B-sag: Ny Integrations- og Medborgerskabspolitik 2027-2030
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at afsnittet ”Børn og Unge” i udkastet til den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik (bilag 1) godkendes og
2. at forvaltningens bidrag til et samlet høringsnotat med svar på indkomne høringssvar (bilag 2) tages til efterretning.
Problemstilling
Københavns Kommunes Integrations- og Medborgerskabspolitik blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. september 2023 og udløber med udgangen af 2026. Med denne indstilling forelægges et opdateret udkast af politikken, som skal gælde i perioden 2027-2030, jf. bilag 1.
Udkastet til den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik følger samme form som den gældende og indeholder således fælles pejlemærker og beskrivelser af aktuelle problematikker, eksisterende praksis/indsatser samt fokus for det fremadrettede arbejde indenfor seks tematiske områder: Beskæftigelse og medborgerskab, By og bolig, Børn og unge, Kultur og fritid, Socialområder samt Sundhed og omsorg.
Den nye udgave af Integrations- og medborgerskabspolitikken har været i offentlig høring fra den 11. juni – 28. august 2026. Der er modtaget 8 høringssvar, hvoraf 4 vedrører Børne- og Ungdomsudvalgets ressort, jf. bilag 3.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har efter den offentlige høring opdateret den indledende tekst i afsnittet ”Børn og Unge”, så det indeholder nyeste data ift. bl.a. afgangseksamen, trivsel og fravær.
Løsning
Der er på tværs af høringssvarene opbakning til den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik. Kritikpunkter og forslag går bl.a. på, at flere målgrupper bør nævnes eksplicit (LGBTQI+-personer med flugtbaggrund og grønlændere), at politikken bør indeholde et større fokus på strukturel diskrimination og racisme, og at der bør være fokus på lokal forankring og konkret udmøntning.
Forslag og kritikpunkter på Børne- og Ungdomsudvalgets område vedrører bl.a. forældresamarbejde, ikke-dansktalende børns institutionsstart og sprogudvikling, støtte til modersmålsundervisning, forslag om handleplaner på skoler målrettet identitetsbaseret mobning, oplysning om mulighed for økonomisk fripladstilskud mm.
Høringssvar, der vedrører BUU’s område, er indsendt af Det Jødiske Samfund, Bispebjerg Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og SOS Racisme. Forvaltningens svar på disse høringssvar fremgår af høringsnotatet, jf. bilag 2. Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i politikken.
Politisk handlerum
Der kan foreslås ændringer til politikken indenfor eget ressort.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Politikken behandles i SOC, ØU, SUND, KFU, KTU og BUU i november, og i BIU og BR i december. Politikken tilpasses endeligt efter behandling i de politiske udvalg og forelægges Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget den 7. december 2026 og BR den 17. december 2026.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 18. november 2026:
Udvalget godkendte uden afstemning et ændringsforslag fra Det Radikale Venstre om følgende tilføjelse til sidst i afsnittet ”Børn og Unge” (dvs. sidst i afsnittet ”Det vil vi arbejde for fremadrettet” på side 21) i udkastet til den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik:
”Vi vil aktivt bekæmpe racisme og diskrimination gennem konkrete, forpligtende indsatser på alle skoler og institutioner, så ingen børn oplever at blive holdt udenfor på grund af deres baggrund”.
Udvalget godkendte desuden uden afstemning et ændringsforslag fra Enhedslisten om at ”Romaer” indskrives som et relevant element i afsnittet ”Børn og Unge”.
Under hensyntagen til ovenstående tilføjelser blev indstillingens 1. at-punkt godkendt uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi er skeptiske overfor behovet for en Integrations- og Medborgerskabspolitik på Børne- og Ungdomsforvaltningens område, og ønsker derfor som led i afbureaukratisering en mere snæver og specifik politik”.
Det Radikale Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Enhedslisten tilsluttede sig: ”Vi anerkender de gode intentioner i integrationspolitikken, men savner en mere ambitiøs og forpligtende indsats på børne- og ungeområdet. Politikken dokumenterer betydelige forskelle i trivsel, faglige resultater, skolefravær og oplevet diskrimination mellem børn med forskellig baggrund. Alligevel er det uklart, hvilke konkrete nye indsatser der skal iværksættes for at mindske disse forskelle, og hvilke mål kommunen ønsker at opnå. Vi efterlyser derfor tydelige og målbare målsætninger, konkrete initiativer, klare ansvarsplaceringer og systematisk opfølgning på resultaterne. Det gælder særligt bekæmpelse af racisme og diskrimination. En integrationspolitik skal ikke alene beskrive udfordringerne og videreføre eksisterende indsatser. Den skal sætte en klar målsætning og retning for, hvordan vi konkret skaber forandringer og sikrer alle børn og unge lige muligheder for at trives, lære og deltage i fællesskabet."