Nye kriterier for fremtidige kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet - efter høring

Udvalget skal tage stilling til de endelige kriterier for fremtidige kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet. Kriterierne skal danne grundlag for, hvordan eventuelle nedjusteringer af kapaciteten fremover vil blive vurderet og prioriteret. Efter en høringsperiode forelægges nu de endelige kriterier for udvalget med henblik på godkendelse.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at de endelige kriterier for nedjustering af kapacitet på dagtilbudsområdet til anvendelse ved fremtidige kapacitetstilpasninger godkendes.

Problemstilling

Forvaltningen har genberegnet de økonomiske konsekvenser med udgangspunkt i den forventede demografiregulering af budgettet samt udgifterne til kommende ny kapacitet. Beregningen viser, at der uden yderligere nedjustering af kapaciteten kan forventes merudgifter til kapacitet i 2027 og 2028 på ca. 30 mio., som reduceres til ca. 15 mio. kr. i 2029. Fra 2030 og frem balancerer budgettet, da den forventede stigning i børnetallet øger demografireguleringen af budgettet. Forventningen til de økonomiske konsekvenser baserer sig på befolkningsprognoser, der er usikre. Hvis børnetallet fx ikke stiger som forventet, så vil de økonomiske udfordringer øges.

Fastlæggelsen af klare kriterier for evt. fremtidige nedjusteringer af kapaciteten kan være med til at sikre, at de sker på en transparent og velbegrundet måde. Derfor godkendte udvalget på mødet 12. marts 2025 at sende forslag til kriterier for kapacitetstilpasning i høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og de indkomne høringssvar er blevet gennemgået.

Løsning

Det relativt begrænsede antal høringssvar kan hænge sammen med, at høringen vedrørte overordnede principper og kriterier snarere end konkrete forslag om lukning af daginstitutioner. Erfaringer viser, at høringer om generelle rammer typisk afføder færre reaktioner end høringer om specifikke, lokalforankrede forslag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forvaltningen forud for den politiske behandling den 12. marts afholdt møder med klynge- og institutionsledelser, og at input fra disse møder allerede er indarbejdet i det forslag, der blev sendt i høring.

På tværs af høringsparterne er der generel opbakning til behovet for klare og gennemsigtige kriterier, og flere har fremhævet vigtigheden af lokal inddragelse og fleksibilitet i anvendelsen. Der er dog visse forskelle i fokus mellem grupperne. Institutioner og klyngeledelser har i højere grad fremhævet betydningen af, at lokale forhold og kontekstuelle forskelle – fx i organisering og bygningsforhold – indgår i vurderingerne. Derudover har disse parter udtrykt bekymring for, at standardiserede data som søgetal og pædagogandel ikke altid afspejler virkeligheden i praksis.

Lokaludvalgene har især peget på behovet for at sikre mangfoldighed i institutionsudbuddet og efterlyst en overordnet strategi for, hvilke institutionstyper kommunen ønsker at bevare på sigt. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har herudover foreslået, at kapacitetsvurderinger foretages på et mere finmasket geografisk niveau end bydelsniveau, da der kan være store interne forskelle. Forvaltningen bemærker i den forbindelse, at vurderingen af overskydende kapacitet allerede i dag sker på behovsområdeniveau, hvilket typisk svarer til kvartersniveau, netop for at tage højde for lokale variationer i kapacitet og efterspørgsel. Flere høringssvar – herunder fra forældre og institutioner – understreger, at udflytterinstitutioner bør vurderes efter særskilte hensyn. Endelig har enkelte organisationer – særligt faglige og forældrepolitiske aktører – foreslået supplerende indikatorer som personaleomsætning og sygefravær som kvalitetskriterier.

BUPL peger i deres høringssvar på vigtigheden af, at kapacitetstilpasninger sker med mindst mulig indgriben. Forvaltningen deler dette synspunkt. Hensynet til mindst mulig indgriben er dog ikke formuleret som et selvstændigt kriterium, da det forudsætter en konkret, helhedsorienteret vurdering på tværs af de øvrige kriterier. Det vil imidlertid fortsat indgå som en væsentlig del af den samlede vurdering i forbindelse med fremtidige forslag om kapacitetstilpasning.

