Redegørelse for inklusionsindsatsen

Udvalget skal tage stilling til forslag til redegørelse til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om indsatsen på inklusionsområdet som en del af Københavns Kommunes integrationspolitik.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, 
1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender udkast til redegørelse for inklusionsindsatsen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 16.december 2010 Københavns Kommunes Inklusionspolitik. Som en del af opfølgningen på integrationspolitikken skal alle fagudvalg en gang om året lave en redegørelse for deres indsats på inklusionsområdet.

Udvalgene er af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blevet bedt (indkaldelsen fra BIF er vedlagt som bilag 4) om at beskrive status i forhold til de relevante overordnede mål i inklusionspolitikken. Redegørelserne skal inddrage udviklingen i de relevante indikatorer fra Integrationsbarometeret samt beskrive status for udvalgenes inklusionshandleplan. Udvalgene er samtidig blevet bedt om et skøn over de forventede samlede udgifter til inklusionsindsatsen i 2012.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast (bilag 1) til redegørelse for inklusionsindsatsen. Redegørelsen bygger på de relevante overordnede mål i inklusionspolitikken og BUU´s inklusionshandleplan, som blev vedtaget d. 8. juni 2011. Desuden er medtaget økonomisk oversigt over BUU´s inklusionsindsats.

Børne- og Ungdomsudvalget har gennem de senere år truffet en lang række beslutninger som skal medvirke til, at flere børn og unge bliver bedre integreret i det danske samfund. Initiativer med et integrationssigte er indeholdt i udvalgets handleplan til Inklusionspolitik. Handleplanen (der er vedlagt som bilag 3 til indstillingen) indeholder aktiviteter inden for følgende seks områder:

1. Tidlig indsats i udsatte dagtilbud. Der iværksættes en indsats i 6-8 vuggestuer med særligt udsatte børn med anden etnisk baggrund end dansk. Indsatsen har fokus på børns trivsel, sproglige udvikling samt forældresamarbejde.
2. Styrket sprogindsats i dagtilbud. Børn, der vurderes at have behov for sprogstimulering sprogvurderes som treårige. Børn, der har modtaget sprogstimulering revurderes, når de bliver fem år. 5-årssprogvuderingen vil indgå i dialogen med forældrene vedrørende skolevalg.
3. Sprog- og rådgivningscenter. Det nye Sprog- og rådgivningscenter skal understøtte, at børn med sproglige eller faglige udfordringer (både skolestartere og skoleskiftere) får det rigtige skoletilbud.
4. Københavnermodel 2.0 i dagtilbud og skoler. En forudsætning for integration er, at byens børn mødes på tværs af etniske og sociale baggrunde. Københavnermodellen 2.0 vil bidrage til flere og mere blandede institutioner og skoler i København gennem mere målrettet rådgivning af det enkelte barn.
5. Styrket faglighed i folkeskolen - integrationsløft. Integrationsløftet er specifikt målrettet skoler med mange tosprogede elever og med særlige faglige udfordringer og er et supplement til de generelle faglige tiltag for udvalgte skoler.
6. Generelle faglige tiltag.

De generelle faglige tiltag kommer alle elever i folkeskolen til gode og er således med til at underbygge et generelt langsigtet fagligt løft af elevernes resultater, herunder også de tosprogede elevers resultater. Som eksempel kan nævnes ekstra timer i dansk og matematik, klasseledelse og konflikthåndtering. På sprogområdet drejer indsatsen i skoler og institutioner i retning af at arbejde med de sprogligt udfordrede børn fremfor alene de tosprogede børn. Baggrunden er, at også en del etnisk danske børn har sprogvanskeligheder og nyder godt af et særligt fokus på deres udfordringer.

Alle aktiviteter er sat i gang som forudsat i handleplanen. Indsatsen har betydet, at der i skoler og institutioner sker en mere målrettet og systematisk indsats over for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Sprog- og rådgivningscentret har sammen med Københavnermodel 2.0 i dagtilbud og skoler betydet, at der arbejdes løbende på at få mere blandede institutioner og skoler i København.

Der er to overordnede mål i kommunes inklusionspolitik, som ligger inden for BUU´s ressort. Det drejer sig om:

Mål nr. 1. Flere unge styrket ud af folkeskolen
Mål nr. 4. Flere skal have gavn af kommunens tilbud.

Flere unge styrket ud af folkeskolen
I disse år er der stor fokus på, at eleverne skal rustes godt til at forlade folkeskolen, og at det er af afgørende betydning, at der på skolerne er fokus på udskolingsdelen. Det sidste bliver fx understøttet af, at flere skoler er blevet udskolingsdynamoer. Heri ligger, at skolerne skal arbejde målrettet på at sikre nogle bedre udskolingsmiljøer, hvor der fx via to-lærerordninger bliver sat fokus på elevernes faglighed og overgangen til ungdomsuddannelserne. Ungdomskommissionen beskæftigede sig særligt med, hvordan Københavns Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. På baggrund af Kommissionens arbejde er der kommet en række forslag, fx at unge i folkeskolens ældste klasser skal have ekstra undervisning svarende til to lektioner ugentligt. Undervisningen udbydes som en bred vifte af valgfag og foregår på byens erhvervsskoler eller gymnasier. Ungdomskommissionens anbefalinger skal sammen med input fra andre forvaltninger danne grundlag for udarbejdelsen af en kommunal ungestrategi, som det blev besluttet i Budget 2012.

