Mødedato: 18.06.2025, kl. 12:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Behovsprognose 2025

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til behovsprognosen for dagtilbud-, skole- og specialområdet. Behovsprognosen viser det fremtidige udbygningsbehov i kommunen, og den er baseret på befolkningsprognosen og søgningen til BUF's tilbud. Sagen behandles hvert år af udvalget.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at behovsprognosen for 2025 tages til efterretning.

Problemstilling

Befolkningsprognosen for 2025 viser, at antallet af børn og unge fremover vil stige i København, hvilket betyder, at der er behov for at udvide den nuværende kapacitet. I 2025 er der 99.649 børn i alderen 0-15 år, hvilket forventes at stige til hhv. 106.266 og 110.078 børn i 2035 og 2050.

Det er en nedjustering fra befolkningsprognosen i 2024, hvor det forventedes, at der i 2050 ville være 114.627 børn i alderen 0-15 år. På dagtilbudsområdet betyder det en nedjustering på 2.420 børn, mens det på skoleområdet giver en nedjustering på 2.129 børn.

Befolkningsprognosen er Økonomiforvaltningens bedste bud på udviklingen, men da det er en prognose, vil den aldrig matche den faktiske udvikling. Jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, desto mere usikkerhed vil der være ved forudsigelserne, da både befolkningsudvikling og søgning kan ændre sig over tid. Befolkningsudviklingen på 0-5 års området har fx de sidste år været mindre end forventet, hvilket har medført ledig kapacitet i byens daginstitutioner. Derudover kan politiske beslutninger på nationalt og kommunalt plan påvirke behovet. Det kan fx være beslutninger om et klasseloft på skoleområdet og nedjustering af kapacitet på dagtilbudsområdet.

Løsning

På baggrund af befolkningsprognosen udarbejder forvaltningen hvert år en prognose for det fremtidige kapacitetsbehov i byen. Behovsprognosen udarbejdes ved at kombinere befolkningsprognosen med søgningen til BUFs tilbud. Behovsprognosen viser herefter børnetallets forventede udvikling i de forskellige dele af byen og det afledte behov for ny kapacitet.

Derudover kan politiske beslutninger påvirke behovsprognosen. I årets prognose er det på dagtilbudsområdet sagerne om nedjustering af kapacitet, som BUU vedtog i 2024, mens det på specialområdet omfatter beslutningen om Mangfoldige Børnefællesskaber fra Budget 2025. Begge beslutninger påvirker behovsprognosen, da de har indflydelse på, hvor meget kapacitet, der er behov for i fremtiden.

I følgende afsnit gennemgås kapacitetsbehovet for hvert område, hvor det fremgår, hvor mange spor og grupper, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i kommende budgetter. Her skal det bemærkes, at der på specialområdet ikke længere er et kapacitetsbehov, hvilket betyder, at kapaciteten på sigt i stedet skal nedjusteres. 

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet er udbygningsbehovet frem mod 2050 på 249 grupper. Det er et fald på 67 grupper i forhold til prognosen fra 2024, hvilket skyldes et fald i befolkningsprognosen.

Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for dagtilbudsgrupperne og fordelingen pr. bydel. Et positivt tal betyder, at der er et udbygningsbehov, mens et negativt tal betyder, at der er et overskud af kapacitet. 

Som udgangspunkt planlægges der efter peak, men udbygningsbehovet kan variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode. Det gælder fx Østerbro, hvor peak-behovet er 19 grupper, mens der kun er et udbygningsbehov på 12 grupper.

