfor kan den endelige model med intensive læringsforløb vise sig at være mest hensigtsmæssigt placeret i løbet af skoleåret og ikke nødvendigvis i sommerferieperioden. Målgruppe, målsætning, motivering og forventet effekt er herudover ikke ændret i forhold til det oprindelige forslag.
5. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring
Der er generel opbakning til dette forslag. Det understreges, at rådgivningen skal være praksisnær og lokalt forankret. Samtidig skal der være fokus på de familier, der lever meget isoleret.
Forvaltningen vurderer ikke, at der på baggrund af høringssvarene er behov for at ændre i forslaget, som tager højde for de elementer, som høringssvarene peger på.
6. Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet
Der er genklang bag forslaget om, at midlerne til tosprogede elever skal rettes derhen, hvor behovet er størst. Flere påpeger, at det er uklart, hvilke konsekvenser en ændret ressourceudmelding vil få for den enkelte skole. Der er behov for konkrete beregninger, som skolerne kan forholde sig til. Samtidig bør det også præciseres, hvordan tidsbegrænset tildeling kan ske i praksis. Forslaget om at omfordele midler fra skole- til dagtilbudsområdet møder generel tilslutning blandt dagtilbud og modstand fra skolernes side. For taler ønsket om en tidlig indsats. Imod taler, at det vil tage tid, inden at den tidlige indsats giver resultat, og at der fortsat vil være behov for en særlig indsats over for en del af de tosprogede elever gennem hele skoleforløbet.
Forvaltningen vil senest i foråret 2015, i forbindelse med fremlæggelse af forslag til ændringer af de nuværende budgetmodeller for almene og specialskoler, komme med konkrete beregninger på, hvad de foreslåede ændringer vil have af betydning for skolerne. Ændringerne vil således blive en integreret del af de kommende budgetmodeller. Det vil komme til at fremgå, at der fortsat vil være midler til den lovpligtige undervisning i dansk som andetsprog. Forslagene til ændringer af budgetmodellerne vil blive sendt i høring. Forvaltningen anbefaler fortsat, at der sker en omfordeling fra skole til dagtilbud på 10 mio. kr. Omfordelingen forventes at træde i kraft samtidigt med de nye budgetmodeller, dvs. i august 2016.
7. Fordelingstiltag (dagtilbud og skole)
Der er meget stor tilslutning til forslaget om, at 15-timerstilbuddene, der i dag er placeret i fritidshjem rundt om i byen, gradvist bliver flyttet til dagtilbud. Formålet er bedre integration og sprogudvikling. Der gøres i et enkelt høringssvar opmærksomt på, at der skal sikres tid til forældrekontakten efter en overflytning. Der er generel opbakning til Københavnermodel 2.0. Det bliver dog påpeget, at der er en særlig udfordring ifm. Tingbjerg Skole pga. sammensætningen af skolens distrikt. Et enkelt høringssvar foreslår genindførelse af en bus/taxa ordning, som kan medvirke til bedre udnyttelse af de reserverede pladser. Det er ofte vanskeligt at vurdere, om positive effekter på relevante skoler skyldes initiativer med afsæt i Københavnermodel 2.0., eller om de skyldes skolernes egne indsatser. Ofte vil der være tale om et samspil.
Forvaltningen vil i det videre arbejde med overflytning af 15-timerstilbud til dagtilbud sikre, at der bliver tid til samarbejde med forældrene. Forvaltningen vil samtidig indgå i en tæt drøftelse med Tingbjerg Skole om, hvordan bivirkninger af Københavnermodel 2.0. kan afbødes, herunder hvordan skolen kan få et større optag af elever fra eget grunddistrikt. Forvaltningen mener ikke, at der skal genindføres en bus/taxa ordning, da erfaringen fra tidligere er, at det har en stigmatiserende effekt, der ikke gavner integrationen af de tosprogede elever.
8. Reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration
Der er få bemærkninger til forslaget om nye reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration. Bemærkningerne bakker op om forslagene, og forvaltningen vurderer derfor ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer.
