Kommissorium for specialanalyse

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at kommissoriet for specialanalysen godkendes.

Problemstilling

Det fremgår af budgetaftalen for 2024, som er en opfølgning på Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til en budgetpakke om trivsel og inkluderende læringsfællesskaber (budgetnotat BU22), at:

”Parterne er desuden enige om at afsætte midler til en analyse, der skal vise, hvad det kræver, hvis alle børn fra almene dagtilbud skal kunne starte i en almen børnehaveklasse, hvis specialtilbud skal betragtes som midlertidige med tilbageslusning efter fx to år, hvordan der kan gøres brug af NEST-klasser, så økonomien på specialområdet bringes i balance. Internationale erfaringer og erfaringer fra Århus Kommune viser, at NEST-klasser giver positive resultater. Derfor ønsker budgetparterne, at NEST-klasser er et centralt element i den analyse, som igangsættes. Analysen skal kigge på best practice i København og i de øvrige store byer og skal desuden undersøge, hvordan kapacitet på almenområdet kan anvendes til at styrke inkluderende læringsfællesskaber.”

Der er dermed slået en række analysetemaer an, men udvalget kan drøfte og beslutte de nærmere rammer og opgaver i analysen, herunder om der er brug for at præcisere kravene til analysens leverancer i form af modeller, konsekvensberegninger eller andet.

Løsning

Udkast til Kommissorium tager afsæt i, at langt de fleste børn og unge bedst lærer og trives i almenmiljøet, en andel af dem har brug for hjælp og støtte i perioder af deres liv, og kun en lille andel af børn og unge har behov for varige og omfattende specialtilbud.

Formålet med analysen er at komme med løsningsforslag til en grundlæggende forandring af både special- og almenområdet, så markant færre børn og unge får brug for længerevarende specialtilbud og i stedet får den rette støtte i almenmiljøets fællesskaber.

Analysen omfatter seks temaer, som fletter sig ind i hinanden. De endelige løsningsforslag vil derfor forventeligt gå på tværs af temaerne:

1. Almene skoler og fritid: Her bygges videre på erfaringerne med Plads til Forskellighed og skolernes mulighed for at opbygge inkluderende læringsfællesskaber og dermed rumme flere børn med støttebehov. Her belyses også mellemformer som NEST, flexklasser o.l., og der indgår en kapacitetsanalyse på tværs af byen.
2. Specialområdet: Her ses på kvaliteten af den nuværende tilbudsvifte og på, om og hvordan tilbuddene kan få en mere midlertidig karakter og knyttes tættere på almenområdet. Der ses herudover også på den samlede beslutningskæde i forbindelse med visitation og re-visitation til specialområdet.
3. Dagtilbud, skoleparathed og overgange: Her ses på dagtilbuddenes rolle i forhold til en tidlig indsats og til at skabe en god overgang til almenskolerne. Der ses desuden på det nuværende system med basispladser og på specialkapaciteten på dagtilbud.
4. Faglig støtte og support: Her ses på om supporten er smidig og robust nok til at give dagtilbud og skoler den rette hjælp, særligt i lyset af, at både almen- og specialområdet skal arbejde og samarbejde markant anderledes fremadrettet. Roller og ansvar mellem bl.a. områdesupport, kompetencecentre og skolens eget ressourcecenter skal beskrives tydeligt.
5. Forældresamarbejdet: Her ses på forældrenes ressourcer og rolle i forhold til at udvide almenbegrebet og skabe større inkluderende fællesskaber, på de brede forældrefællesskaber og på kommunikationen med forældre til børn med behov for støtte. Der bliver desuden set på, hvordan forventninger til forældrene kan spille ind og gøres tydelig i et socialt partnerskab mellem skole og forældre.
6. Økonomi og styring på tværs: Her ses på udviklingen i målgrupper, faglige nøgletal, modeller for styring af økonomien hhv. centralt og decentralt, takststrukturen og data sammenholdes på tværs af byen og på tværs af landet.

Implementering

Analysen skal både give forslag til løsningstiltag, der kan adressere den løbende udfordring med at holde økonomien i balance og give rum for mere langsigtede løsninger, hvor virkningerne opnås mere gradvist. Det er i den forbindelse vigtigt, at ændringer gennemføres på en måde og i et tempo, hvor de centrale brugere og interessenter, herunder forældre, elever og det pædagogiske personale, kan føle sig trygge og spille aktivt ind i forandringsprocessen. Der vil fx være fokus på, at forandringen skabes ved, at stadig færre børn får behov for specialtilbud ved skolestart eller senere i deres skoleforløb og ved at opbygge støtten i almenområdet, så der på sigt bliver mulighed for at flere elever i specialtilbud, kan vende tilbage til et almentilbud.

Inddragelse

Dagtilbud og skoler bliver inddraget for at få svar på, hvilken forandring, kompetencer og adfærd, der skal til for at opfylde analysens formål. Der knyttes desuden en fast følgegruppe til arbejdet. Følgegruppen vil være den samme som følgegruppen for indsatsplanen Plads til forskellighed, der har deltagelse af BUPL, LFS, Skole og Forældre, SKK samt KLF.

Politisk handlerum

Udvalget kan supplere med spørgsmål og temaer som ønskes inkluderet i den samlede analyse. Det skal dog bemærkes, at den oprindelige budgetpakke indeholdt et forslag om en analyse til 3 mio. kr., men at der er afsat 2 mio. kr. til den aktuelle analyse, hvorfor der kan blive brug for at prioritere mellem eventuelle tilføjelser til analysen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget får indblik i analysernes delresultater undervejs på budgetseminar, strategidag mm. Udvalgets studietur til Norge vil ligeledes give indblik i en række af de problematikker og mulige løsningsveje, som analysen også skal spille ind i. Forvaltningen fremlægger analysens endelige konklusioner samt forslag til løsninger for BUU forventeligt på udvalgsmødet den 12. juni 2024.

Tobias Børner Stax                               Mette Seneca Kløve