Forslag til skolestruktur i fire bydele efter høring
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at løsningsforslagene der har været i høring fastholdes, og at udvalget dermed godkender,
1. at Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole skal være basisafdelinger og den nye skolebygning ved Torveporten skal være udskolingsafdeling i én ny samlet skole med fælles skoledistrikt og ledelsesstruktur,
2. at Guldberg Skole udvides med den nye skolebygning i De Gamles By, som skal være udskolingsafdeling, og at de nuværende skolebygninger skal være basisafdeling,
3. at den nye skole i Vejlandskvarteret skal være en selvstændig skole med 0.-9. klasse, som vil indgå i det fælles skoledistrikt i Ørestad,
4. at den nye skole ved Levantkaj skal være en selvstændig skole, der bygges som en basisafdeling, og som på sigt skal udvides med en udskolingsafdeling centralt i Ydre Nordhavn samt en yderligere basisafdeling i Ydre Nordhavn.
En vedtagelse af at-punkterne sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationens (BR) i Budget 2021 afsætter planlægningsmidler til de fire byggesager.
Problemstilling
BUU besluttede den 29. april 2020 at sende forslagene til skolestruktur i de fire bydele i offentlig høring frem til den 20. juli. Der er kommet 21 høringssvar, og udvalget skal nu tage stilling til sagen efter høringen.
Forvaltningens løsningsforslag tager afsæt i de pejlemærker for skolestrukturen, som BUU vedtog på mødet 27. november 2019. I forbindelse med udarbejdelsen af forslagene har bl.a. skolebestyrelser, skoleledelser, elever, fagforeninger, forældreorganisationer og lokaludvalg været inddraget.
Forslagene skal sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten og medvirke til, at der kommer færre klasser med få elever og mange tomme stole i klasserne. Flere af løsningsforslagene indebærer en opdeling i basis- og udskolingsafdelinger, som giver mulighed for at skabe bedre og mere målrettede miljøer for de enkelte aldersgrupper, herunder attraktive ungemiljøer. Flere af forslagene sigter desuden mod en mere blandet elevsammensætning, en positiv indvirkning på skolernes økonomi og en reduktion i behovet for at bygge nye skolespor fremover.
Løsning
Forvaltningen har informeret bredt om høringen bl.a. til skolebestyrelser, skoleledelser og forældre i områderne og via lokaludvalgene mv. Samtidig har der i høringsperioden været borgermøde i Valby, online-borgermøde om Nørrebro-løsningen og dialogmøder mellem BUU-medlemmer og berørte skolebestyrelser. På møderne har deltagerne fået information om skolestrukturløsningerne og været i dialog med politikerne.
Ved høringsfristens udløb er der indgivet 21 høringssvar. Afsendergruppen består bl.a. af forældre, skolebestyrelser, lokaludvalg, foreninger mv. Alle høringssvar fremgår af bilag 2, og resuméer af høringssvarene fremgår af bilag 3.
Fire høringssvar drejer sig om skolestruktur mere generelt, og de behandles nedenfor. De efterfølgende afsnit drejer sig om hver bydel. I samarbejde med Økonomiforvaltningen er en anlægs- og kapacitetsanalyse vedrørende Valby, Nørrebro og Nordhavn gennemført. I bydelsafsnittene samles op på høringssvar og anlægs- og kapacitetsanalyser, og løsninger anbefales.
Generelle høringssvar
Ungeråd KBH er positivt indstillet over for de anbefalede løsninger. Rådet har fokus på, at det lokale demokrati på skolerne sikres ved at oprette lokal ledelse, forældreråd, bestyrelse og elevråd på de enkelte skoler/afdelinger. Skoleidentiteten, demokrati og elevinddragelse svækkes på større skoler, hvor der opleves at være stor afstand mellem elev og ledelse ifølge rådet. Ungerådet ønsker, at skolernes samlede elevråd inddrages i en separat inddragelsesproces for at sikre indflydelse. Ungerådet har også fokus på ligelig socioøkonomisk fordeling.
Københavns Lærerforening (KLF) påpeger, at skolesammenlægninger og basis- og udskolingsafdelinger ikke er hensigtsmæssige for forældresamarbejde, læringsmiljøer og for arbejdet med fagligt og socialt svage elever. Desuden er det foreningens holdning, at enhedsskolen med 0.-9. klasse er et organisatorisk grundprincip i den danske folkeskole.