I øvrigt
Udover det ovenstående nævnes fx i enkelte høringssvar ønsket om en sammenhængende, langsigtet strategi for sprog og integrationsarbejdet og at der bør genetableres en central enhed i forvaltningen, der bl.a. har til formål at understøtte det lokale arbejde med sprog og integration, samt at integrationsvejlederne, der i dag er placeret i områderne, tilbageføres til skolerne. I høringssvarene fra to specialskoler nævnes det, at der er behov for at se på specialskolernes særlige situation, herunder at de typisk har mange tosprogede elever. Forvaltningen vil i den kommende tid se på, hvordan specialskolernes og - institutionernes situation ift. tosprogede børn og elever kan understøttes. Det vil ske i tæt dialog med de relevante skoler og institutioner. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget savner initiativer der er målrettet tosprogede, der er færdige med grundskolen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foreslår et forstærket samarbejde om vejledning og tilbud til unge uden uddannelse, og at der ifm. den nye integrationspolitik er et tæt samarbejde om fastlæggelse af mål vedrørende unge. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil gå i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om, hvordan vi kan få etableret et samarbejde på de to nævnte områder.
Nedenfor opsummeres de væsentligste elementer i høringssvarene og de ændringer, de har givet anledning til. Forslagene er beskrevet i bilag 4 - 10. Væsentlige ændringer ift. den sag, der blev behandlet i udvalget 11.6.2014, er markeret med gult.
Generelt er der opbakning til, at der skal ske en øget og mere målrettet tidlig indsats indenfor sprog og integration. Det bliver samtidig tilkendegivet, at materialet er godt gennemarbejdet med stor pædagogisk faglighed. Flere er bekymrede for, at forslagen kan være vanskelige at gennemføre i en tid med store omvæltninger, herunder især implementeringen af folkeskolereformen. Dette er forsøgt imødegået ved, at flere af forslagene i første omgang omfatter et mindre antal skoler og/eller institutioner, og at der senere skal tages stilling til, om initiativerne skal udbredes. Samtidig er et enkelt forslags tidsplan blevet justeret (forslag 1). Forslagene om 2. Styrket vidensoverdragelse og 3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner indgik i BUU´s behandling af Budget 2015. Forslagene indgår imidlertid ikke i budgetaftalen for 2015. I økonomiafsnittet er der bud på finansiering af de to forslag fra henholdsvis bevillingen til tosproget undervisning og bevillingen til Københavnermodel 2.0.
1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber
Der er tilslutning til ønsket om, at anvendelsen af velovervejede metoder og redskaber skal styrkes i det pædagogiske arbejde; ikke mindst på dagtilbudsområdet. En del høringssvar tilkendgiver, at der bør være frihed til valg af bestemte metoder og redskaber inden for en palet af muligheder, da valg af metoder og redskaber skal afspejle den lokale kontekst. Samtidig efterlyses, hvad der menes med "best practise".
Forvaltningen er enig i, at valg af metoder og redskaber skal afspejle de lokale behov. Målet er ikke "metodeensretning", hvilket præciseres sammen med begrebet "best practise" i bilag 4.
2. Styrket vidensoverdragelse
Der er opbakning til, at der skal ske en styrkelse af vidensoverdragelsen ifm. børns overgang mellem tilbud. Det bliver påpeget, at der kan være særlige udfordringer, når en familie flytter på tværs af eller flytter til kommunen. Samtidig bør forældrene tænkes ind som ressource.
Forvaltningen vurderer ikke, at der på baggrund af høringssvarene er behov for ændringer, da forslaget tager højde for familier der flytter på tværs af kommunen. Forvaltningen vil arbejde videre med, hvordan vidensoverdragelsen af "udenbys børn" kan håndteres fremadrettet.
3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner
Der er en bred erkendelse af, at nogle institutioner er mere udfordrede end andre. Og også af, at der kan være behov for at gøre noget særligt for at tiltrække og fastholde medarbejdere til disse institutioner. Når det drejer sig om valg af metoder, er der udbredt skepsis overfor forslaget om, at løn i høj grad skal bruges som incitament i denne forbindelse. Flere udtrykker bekymring for, at der kan opstå et A- og et B-hold blandt medarbejderne. Samtidig rejses der tvivl om, hvorvidt løn udgør det mest effektive incitament. Der peges i stedet på fx generel opkvalificering af personalet i de udfordrede institutioner, eller at vilkårene i den daglige praksis forbedres.