Tabel 1. Behovsprognose for dagtilbudsområdet (grupper)

Behovsområde

Udbygningsbehov

2025

2030

2040

2050

Peak

Amager Vest

0

-25

-17

-9

-30

-4

Amager Øst

26

-8

12

24

27

27

Ørestad

16

3

-11

10

-4

18

Brønshøj-Husum

0

-5

-14

-4

-18

0

Vanløse

0

-5

-8

-12

-23

-5

Indre By

0

-6

-7

-4

-16

-1

Nordhavn

78

2

9

49

78

78

Refshaleøen/Lynetteholm

71

4

-7

11

71

71

Østerbro

12

5

9

15

-10

19

Bispebjerg

0

-10

-11

-19

-36

-5

Nørrebro

0

1

18

21

-8

26

Valby

20

-20

0

16

-7

20

Vesterbro-Kgs. Enghave

26

-12

-18

24

0

26

Total (4 km)

249

15

48

170

176

285

Total

 

-76

-45

122

24

125

Behovet for ny kapacitet er primært centreret omkring de nye byudviklingsområder, hvor der er størst behov i Nordhavn, Refshaleøen, Amager Øst og Vesterbro/Kgs. Enghave, hvor der samlet er et behov for 201 nye dagtilbudsgrupper.

Derudover er der på kort sigt fortsat ledig kapacitet flere steder i byen. Særligt i eksisterende by som Amager Vest, Brønshøj/Husum, Bispebjerg, Indre By og Vanløse, hvor der i 2025 er et samlet overskud på 51 grupper. Det giver merudgifter til kapacitet, som forventeligt skal håndteres fra 2027, når den midlertidige ekstrabevilling fra Budget 2025 til kapacitetsudgifter udløber.

Forvaltningen arbejder med at imødegå de økonomiske udfordringer. Den økonomiske udfordring vurderes dog at være af begrænset omfang, hvilket betyder, at der ikke bliver behov for brede eller gennemgribende nedjusteringstiltag.

Skole

Skoleprognosen 2025 viser et behov for 23 nye skolespor i 2050. Det er et fald på 5 skolespor fra prognosen i 2024. Faldet skyldes en nedjustering af det fremtidige børnetal i befolkningsprognosen. Af tabel 2 fremgår, hvornår der er behov for skolesporene og fordelingen pr. bydel.

På skoleområdet planlægges der som udgangspunkt også efter peak-behovet. Udbygningsbehovet kan dog ligeledes variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene kun er i en kortere periode. Det gælder fx Nørrebro, hvor det forventes, at ledig kapacitet på Østerbro kan dække det fremtidige behov, hvis det bliver nødvendigt.

Skoleprojekter trækkes først fra udbygningsbehovet, når der er givet anlægsbevilling. Det betyder, at nuværende skolebyggerier i planlægningsfasen ikke er modregnet udbygningsbehovet. Det gælder følgende skoler:

  • Basisskole på Levantkaj (5 spor) - Nordhavn
  • Fælledby Skole (5 spor) - Ørestad
  • Skolen i Bådehavnsgadekvarteret (2 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave
  • Skolen på Godsbaneterrænet (5 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave
  • Skolen ved Torveporten (5 spor) - Valby

Ovenstående skoler modregnes udbygningsbehovet i tabel 2 i takt med der afsættes anlægsmidler til projekterne. I Ørestad vil udbygningsbehovet således være 0 spor, når der gives anlægsmidler til Fælledby Skole, hvilket der forventeligt skal gøres i Budget 2027. 

Tabel 2. Behovsprognose for skoleområdet

Bydel

Udbygningsbehov

2025

2030

2040

2050

Peak

Ørestad

5

2

3

5

4

5

Øvrige Amager

0

-7

-11

-4

-5

-4

Refshaleøen/Lynetteholmen

6

1

0

2

6

6

Indre By

0

-2

-2

0

-1

0

Vesterbro / Kgs. Enghave

4

-2

-2

4

3

4

Valby

1

-2

-3

1

0

1

Østerbro

0

-6

-6

-3

-4

-3

Nordhavn

7

1

2

5

7

7

Nørrebro

0

-2

-1

1

0

1

Bispebjerg

0

-1

-2

-1

-2

0

Brønshøj

0

-3

-3

-2

-3

-2

Vanløse

0

-4

-5

-4

-5

-3

Total

23

4

5

18

20

 

*Behovet for Refshaleøen/Lynetteholmen er 17 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

**Behovet for Nordhavn er 10 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

Udbygningsbehovet er placeret i Ørestad, Refshaleøen/Lynetteholmen, Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave og Nordhavn, hvor der på sigt er behov for 23 nye skolespor. Udbygningsbehovet skyldes byudvikling i områderne, som giver behov for mere skolekapacitet.  