Forvaltningen vurderer samlet set, at de foreslåede kriterier balancerer de faglige, økonomiske og kapacitetsmæssige hensyn, og at der ikke er behov for ændringer som følge af høringssvarene. De rejste pointer om fx lokale forhold, institutionsmangfoldighed og datagrundlag vurderes allerede at være imødekommet i den samlede model – bl.a. gennem en flerårig dataanvendelse, kvalitativ vurdering af fysiske forhold og dialog med ledelser. Modellen giver mulighed for en helhedsorienteret vurdering og sikrer samtidig transparens i beslutningsgrundlaget.

I den forbindelse skal det bemærkes, at enkelte formuleringer i kriteriebeskrivelserne er justeret, så tidligere omtale af "vægtning" er fjernet. Ændringen tydeliggør, at kriterierne anvendes som faktuelt grundlag, hvor data opgøres hver for sig uden en forudgående vægtning mellem kriterierne.

Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at beslutninger om nedjustering af kapacitet fremover sker på baggrund af følgende kriterier:

Overskydende kapacitet i området
Analyse af befolkningsprognoser og kapacitetsudnyttelse i området. Der skal være overskydende kapacitet i minimum 5 år frem. Dette kriterie er forudsætning for igangsættelse af proces.

Økonomiske konsekvenser
Beregning af besparelsespotentiale på drift og husleje. Beregningen sker pba. nyeste opdaterede budget for husleje og faste driftsudgifter divideret med det antal børn, der fysisk er plads til i institutionen.

Søgning til institutioner
Vurdering af historisk og aktuel søgning samt belægningsgrad, baseret på gennemsnit af de seneste tre år. Ventelistedata og belægningsdata opgøres hver for sig.

Pædagogisk kvalitet og pædagogandel
Gennemgang af pædagogandel og tilsynsrapporter. Tilsynsrapporter hentes for de seneste tre år. Ligeledes noteres, hvis en institution er, eller har været, på pædagogisk handleplan. Pædagogandele og tilsynsdata opgøres hver for sig.

Fysiske faciliteter og lokalemæssige forhold
Bygningers vedligeholdelsesstand vurderes, og det opgøres, om der er tale om flermatrikelinstitutioner, tredjemandslejemål eller store institutioner (over syv grupper). Vurderingen foretages kvalitativt og med inddragelse og dialog med institutionernes ledelse. Vurdering af vedligeholdelsesstand og anvendelsesmuligheder for både bygninger og udearealer foretages kun på institutioner, der er i spil til nedlukning.

Videre proces for nedjustering af dagtilbudskapacitet
Forvaltningen vil i løbet af 2025 igangsætte et forberedende arbejde med henblik på at imødegå de økonomiske udfordringer, der kan opstå fra 2027, når den nuværende finansiering af tomgangskapacitet ophører. Da udfordringen vurderes at være af begrænset omfang, er der ikke behov for brede eller gennemgribende tiltag. I stedet vil fokus være på de områder af byen, hvor det kapacitetsmæssigt og økonomisk giver særlig god mening at nedskalere.

Med afsæt i den nyeste behovsprognose vil forvaltningen derudover gå i dialog med klyngeledere og netværkskoordinatorer i alle områder om den lokale udvikling. I den forbindelse kan der opstå konkrete forslag til lokale løsninger, hvor nedskalering kan ske med mindst mulig indgriben – fx i form af permanent nedlukning af kapacitet, der i forvejen er midlertidigt taget ud af drift og medfører udgifter til tomgangsleje.

Politisk handlerum

BUU kan godkende, justere eller forkaste kriterierne. Udvalget kan også beslutte at igangsætte yderligere analysearbejde, hvis der vurderes at være behov for dette.

Økonomi

Videre proces

Forvaltningen følger området og vender tilbage til BUU, når og hvis det er relevant.

Tobias Børner Stax                                Sti Andreas Garde