Skolelederne Københavns Kommune (SKK) peger bl.a. på, at der er behov for at styrke – og ikke spare på – ledelse på flermatrikelskoler, og at de lokale skoleledelser inddrages i processen.
Skole og Forældre København har blandt andre deltaget i følgegruppen og har oplevet en åben, lydhør og involverende proces. Foreningen peger på, at der fremadrettet skal være en tæt dialogbaseret og opsøgende proces med lokale aktører ifm. skolestrukturændringerne og udmøntningen af pejlemærkerne.
Valby
Høring
I høringsperioden er der indgivet 13 høringssvar om den foreslåede løsning. Afsendergruppen er forældre/borgere, skolebestyrelser på Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole, lokaludvalget, Margrethekirken, Brug Folkeskolen, Områdefornyelsen Folehavekvarteret samt Boligforeningen 3Bs afdelingsbestyrelse i Folehaven. Høringssvarene er overvejende positive ift. strukturløsningen, men der er undtagelser. Høringssvarene har primært fokus på temaer om opdeling i basis- og udskolingsafdelinger, elevsammensætning og især sikre skoleveje.
Der er overvejende opbakning til en skolestruktur med basis- og udskolingsafdelinger, da det vurderes, at det giver bedre mulighed for at målrette læringsmiljøer og fysiske rammer til de forskellige aldersgrupper. I høringssvarene er der også fokus på skolestrukturens betydning for at undgå konkurrerende skoler og på gode muligheder for en blandet elevsammensætning på skolerne. Derudover fremhæves Kirsebærhaven Skole flere gange som oplagt indskolingsafdeling og skolen ved Torveporten som udskolingsafdeling.
Behovet for sikre skoleveje bliver fremhævet i høringssvarene. Særligt er der fokus på afstanden mellem skolerne og på konkrete veje/områder, som kan være problematiske at passere. Konkret nævnes fx området omkring Folehaven flere gange. Desuden peger bl.a. Valby Lokaludvalg på andre konkrete steder. Det bliver derfor anbefalet i høringssvarene, at der afsættes midler til at etablere sikre skoleveje i forbindelse med en ny skolestruktur. Det påpeges også, at der allerede nu er behov for skabe sikre skoleveje mellem Grønttorvet og Lykkebo Skole.
Skolebestyrelserne på Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole støtter begge den anbefalede løsning, som er i høring. Skolebestyrelsen på Lykkebo Skole har samtidig en række anbefalinger vedrørende den fremadrettede proces. Skolebestyrelsen anbefaler bl.a., at der afsættes midler til implementering, at der indhentes erfaringer hos andre overbygningsskoler, og at organiseringen af områdets fritidstilbud medtænkes i processen.
Desuden anbefaler lokaludvalget et formaliseret samarbejde mellem alle skolerne i Valby, som bl.a. kan imødegå udsivningsproblematikken.
Brug Folkeskolen peger i øvrigt på opmærksomhedspunkter knyttet til forældreperspektiv, skolebestyrelser, tilhørsforhold, fælles kultur og på fordele ved en udskolingsafdeling ved Torveporten.
Anlæg og kapacitet
I samarbejde med Økonomiforvaltningen er gennemført en anlægs- og kapacitetsanalyse af strukturløsningen, der har været i høring. Sammenlignet med en selvstændig skole på Torveporten vil en struktur med basisafdelinger og udskolingsafdeling medføre en mere kompliceret byggesag og større anlægsudgifter. Årsagen er bl.a., at Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole skal bygges om til basisafdelinger, hvor der bl.a. skal tages højde for ændrede funktionskrav.
Løsningen med én samlet skole på de tre matrikler vil dække behovet for fem nye skolespor i området. Anlægsudgiften forventes at blive ca. 55 mio. kr. højere end anlægsudgiften til alternativet – en fire-sporet selvstændig skole med 0.-9. klasse samt en et-sporet udbygning af en eksisterende skole. Samtidig betyder den anbefalede løsning fremadrettet, at der vil blive behov for at bygge et spor mindre i Valby pga. en bedre udnyttelse af kapaciteten. Derudover kan man i byggesagen etablere færre klasser i udskolingen svarende til ca. ½ spor. Løsningen forventes at medføre færre driftsudgifter svarende til ca. 8-10 mio. kr. årligt, som realiseres gradvist frem mod 2029.
