Opfølgning på medlemsforslag i BUU om klassens time

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at input fra KFE, SKK, KLF, LFS, Skole og Forældre mv. tages til efterretning,
2. at budgetnotatet vedrørende yderligere understøttelse af klassens time godkendes, jf. bilag 1,
3. at model for klassens time besluttes, og
4. at "Medlemsforslag om at indføre en ugentlig "klassens time"" godkendt af BUU den 22. april 2026 hermed er håndteret. 

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 22. april 2026 et medlemsforslag om en ugentlig klassens time, stillet af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, jf. bilag 3.

BUU's beslutning i sagen indebærer, at forvaltningen skal udarbejde modeller for implementering af en ugentlig obligatorisk klassens time på alle årgange i kommunens folkeskoler samt beskrive, hvilke formål og opgaver der kan og ikke kan løses inden for rammerne af en ugentlig klassens time. BUU's beslutning indebærer samtidig, at forvaltningen skal udarbejde et budgetnotat om yderligere understøttelse af klassens time samt inddrage relevante aktører i arbejdet med sagen.

Med medlemsforslaget ønskes klassens time organiseret som et fast og tilbagevendende forum for dialog, elevinddragelse og fællesskab i klassen. Klassens time skal understøtte arbejdet med trivsel og relationer mellem eleverne samt bidrage til skolens arbejde med demokratisk dannelse gennem fælles drøftelser og beslutningsprocesser i klassen.

Løsning

Det følger af folkeskoleloven, at undervisningstiden ud over minimumstimetallet for fagene blandt andet anvendes til klassens tid. Samtidig kan undervisningstid ud over minimumstimetallet afkortes, og tiden kan i stedet bruges til fx to-lærere, hvorfor klassens tid i praksis prioriteres inden for skolernes timebank. Timebanken indeholder tid til ca. 30 undervisningstimer årligt.

Klassens tid er dermed allerede en del af folkeskolens rammer, men uden krav om fast organisering, varighed eller faste intervaller. Det betyder, at tid, anvendelse og tilrettelæggelse kan variere på tværs af skoler og klassetrin. Nogle skoler arbejder med faste ugentlige lektioner, mens andre anvender tiden mere fleksibelt i forbindelse med undervisning, elevsamtaler, løbende trivsels- eller konflikthåndtering eller andre konkrete aktiviteter.

Inddragelse

Forvaltningen har i udarbejdelsen af sagen været i dialog med Københavns Fælles Elevråd (KFE), Ungeråd KBH, Københavns Lærerforening (KLF), Skolelederforeningen København (SKK), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Skole og Forældre.

 

KFE og Ungeråd KBH peger på, at en fast ugentlig klassens time kan styrke klassefællesskabet, elevinddragelsen og arbejdet med elevdemokrati. De fremhæver samtidig behovet for en tydelig ramme og understøttelse af arbejdet.

 

KLF støtter en genindførelse af klassens time og peger på, at den bør forankres hos klasselæreren. KLF fremhæver samtidig behovet for, at der følger ressourcer med en eventuel implementering.

 

SKK peger på, at en obligatorisk klassens time vil begrænse skolernes lokale frihed til at disponere undervisningstiden og kan være i modstrid med intentionerne om øget lokalt handlerum i folkeskolen. SKK peger desuden på, at elevernes skoledag kan blive forlænget som følge af en eventuel implementering.

 

LFS fremhæver den positive betydning af elevinddragelse. LFS peger samtidig på, at en eventuel implementering ikke bør ske på bekostning af tiden i KKFO.

 

Skole og Forældre København støtter en fast ugentlig klassens time. Foreningen peger på, at klassens time bør implementeres efter model 3, så den ikke finansieres ved at reducere den tid, der i dag er afsat gennem timebanken.

 

For yderligere information vedr. inddragelsen henvises til bilag 2. 

Modeller for klassens time

Forvaltningen har på baggrund af inddragelsen identificeret tre modeller for genindførelse af en ugentlig klassens time, der varierer i graden af lokal beslutning og finansieringsbehov.

Model 1: Hensigtserklæring

Børne- og Ungdomsudvalget opfordrer skolerne til at prioritere 30 lektioner årligt til klassens time inden for skolernes eksisterende timebank. Modellen vil kunne realiseres inden for eksisterende rammer og giver skolerne lokal fleksibilitet i forhold til organisering og prioritering. Modellen indebærer samtidig en begrænset central styring, og der vil kunne være variation i omfang og praksis på tværs af skoler og årgange. Det kan fx aftales på de årlige skoleudviklingssamtaler, hvordan klassens time skal bruges. 

Model 2: Central prioritering af midler i timebanken

Børne- og Ungdomsudvalget pålægger skolerne at reservere ca. 30 lektioner årligt fra skolernes timebank til klassens time. Modellen kan gennemføres uden tilførsel af nye midler, men indebærer, at skolerne skal afsætte tid til klassens time inden for de eksisterende rammer. Skolerne vil fortsat have lokal frihed til at tilrettelægge indholdet af klassens time. Modellen vil give en mere ensartet prioritering af klassens time på tværs af skolerne. 

Model 3: Tilførsel af nye midler til klassens time

Børne- og Ungdomsudvalget afsætter nye midler til klassens time samt eventuelt til understøttende indsatser jf. bilag 1., hvor tre scenarier for tildeling af budgetmidler er beskrevet. Modellen vil give mulighed for både obligatorisk prioritering af klassens time og yderligere faglig understøttelse af implementeringen. Samtidig vil der fortsat være mulighed for, at skolerne kan bruge tid til klassens dialoger inden for timebanken som supplement til klassens time. Modellen forudsætter tilførsel af nye budgetmidler.

Hvis der tilføres nye midler, kan udvalget beslutte, at midlerne enten knyttes til en obligatorisk ugentlig klassens time eller udmøntes til skolerne med lokal frihed til at tilrettelægge indsatsen inden for formålet.

Fælles for alle modeller er, at en ugentlig klassens time kan medføre ændringer i skolernes skemalægning og i nogle tilfælde en længere skoledag. Det forudsættes, at obligatorisk klassens time kan indføres fra skoleåret 27-28, og en eventuel implementering skal derfor ses i sammenhæng med øvrige ændringer i folkeskolen fra skoleåret 2027/28, herunder nye fagplaner, flere valgfag og indførelse af teknologiforståelse. 

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte, hvordan klassens time skal organiseres. Det kan fx være op til den enkelte skolebestyrelse at fastlægge rammerne for klassens time, herunder at elevråd skal inddrages i tilrettelæggelsen.

Udvalget kan desuden beslutte en model for klassens time. Uanset valg af model kan udvalget samtidig beslutte at løfte et eller flere scenarier i budgetnotatet til Budget 2027.

Endelig kan udvalget beslutte ikke at ændre den nuværende praksis, hvor klassens tid prioriteres lokalt inden for folkeskolens eksisterende rammer og timebank. 

Økonomi

Eventuelle økonomiske konsekvenser afhænger af, om et eller flere scenarier i budgetnotatet prioriteres i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2027. 

Videre proces

Intet yderligere.