Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne for 2026
Børne- og Ungdomsudvalget skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2026. I 2025 er der et fald i andelen, der vælger erhvervsuddannelse og øvrige (FGU mm.) og en stigning i søgningen til gymnasiale uddannelser.
Udvalget orienteres derudover om rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse, om proces for erhvervspraktik til alle samt implementeringen af juniormesterlæreordningen.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
- at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2026 fastsættes til: a) 20 pct. for erhvervsuddannelser b) 75 pct. for gymnasiale uddannelser c) 5 pct. for øvrige og,
- at status på Rammemodel for overgang til ungdomsuddannelser tages til efterretning,
- at forvaltningens orientering om erhvervspraktik til alle tages til efterretning.
- at forvaltningens orientering om juniormesterlæreordningen tages til efterretning.
Problemstilling
Fastsættelse af måltal
Jf. § 1 a., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, skal kommunalbestyrelsen årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Hvis søgningen til erhvervsuddannelser er under 10 pct., skal kommunen lave en handleplan.
Status på rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse
BUU godkendte i august 2021 en rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse med særligt fokus på overgang til erhvervsuddannelser. Modellen blev understøttet af en bevilling på 300 mio. kr. fra 2022-2025 gennem initiativet En varieret og inspirerende skole for alle. 2/3 af midlerne blev udmøntet direkte til skolerne og 1/3 øremærket til bydækkende indsatser, hvoraf en del af disse midler i praksis også meldes ud til skolerne. Flertallet af indsatserne de sidste 4 år har haft fokus på at styrke elevernes praksisfaglige kompetencer og hænger derfor godt sammen med Folkeskolens Kvalitetsprogram, der netop har fokus på mere praktisk og varieret undervisning. Finansieringen af indsatserne i rammemodellen udløber med udgangen af 2025.
Juniormesterlære og erhvervspraktik til alle
Lovændringen om Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse blev vedtaget i Folketinget den 12. december 2024. Blandt de 33 nye initiativer, skal kommunerne fra skoleåret 2025/2026 tilbyde en juniormesterlæreordning til alle elever i 8. og 9. klasse, ligesom det bliver obligatorisk med fem dages erhvervspraktik for alle elever i 7., 8. eller 9. klasse.
Løsning
Fastsættelse af måltal
Nedenstående tabel viser en oversigt over søgningen til ungdomsuddannelser direkte efter 9. og 10. klasse i Københavns Kommune fra 2021-2025 samt de politisk besluttede måltal for 2026.
|
Søgning (pct.) |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
Måltal 2026 |
|
Erhvervsuddannelser |
12,2% |
11,4% |
10,9% |
11,5% |
10,4% |
20 |
|
Gymnasiale uddannelser |
79,9% |
78,9% |
82,0% |
81,9% |
83,9% |
75 |
|
Øvrige* |
7,9% |
9,7% |
7,1% |
6,6% |
5,7% |
5 |
Kilde: Uddannelsesstatistik, Børne- og Undervisningsministeriet
*Betegnelsen "øvrige" omfatter forberedende grunduddannelse (FGU), ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ungdomshøjskoleophold, udlandsophold og arbejde m.v. Søgetallene omfatter alle elever med bopæl i København, herunder elever på folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler og efterskoler m.v.
Der ses en stigning i den samlede søgning til ungdomsuddannelserne fra 2024 til 2025 og et fald i andelen af øvrige fra 6,6 til 5,7 pct. Samtidig ses der i år et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 11,5 til 10,4 pct. og en stigning fra 81,9 til 83,9 pct. til de gymnasiale uddannelser. Set over en årrække har søgningen til erhvervsuddannelserne været nogenlunde stabil, men søgning er forholdsvis langt fra at opfylde måltal. Søgningen til de gymnasiale uddannelser ligger væsentlig over måltallet, mens gruppen af øvrige nærmer sig måltallet.