På baggrund af høringssvarene og dialog med de faglige organisationer har forvaltningen lavet et nyt forslag, som betegnes "Alternativt forslag" i bilag 6. Her lægges mindre vægt på løntillæg og mere vægt på fx opkvalificering og supervision.
4. Intensive læringsforløb
Flere giver udtryk for, at de er positive overfor idéen med intensive læringsforløb. Et enkelt høringssvar påpeger, at folkeskolereformen burde kunne tage hånd om de udfordringer, som de intensive læringsforløb har til formål at håndtere. Den konkrete foreslåede model med intensivt læringsforløb i sommerferien og udbredelse af turboforløb er der forskellige holdninger til. Nogle efterlyser sikringen af, at læringsforløbene bliver tæt integreret med den daglige undervisning og de medarbejdere og klassekammerater der findes her. Det bliver også påpeget som vigtigt, at forløbene bliver sat i værk forholdsvis tidligt i elevernes skoleforløb.
På baggrund af høringssvarene anbefales, at det tænkes ind i udviklingen af modellen, at intensive læringsforløb målrettet særligt de tosprogede drenge skal ske i sammenhæng med den generelle indsats i klassen eller på årgangen. Derfor skal der udvikles en model, der ikke giver eleverne problemer, når de vender tilbage i deres almindelige klasse, men derimod fastholder elevernes motivation og læringspotentiale på længere sigt. Derfor kan den endelige model med intensive læringsforløb vise sig at være mest hensigtsmæssigt placeret i løbet af skoleåret og ikke nødvendigvis i sommerferieperioden. Målgruppe, målsætning, motivering og forventet effekt er herudover ikke ændret i forhold til det oprindelige forslag.
5. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring
Der er generel opbakning til dette forslag. Det understreges, at rådgivningen skal være praksisnær og lokalt forankret. Samtidig skal der være fokus på de familier, der lever meget isoleret.
Forvaltningen vurderer ikke, at der på baggrund af høringssvarene er behov for at ændre i forslaget, som tager højde for de elementer, som høringssvarene peger på.
6. Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet
Der er genklang bag forslaget om, at midlerne til tosprogede elever skal rettes derhen, hvor behovet er størst. Flere påpeger, at det er uklart, hvilke konsekvenser en ændret ressourceudmelding vil få for den enkelte skole. Der er behov for konkrete beregninger, som skolerne kan forholde sig til. Samtidig bør det også præciseres, hvordan tidsbegrænset tildeling kan ske i praksis. Forslaget om at omfordele midler fra skole- til dagtilbudsområdet møder generel tilslutning blandt dagtilbud og modstand fra skolernes side. For taler ønsket om en tidlig indsats. Imod taler, at det vil tage tid, inden at den tidlige indsats giver resultat, og at der fortsat vil være behov for en særlig indsats over for en del af de tosprogede elever gennem hele skoleforløbet.
Forvaltningen vil senest i foråret 2015, i forbindelse med fremlæggelse af forslag til ændringer af de nuværende budgetmodeller for almene og specialskoler, komme med konkrete beregninger på, hvad de foreslåede ændringer vil have af betydning for skolerne. Ændringerne vil således blive en integreret del af de kommende budgetmodeller. Det vil komme til at fremgå, at der fortsat vil være midler til den lovpligtige undervisning i dansk som andetsprog. Forslagene til ændringer af budgetmodellerne vil blive sendt i høring. Forvaltningen anbefaler fortsat, at der sker en omfordeling fra skole til dagtilbud på 10 mio. kr. Omfordelingen forventes at træde i kraft samtidigt med de nye budgetmodeller, dvs. i august 2016.
