Høringssvar til udkast til klimastrategi og klimahandleplan

Der skal tages stilling til Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar til udkast til Klimastrategi 2035 og den tilhørende Klimahandleplan 2026-2028, idet Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sendt Klimastrategi og Klimahandleplan i udvalgshøring.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar til udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 godkendes, jf. bilag 4.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i september 2021 tre pejlemærker for Københavns Kommunes klimaindsats, der skal afløse den nuværende KBH2025 Klimaplan. Den nye Klimastrategi 2035 skal arbejde for klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og en halvering af udledningerne fra kommunens eget indkøb. Teknik- og Miljøudvalget har den 4. november 2024 godkendt strategiens indsatsområder og delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 besluttede, at klimastrategien og klimahandleplanen skal i udvalgshøring.

Løsning

Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 sendes i udvalgshøring i foråret 2025 forud for en offentlig høring. Med udkast til Klimastrategi 2035 sættes en ny ambition for kommunens klimaindsats, der kan inspirere andre byer både nationalt og internationalt. Klimahandleplanen indeholder initiativer, der bidrager til realiseringen af klimastrategiens målsætninger. Initiativerne er udviklet på tværs af alle syv forvaltninger. Fordeling af implementeringsansvaret er angivet i handleplanen i oversigtsskemaerne under hvert indsatsområde.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar (jf. bilag 4), hvor de overordnede bemærkninger er:

• Ændringer i bygninger og tekniske løsninger har optimal effekt, hvis de kombineres med viden, kompetencer og daglige vaner hos brugere og medarbejdere.
• Der skal sikres sammenhæng mellem Klimastrategien, miljøcertificering og øvrige politikker, så parallelle systemer undgås. Flere initiativer kræver ekstra ressourcer for at lykkes, fx naturskoler, bæredygtig uddannelse og kommunale indsatser som madskoler og affaldssortering.
• Pædagogik og praktik bør kobles tættere sammen, med bedre data, bæredygtige indkøb og støtte til skoler og kommunale enheder.
• Klimafokus må ikke ske på bekostning af biodiversitet, naturoplevelser eller andre miljøhensyn. Indsatser som grønne udearealer, affaldsløsninger og transportvalg skal balanceres, så de ikke skader andre bæredygtighedsmål.

Baggrund om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Udkast til Klimastrategi 2035 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns klimaindsats de næste ti år. Klimastrategiens mål er at opnå klimapositivitet, at Københavns globale klimaaftryk halveres og at udledningerne fra kommunens eget indkøb reduceres med tilsvarende 50 pct. Der indgår også aktiviteter under indsatsområdet kaldet ”håndaftryk”, som ikke bidrager direkte til de overordnede mål, men som er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde og den grønne omstilling, fx vedvarende energiproduktion og skovrejsning.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier, herunder bygger videre på allerede besluttede politiske prioriteter for København. Der er identificeret synergier til andre af kommunens dagsordner, såsom sundhed, social retfærdighed, lokal beskæftigelse mv., hvilket understøtter kommunens mål på tværs af fagudvalg.

Klimastrategien og Klimahandleplanen er dertil udviklet gennem en omfattende inddragelsesproces. Eksempelvis er Københavns Energistrategi (bilag 3), som er politisk vedtaget, udviklet i samarbejde med energi- og forsyningsaktørerne i København. Derudover har Københavnerne, civilsamfund og erhvervslivet været inddraget gennem værdikædeworkshops, klimaambassadørerne og Københavnernes Klimaborgerting samt spørgeundersøgelser.  

Politisk handlerum

Der kan foreslås ændringer i Klimastrategien og Klimahandleplanen forud for den offentlige høring. Der kan også foreslås ændringer til, hvordan initiativerne er forankret på tværs af forvaltningerne, og om Børne- og Ungdomsforvaltningen skal bidrage til implementeringen af flere af handleplanens initiativer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen justere og efterfølgende sende Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen efter sommerferien. Når Borgerrepræsentationen har godkendt Klimastrategien og Klimahandleplanen, afhænger gennemførelse af finansiering ved de årlige budgetforhandlinger.

Tobias Børner Stax                Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 23. april 2025:

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) til høringssvaret:

”At kapital 8 i klimahandleplanen udgår, da den ikke har en direkte CO2-reducerende effekt”.

Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 4 medlemmer: A og C.

Imod stemte 5 medlemmer: F, Ø og Å.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag (ÆF2) om følgende tilføjelse til høringssvaret:

”At den daglige kørsel på over 4.100 km om dagen med dagtilbudsbørn begrænses for at reducere CO2-udledningen og for at begrænse børnenes tid i bus samt for at bedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden”.

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: C.

Imod stemte 7 medlemmer: A, F, Ø og Å.

Alternativet stillede ændringsforslag (ÆF3) om følgende tilføjelse til høringssvaret:

”At det tilføjes til høringssvaret, at handleplanen for Grøn Folkeskole bør skrives ind i klimastrategien, klimahandleplan 2026-2028 samt kommende klimahandlingsplaner, med mulighed for evaluering og videreudbygning af handleplanen for Grøn Folkeskole”.

Ændringsforslaget (ÆF3) blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten stillede ændringsforslag (ÆF4) om følgende tilføjelse til høringssvarets fjerde afsnit efter helsætning, der afsluttes med “ (…) hånd i hånd.”: “Skolens undervisning skal bidrage til klimastrategien ved at skabe de bedste muligheder for, at den kommende generation finder viljen til og danner evnen til at styre det menneskelige samfunds stofskifte med resten af biosfæren inden for de planetære grænser.”

Ændringsforslaget (ÆF4) blev godkendt uden afstemning.

Med de godkendte ændringsforslag blev indstillingen herefter godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkken- og spisebordene. Vi er glade for de høje ambitioner med at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste. Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser. Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres. Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger. Vi siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver? Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klima reducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner”.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket alternativet tilsluttede sig: "Vi ønsker ikke at lukke alle de Københavnske udflytterinstitutioner i stedet bør der sættes endnu mere skub på at børn transporteres i elektriske busser. Vi er enig i, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi for 2026-2035, med en første handleplan for 2026-28. Vi bakker også fortsat helhjertet op omkring de klimamål, som Borgerrepræsentationen besluttede i 2021: 1) København skal være CO2-positiv i 2035, 2) Halvering af CO2 udledning pr. københavner i 2035 og 3) Halvering af CO2 udledningen fra Københavns Kommunes indkøb. For at nå de mål i en galoperende klimakrise, så er der behov for, at vi tager alle fornuftige tiltag. Vi ser derfor positivt på, at BUF præsenterer et bredt udvalg af muligheder."