Søgningen til erhvervsuddannelser ligger fortsat under det kommunale måltal på 20 pct. og det nationale mål om 30 pct. i 2025. De nationale måltal skal ses i lyset af, at storbyerne og hovedstadsregionen ligger væsentligt under landsgennemsnittet.
På trods af udfordringerne med at nå måltallet anbefaler forvaltningen at fastholde måltallene:
- 20 pct. for erhvervsuddannelser
- 75 pct. for gymnasiale uddannelser
- 5 pct. for øvrige uddannelser m.v.
De aktuelle søgetal til ungdomsuddannelserne og måltal for 2026 skal efter loven være på kommunens hjemmeside senest i maj 2025.
Rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse
Rammemodellen har fokus på at styrke elevernes praksisfaglige kompetencer og refleksion over EUD/EUX, støtte unge i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en uddannelse og at understøtte skolernes arbejde med karrierelæring og uddannelsesparathed.
Indsatserne fra En varieret og inspirerende skole for alle omfatter uddannelsesambassadører, feedbacksamtaler, erhvervsplaymakere, Åben Skole-forløb, praktiske værksteder/Makerspaces samt praksisfaglige talentforløb. En uddybende status på indsatserne findes i bilag 1.
Det suppleres af politisk besluttede tiltag som fx kommunale brobygningsforløb i 8. klasse på EUD, velfærdspraktikken, Strategisk Partnerskab samt erhvervsdagen, som afvikles 11. juni for byens 7. klasser.
Erhvervspraktik til alle
Fra skoleåret 2025/26 bliver fem dages erhvervspraktik obligatorisk. Skolelederne beslutter, om det skal være i 7., 8. eller 9. klasse og kan tilpasse det efter lokale behov. Elever skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads, men skolerne skal understøtte praktikforløbet før, under og efter i det obligatoriske emne uddannelse og job.
I overensstemmelse med skolernes ønsker, vil forvaltningen styrke praktikunderstøttelsen til de elever, der ikke selv kan finde en praktikplads.
For de elever, der enten ikke har udbytte af ordinær praktik, eller hvor det ikke er muligt at finde en egnet praktikplads, skal kommunen tilbyde et alternativt, erhvervsrettet praktikforløb.
I skoleåret 2023/24 havde 84 pct. af alle Københavns 9.-klasseelever været i praktik mindst én gang i løbet af udskolingen, jf. bilag 2.
Juniormesterlære
Fra skoleåret 2025/2026 skal kommunerne tilbyde juniormesterlæreordningen til alle elever i 8. og 9. klasse, og dermed bliver der fokus på forløb for elever, der formentlig vil være mere tilbøjelige til at vælge en erhvervsuddannelse. Forvaltningen har iværksat en dialogproces med skolerne og oprettet en arbejdsgruppe med tværfaglige aktører for at forberede planlægningen af behov, hensyn, ønsker og erfaringer for juniormesterlæreordningen.
I skoleåret 2025/2026 vil juniormesterlæreordningen blive etableret lokalt på den enkelte skole, så skolerne får mulighed for at afprøve forskellige modeller, og kommunen kan indsamle erfaringer. På mødet vil forvaltningen give en status på implementeringen af juniormesterlæreordningen.
Politisk handlerum
Udvalget kan vælge at hæve måltallet for erhvervsuddannelser eller fastsætte et måltal, der ligger tættere på de faktiske søgetal. Alternativt kan udvalget vælge at sætte fokus på søgningen til øvrige uddannelser.
Udvalget kan beslutte, at forvaltningen skal arbejde med en alternativ model for juniormesterlæreordningen. Hvis forvaltningen skal indsamle erfaringer fra både egen og andre kommuner vil implementeringen kunne finde sted fra skoleåret 2027/2028.