7. Fordelingstiltag (dagtilbud og skole)
Der er meget stor tilslutning til forslaget om, at 15-timerstilbuddene, der i dag er placeret i fritidshjem rundt om i byen, gradvist bliver flyttet til dagtilbud. Formålet er bedre integration og sprogudvikling. Der gøres i et enkelt høringssvar opmærksomt på, at der skal sikres tid til forældrekontakten efter en overflytning. Der er generel opbakning til Københavnermodel 2.0. Det bliver dog påpeget, at der er en særlig udfordring ifm. Tingbjerg Skole pga. sammensætningen af skolens distrikt. Et enkelt høringssvar foreslår genindførelse af en bus/taxa ordning, som kan medvirke til bedre udnyttelse af de reserverede pladser. Det er ofte vanskeligt at vurdere, om positive effekter på relevante skoler skyldes initiativer med afsæt i Københavnermodel 2.0., eller om de skyldes skolernes egne indsatser. Ofte vil der være tale om et samspil.
Forvaltningen vil i det videre arbejde med overflytning af 15-timerstilbud til dagtilbud sikre, at der bliver tid til samarbejde med forældrene. Forvaltningen vil samtidig indgå i en tæt drøftelse med Tingbjerg Skole om, hvordan bivirkninger af Københavnermodel 2.0. kan afbødes, herunder hvordan skolen kan få et større optag af elever fra eget grunddistrikt. Forvaltningen mener ikke, at der skal genindføres en bus/taxa ordning, da erfaringen fra tidligere er, at det har en stigmatiserende effekt, der ikke gavner integrationen af de tosprogede elever.
8. Reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration
Der er få bemærkninger til forslaget om nye reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration. Bemærkningerne bakker op om forslagene, og forvaltningen vurderer derfor ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer.
I øvrigt
Udover det ovenstående nævnes fx i enkelte høringssvar ønsket om en sammenhængende, langsigtet strategi for sprog og integrationsarbejdet og at der bør genetableres en central enhed i forvaltningen, der bl.a. har til formål at understøtte det lokale arbejde med sprog og integration, samt at integrationsvejlederne, der i dag er placeret i områderne, tilbageføres til skolerne. I høringssvarene fra to specialskoler nævnes det, at der er behov for at se på specialskolernes særlige situation, herunder at de typisk har mange tosprogede elever. Forvaltningen vil i den kommende tid se på, hvordan specialskolernes og - institutionernes situation ift. tosprogede børn og elever kan understøttes. Det vil ske i tæt dialog med de relevante skoler og institutioner. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget savner initiativer der er målrettet tosprogede, der er færdige med grundskolen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foreslår et forstærket samarbejde om vejledning og tilbud til unge uden uddannelse, og at der ifm. den nye integrationspolitik er et tæt samarbejde om fastlæggelse af mål vedrørende unge. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil gå i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om, hvordan vi kan få etableret et samarbejde på de to nævnte områder.
Økonomi
Følgende fire forslag medfører et finansieringsbehov:
|
(1.000 kr. – 2015 p/l ) |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
I alt |
|
Styrket vidensoverdragelse |
1300 |
650 |
150 |
150 |
2250 |
|
Det bedst kvalificerede personale |
3287 |
3287 |
2762 |
2762 |
12098 |
|
Intensive læringsforløb |
3300 |
3600 |
1000 |
1000 |
8900 |
|
Udvidet rådgivning af forældre |
450 |
450 |
400 |
400 |
1700 |
|
Udgifter til service i alt |
8337 |
7987 |
4312 |
4312 |
24948 |
Det foreslås, at finansieringsbehovet dækkes af den nuværende bevilling til tosproget undervisning på almen- og specialskolerne. Bevillingen hertil er på henholdsvis 14 mio. kr. og 2,1 mio. kr. i 2014. I 2015 vil det kun være muligt at hente en besparelse på 6,7 mio. kr., da besparelsen kun vil have 5/12 virkning i 2015. Primo 2015 vil der som forberedelse på Budget 2016 blive fremlagt forslag om, hvad det større provenu fremadrettet på afskaffelse af tosproget undervisning med fordel kan bruges til. Det resterende beløb på godt 1,6 mio. kr. hentes i 2015 fra bevillingen til Københavnermodel 2.0. (på i alt ca. 14,7 mio. kr.), hvor der forventes et mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i 2015. Først og fremmest på grund af færre transportudgifter til skoleskiftere, mindre behov for efteruddannelsesaktiviteter og færre lokale skoleaktiviteter. Mindreforbruget forventes, hvad angår efteruddannelsesaktiviteter og færre skoleaktiviteter, at være afgrænset til 2015 og skyldes implementeringen af folkeskolereformen.