På kort sigt løses behovet i Ørestad ved tidlig opstart af Fælledby Skole, indtil skolen står færdig i 2031. Behovet i Nordhavn dækkes af ledig kapacitet på Østerbro, mens Refshaleøen dækkes af Indre By.

I den eksisterende by er der forsat overskudskapacitet. Både midlertidigt frem mod 2030 og permanent, hvor Øvrige Amager, Østerbro, Brønshøj og Vanløse har ledig kapacitet. Det vil på sigt også gælde for Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby, hvor der planlægges henholdsvis 7 og 4 skolespor. Det vil for begge områder give et permanent overskud på 3 skolespor, når projekterne indgår i behovsprognosen. Projekterne er skolen i Jernbanebyen (5 spor), skolen i Bådehavnsgadekvarteret (2 spor) og skolen på Torveporten (4 spor).

For at udnytte den ledige skolekapacitet og reducere udgifterne vender forvaltningen tilbage med investeringscases til OFS 25/26 med forslag til udnyttelse af skolekapaciteten til andre BUF-tilbud, som fx KKFO-kapacitet, der i forvejen er placeret på skolerne flere steder i byen.

Specialundervisning

Prognosen for specialkapacitet viser et fremtidigt behov for 1.493 pladser på undervisningsområdet. Der er i øjeblikket en specialkapacitet på 2.172 pladser, hvilket betyder, at der på sigt skal ske en nedjustering på ca. 500 pladser, hvis kapaciteten skal følge det fremtidige behov. 

Nedjusteringen er sket på baggrund af den politiske beslutning om Mangfoldige Børnefællesskaber, som betyder, at der på sigt integreres flere børn i almenmiljøet på skolerne, hvilket reducerer behovet for kapacitet.

Af tabel 3 fremgår behovet for specialpladser samt den permanente, midlertidige og planlagte kapacitet på området. 

Tabel 3. Behovsprognose for specialundervisning

 

2025

2030

2040

2050

Behov for specialpladser

2172

1479

1434

1429

Permanent kapacitet

-1801

-1739

-1739

-1739

Midlertidig kapacitet

-352

-72

0

0

Planlagt udbygning

0

-104

-200

-200

Total

19

-436

-505

-510

I 2025 er der et mindre behov for specialkapacitet, som løses med merindskrivning på skolerne, hvorefter behovet for pladser forventes at falde frem mod 2030 i takt med at færre børn segreres til specialområdet. Det betyder, at der fra 2030 og frem er et overskud på ca. 500 pladser. En del af overskuddet kan formodentlig løses ved at annullere planlagt udbygning af specialkapaciteten, og forvaltningen fremlægger en plan for nedjustering frem mod budget 2026.

Specialdagtilbud

For specialdagtilbud er behovet på sigt 21 nye pladser. Udbygningsbehovet ligger dog først efter 2030, og indtil da forventes behovet at kunne håndteres med den nuværende kapacitet.

Tabel 4. Behovsprognose for specialdagtilbud

 

Udbygningsbehov

2025

2030

2040

2050

Peak

Specialdagtilbud

21

-4

-4

21

10

21

Politisk handlerum

Sagen er til politisk orientering. Udvalget kan beslutte, om orienteringen giver anledning til yderligere politisk drøftelse.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Behovsprognosen indgår i arbejdet med kommunens arealplaner, som udvalget orienteres om på BUU-mødet 13. august 2025.

Fremtidige beslutninger vedrørende nedjustering af kapacitet indarbejdes i kommende behovsprognoser, som ligger til grund for udbygningsbehovet.

 

Tobias Børner Stax                            Sti Andreas Garde
Til top