Udvalget har bestilt et budgetnotat på udløbet En varieret og inspirerende skole for alle til Budget 2026. Udvalget kan justere prioriteringerne i notatet eller bestille yderligere budgetnotater for at støtte særlige initiativer, der understøtter de fastsatte måltal.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Udvalget skal drøfte udløbet En varieret og inspirerende skole for alle på strategidagen d. 21. maj.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 14. maj 2025:
Alternativet stillede ændringsforslag (ÆF1) om følgende at-punkt til erstatning af indstillingens 1. at-punkt:
ÆF1: ”1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2026 fastsættes til: a) 13 pct. for erhvervsuddannelser, b) 82 pct. for gymnasiale uddannelser c) 5 pct. for øvrige”.
Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: Ø og Å.
Imod stemte 6 medlemmer: A, C og F.
1 medlem undlod at stemme: V.
Enhedslisten stillede ændringsforslag (ÆF2) om følgende at-punkt til erstatning af indstillingens 1. at-punkt:
ÆF2: ”1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2026 fastsættes til: a) 15 pct. for erhvervsuddannelser, b) 80 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige”.
Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: Ø og Å.
Imod stemte 6 medlemmer: A, C og F.
1 medlem undlod at stemme: V.
Indstillingens 1. at-punkt blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 7 medlemmer: A, C, F og Å.
Imod stemte 3 medlemmer: Ø.
1 medlem undlod at stemme: V.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 3. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 4. at-punkt blev taget til efterretning.
Udvalget godkendte uden afstemning et ændringsforslag (ÆF3) fra Alternativet om tilføjelse af følgende nye supplerende 5. at-punkt:
ÆF3: ”5. at forvaltningen spørger de faglige parter, herunder Uddannelsesvejledningen i København, hvilke udfordringer der er for søgningen til erhvervsuddannelserne - og at forvaltningen i forbindelse med behandlingen af måltallene for uddannelserne i 2026 vender tilbage til udvalget herom”.
Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det er meningsløst år efter år at vedtage urealistiske måltal om, at mange flere unge skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Frafaldet er i forvejen alt for højt blandt de unge, der presses tidligt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og der har samtidig udviklet sig en stadig større trivselskrise blandt de unge, som følge af det konstante pres de er underlagt - ikke mindst som en følge af manges oplevelse af, at de i en meget ung alder hele tiden skal træffe afgørende valg omkring hele resten af deres arbejdsliv. De unge er på ingen måde afklarede omkring deres fremtid i en alder af 16 år. Tværtimod har det store flertal behov for at tænke sig om og udvikle sig i nogle år, så de kan findeud af, hvad de vil i livet. De færreste unge og deres forældre ønsker derfor, at de unge skal presses til et tidligt valg af en kompetencegivende erhvervsuddannelse på et tidspunkt, hvor de ikke engang har fået stemmeret endnu. I stedet bør indsatsen være mere målrettet i forhold til de unge, der lige nu står uden uddannelse og arbejde, og som har behov for en mere individualiseret indsats. Til gengæld skal det gøres væsentligt lettere for alle de unge, der allerede har taget en gymnasialungdomsuddannelse (som fx. HF, HHX, HTX eller STX), at starte på en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen, hvis de ønsker det, og der skal iværksættes en større vejledningsindsats overfor eleverne på de eksisterende gymnasiale ungdomsuddannelser omkring mulighederne for dette, så dette bliver et mere naturligt og anerkendt valg for de unge”.
Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi har en stor ambition om, at langt flere unge københavnere vælger at blive faglærte. Vi mener dog ikke, at det nødvendigvis bør være en målsætning, at 20% af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Fremfor at have en ambition om at skrue ned for valget af gymnasiale ungdomsuddannelser efter grundskolen, bør man i højere grad styrke de unges bevidsthed om muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Venstre mener ikke, at den ene af de to ungdomsuddannelser skal opfattes som spild eller dobbeltuddannelse, men ser det tværtimod som en positiv styrkelse af ungdommens almendannelse, hvis unge vælger at blive faglært efter gymnasiet. Målsætningen i nærværende forslag er fin at have, men vi så hellere at fokus var på hvor mange unge der ender som faglærte, og ikke hvor mange unge der går den direkte vej fra grundskolen."