I kommunens integrationsbarometer er en række indikatorer, der viser om udviklingen går i den ønskelige retning mht. at få flere unge styrket ud af folkeskolen. Der lægges i barometret særlig vægt på to indikatorer på BUU´s område, nemlig indikator 1: Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve og indikator 2: Andel unge med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

Hvad angår indikator 1 er der uændret resultat. Således er gabet mellem et- og to-sprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve mindsket med 0,1 pct. fra afgangsprøven i 2010 til afgangsprøven i 2011 - fra 92,7 pct.i 2010 til 92,8 pct. i 2011. Når det drejer sig om andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er der sket en tilbagegang fra 2010 tíl 2011. Målingen viser således, at andelen i ungdomsuddannelse er faldet fra 83,2 pct. i 2010 til 79,6 pct i 2011. Resultatet er dog bedre end i 2009, hvor andelen var på 78,7 pct. Det skal her bemærkes, at andelen af unge i gang med forberedende og udviklende aktiviteter er steget fra 2010-2011. Forberedende og udviklende aktiviteter dækker over fx arbejde, produktionsskole, højskole, VUC og ophold i udlandet. Andelen er steget fra 4,5 pct. i 2010 til 9,7 pct. i 2011. Omvendt er andelen af unge, der er under opfølgende vejledning, eller i vejledningsforløb eller mellem aktiviteter faldet fra 9,8 pct. i 2010 til 8,3 pct. i 2011. Faldet af andelen af unge i ungdomsuddannelse skyldes efter forvaltningens vurdering, mangel på praktikpladser. Praktikpladsstatistikken for oktober 2011 viser, at der i København er en stigning på 32 pct. på antallet praktikpladssøgende i forhold til samme tidspunkt sidste år. Problemet med de manglende praktikpladser er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud, holde pause eller skifte retning, fordi de ikke kan komme videre med uddannelsen uden en praktikplads.

Flere skal have gavn af kommunens tilbud
Forvaltningen arbejder løbende på at øge andelen af børn med etnisk minoritetsbaggrund, der benytter sig af kommunens tilbud. Det sker fx via sundhedsplejens kontakt med forældre med minoritetsbaggrund, i skolens kontakt med forældrene og gennem kontingentfritagelse og udvidet åbningstid i klubber beliggende i områder, hvor der er mange børn med minoritetsbaggrund.

Inden for målsætningen "Flere skal have gavn af kommunens tilbud" er der på BUU´s område fokus på følgende tre områder i integrationsbarometret: Indikator 1: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i børnehave, indikator 2: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går på fritidshjem eller i KKFO og indikator 3: Andel børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der går i fritidsklub. Status er en lille fremgang i indikator 1 - fra 82 - 84 pct.. En lille tilbagegang i indikator 2 - fra 57 - 56 pct. Indikator 3 er på uændret 36 pct.

Det fremgår af redegørelsen, at der inden for BUU´s område er en række initiativer, som har et integrationssigte, men som ikke er medtaget i inklusionshandleplanen, fx undervisning i dansk som andetsprog og sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud. Og at der er mange initiativer der har alle børn som målgruppe, og hvor børn med minoritetsbaggrund naturligvis også nyder godt af indsatsen, fx efteruddannelse af personale og indførelse af it.

Samlet set bliver der på BUU´s område brugt 215.289.604 kr. i 2012 på større initiativer på integrationsområdet indenfor målene Flere unge styrket ud af folkeskolen og Flere skal have gavn af kommunens tilbud.  Beløbet er specificeret i bilag 2. Dertil kommer den almindelige kernedrift, som omfatter alle børn og unge og integrationsindsatser på de enkelte skoler og institutioner.

Redegørelsen for inklusionsindsatsen har ingen økonomiske konsekvenser. Der er alene tale om en redegørelse for eksisterende beslutninger.

Den samlede inklusionsrapport fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2012, og udvalgenes inklusionsredegørelser vil blive offentliggjort på Inklusionsbarometrets hjemmeside.


                 Else Sommer                        /Mikala Jørgensen

Indstillingen blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.

Imod stemte ingen.

3 medlemmer undlod at stemme: C, O og V.

Cecilia Lonning (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Venstre undlader at stemme for indstillingen, da vi ikke finder, at bl.a. integrationsløftet bidrager til at styrke fagligheden. Samtidig finder vi det mindre opmuntrende at en samlet investering på 216 mio. kr. ikke resulterer i en synlig fremgang på de aftalte målepunkter."