Sikre skoleveje er en forudsætning for en vedtagelse af skolestrukturløsningen med én samlet skole fordelt på de tre matrikler. I planlægningsfasen foretages en skolevejsanalyse, som undersøger, hvilke ændringer der er nødvendige for, at skolevejene i området er sikre. I den sammenhæng kigges på en forbindelse på tværs af Folehaven. Der søges senest midler til ændringerne i Budget 2023 samtidig med, at der søges anlægsmidler til skolerne.
Anbefaling
På baggrund af høringssvar og analyse af anlæg og kapacitet anbefaler forvaltningen fortsat løsningen, hvor de to nuværende skoler samt den kommende skolebygning ved Torveporten udgør én skole med fælles distrikt. Den anbefalede løsning indebærer, at Lykkebo Skole har fem spor og Kirsebærhaven seks – alle med 0.-5. klasse – og skolen ved Torveporten får ti spor med 6.-9. klasse.
Strukturen med basisafdelinger og udskolingsafdeling er i tråd med størstedelen af tilkendegivelserne fra inddragelsen og høringen. Løsningen anbefales på trods af, at den medfører en omfattende byggesag. Anlægsudgifterne bliver større end ved en struktur med en selvstændig skole, til gengæld vil udgifterne på sigt til både drift og anlæg være mindre.
For at sikre en vellykket implementering er der behov for at afsætte midler til forberedelserne og gennemførslen af ændringerne. Midlerne skal understøtte den inddragelses- og kulturproces, som Lykkebo Skole og Kirsebærhaven Skole står overfor. Implementeringsmidlerne søges sammen med planlægningsbevillingen i Budget 2021.
Nørrebro
Høring
Der er modtaget tre høringssvar om Nørrebro. Svarene er fra Nørrebro Lokaludvalg, skolebestyrelsen på Guldberg Skole og Brug Folkeskolen.
Givet at der skal bygges en skole i De Gamles By foretrækker lokaludvalget, at det bliver en udskolingsafdeling, og at flere end kun Guldberg Skoles elever får gavn af den nye udskolingsafdeling. Den holdning deler Brug Folkeskolen, som ikke støtter løsningen der har været i høring. Brug Folkeskolen foreslår forskellige modeller, hvor bydelens skoler i større eller mindre udstrækning går sammen og får gavn af en udskolingsafdeling i De Gamles By. I tråd hermed er lokaludvalget inde på, at alle bydelens udskolinger skal kunne benytte faglokaler, idrætshal mv. Samt at skolen i De Gamles By skal samle både udskolingselever fra Guldberg Skole og Rådmandsgades Skole, hvis sidstnævnte er interesseret i det.
Guldberg Skoles skolebestyrelse skriver, at de ser løsningen som meget attraktiv. Den vil bl.a. forhindre en ulige konkurrence mellem to skoler, idet en ny selvstændig skole undgås. Den vil desuden betyde et bredere socioøkonomisk elevoptag, en bedre økonomi samt en attraktiv udskolingsafdeling der kan være med til at forhindre en skole, der er ”tynd i toppen”. Skolebestyrelsen påpeger også, at det er vigtigt at afsætte midler til implementeringen og til ændringer af de nuværende skolebygninger.
Anlæg og kapacitet
I april besluttede BUU, at forvaltningen skulle undersøge, hvordan basis- og udskolingsafdeling skal fordeles på de tre matrikler, som Guldberg Skole vil omfatte. I samarbejde med Økonomiforvaltningen er derfor gennemført en anlægs- og kapacitetsanalyse af bygninger og arealer på Sjællandsgade og Stevnsgade samt af mulighederne i De Gamles by.