Etableringen af tosproget undervisning skete på et tidspunkt, hvor det gav mening at tale om elever med to sprog. Den oprindelige idé var, at der i en klasse med en gruppe elever med samme modersmål blev tilknyttet en lærer med tilsvarende modersmål. I dag har klasserne typisk en større mangfoldighed end tidligere med elever med mange forskellige sproglige baggrunde og eleverne har i mindre grad to adskilte sprog, som de gør brug af henholdsvis derhjemme og i skolen. Cirka 40 pct. af lærere, der forestår tosprogsundervisningen, har en dansk læreruddannelse.
Samlet set bliver der givet ca. 190 mio. kr. på særskilte bevillinger til sprog- og integrationsindsatsen. Heraf udgør tildeling til skolerne på baggrund af antal tosprogede elever ca. halvdelen, som skal dække udgifter til dansk som andetsprog og øvrig sprogstøtte, dvs. samme formål som for bevillingen til tosproget undervisning.
Videre proces
Initiativerne vil blive igangsat som det fremgår af implementeringsplanerne i de enkelte forslag. Udvalget vil få en samlet implementeringsplan inden udgangen af 2014. Afrapportering om udviklingen inden for sprog og integration vil som hidtil ske til via Kvalitetsrapporten for folkeskolen, Integrationsbarometret og en årlig orientering om Københavnermodel 2.0.
Kommunens samlede integrationspolitik skal fornyes inden udgangen af 2014. Alle udvalg får forslag herom i efteråret 2014, som herefter skal behandles i BR. Forvaltningen forventer, at integrationspolitikken kommer til at flugte med denne sag.
Else Sommer / Camilla Niebuhr
Kommunens samlede integrationspolitik skal fornyes inden udgangen af 2014. Alle udvalg får forslag herom i efteråret 2014, som herefter skal behandles i BR. Forvaltningen forventer, at integrationspolitikken kommer til at flugte med denne sag.
Else Sommer / Camilla Niebuhr
Beslutning
Udvalget ønskede afstemning om forslaget vedr. "Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner", herunder om der fremadrettet skal arbejdes videre med det oprindelige forslag eller det alternative forslag, jf. bilag 6.
Det oprindelige forslag beskrevet i bilag 6 blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: B, C, O og V.
Imod stemte 6 medlemmer: A, F og Ø.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Det alternative forslag beskrevet i bilag 6 blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø:
Imod stemte ingen.
1 medlem undlod at stemme: C.
Jonas Bjørn Jensen (A) stillede forslag om at midlerne, der påtænkes afsat til forslaget vedrørende "Udvidet rådgivning af forældre i understøttelsen af deres børns læring" omprioriteres til fordel for heldagsskolerne. Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 7 medlemmer: A, F, V og Ø.
Imod stemte 4 medlemmer: B, C og O.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Med ovenstående ændringer godkendte udvalget uden afstemning indstillingen.
Det oprindelige forslag beskrevet i bilag 6 blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: B, C, O og V.
Imod stemte 6 medlemmer: A, F og Ø.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Det alternative forslag beskrevet i bilag 6 blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø:
Imod stemte ingen.
1 medlem undlod at stemme: C.
Jonas Bjørn Jensen (A) stillede forslag om at midlerne, der påtænkes afsat til forslaget vedrørende "Udvidet rådgivning af forældre i understøttelsen af deres børns læring" omprioriteres til fordel for heldagsskolerne. Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 7 medlemmer: A, F, V og Ø.
Imod stemte 4 medlemmer: B, C og O.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Med ovenstående ændringer godkendte udvalget uden afstemning indstillingen.