I planlægningsfasen besluttes, hvordan fordelingen af spor og klassetrin konkret skal være på de tre matrikler. Anlægs- og kapacitetsanalysen peger på forskellige muligheder. En mulighed er, at udskolingsafdelingen placeres i De Gamles By og rummer seks spor med 5.-9. klasse, og hvor bygningerne i Stevnsgade og Sjællandsgade huser syv spor med 0.-4. klasse. Der er flere anlægs-/kapacitetsmæssige grunde til at placere udskolingsafdelingen i De Gamles By. Løsningen bevirker dels, at skolebygningen i De Gamles By bliver mindre, og at anlægsudgiften formodentlig vil være lidt mindre end ved løsningen, hvor udskolingen ligger i Stevnsgade. Bygninger og udearealer i Sjællandsgade og Stevnsgade vil kunne tilpasses klassetrinenes behov. De nødvendige faglokaler vil eksempelvis kunne etableres på begge matrikler. Derimod betyder en løsning, hvor der er basisafdeling i Sjællandsgade og i De Gamles By, at faglokalebehovet ikke kan dækkes i Sjællandsgade, og at eleverne derfor skal bevæge sig mellem matriklerne. Samtidig viste analysen, at det kun er muligt at placere ungemiljø og madskole på matriklen i De Gamles By, der er ikke plads i Sjællandsgade eller Stevnsgade.
En struktur med basis- og udskolingsafdelinger vil medføre en mere omfattende og dyrere byggesag end byggeri af en selvstændig skole i De Gamles By. Nuværende bygninger og udearealer på Sjællandsgade og Stevnsgade skal ombygges. Anlægsudgiften til løsningen hvor Guldberg Skole udvides, forventes at blive ca. 80 mio. kr. større. Løsningen giver til gengæld mulighed for at udnytte kapaciteten bedre. Sammenlignet med en selvstændig skole kan man bygge til færre klasser i udskolingen svarende til ca. ½ spor. Løsningen forventes at give færre driftsudgifter svarende til ca. 3-5 mio. kr. årligt, som realiseres gradvist frem mod 2030.
Svarende til løsningen i Valby, vil der blive gennemført en sikker skolevejsanalyse. Analysen vil kortlægge, om der er behov for ændringer af vejforholdene i forbindelse med etableringen af den nye skolebygning.
Anbefaling
På baggrund af inddragelse, høringssvar og analyse anbefaler forvaltningen, at Guldberg Skole udvides med en udskolingsafdeling i De Gamles By. Løsningen giver mulighed for at etablere en skoleafdeling i De Gamles By med attraktive fysiske rammer, der er målrettet aldersgruppens behov. Samtidig er der mulighed for at samtænke skolen med ungefaciliteter/ungdomsklub, der ligeledes skal etableres i De Gamles By. Det medfører et potentiale for synergi og sambrug. Der vil desuden blive bygget madskole i De Gamles By, som Guldberg Skoles elever vil få gavn af fra 5. klasse.
I forbindelse med planlægningen og implementeringen af den nye skolebygning vil der være fokus på, at også andre skoler i området kan få gavn af de nye faciliteter mv. Den nye udskolingsafdeling kan således være anledning til et øget samarbejde mellem flere skoler på Nørrebro.
På linje med løsningen i Valby er der behov for at afsætte midler til at sikre en vellykket implementering af den nye struktur. Midlerne søges i forbindelse med planlægnings- og anlægsbevillingen i Budget 2021.
Ørestad
Høring
I høringsperioden er der indgivet et enkelt høringssvar vedrørende den foreslåede løsning med en selvstændig skole i Vejlands Kvarter. Afsenderen er Amager Vest Lokaludvalg. Lokaludvalget værdsætter, at forvaltningens anbefaling er baseret på den tidligere inddragelse om skolestruktur i området og det lokale ønske i Ørestad.
Parallelt med høringen om skolestruktur har forslag om fælles skoledistrikt for Ørestad samt indskrivningsregler været i høring. Løsningen kan medvirke til, at kapaciteten i Ørestad udnyttes bedre. Sagen om fælles skoledistrikt behandles ligeledes på BUU-møde den 12. august 2020.
Anbefaling
Høringen har ikke givet anledning til ændringer af forvaltningens anbefaling. Anbefalingen er fortsat en selvstændig skole med 0.-9. klasse i Vejlands Kvarter, der er i tråd med ønskerne lokalt. Samtidig flugter strukturen med de øvrige selvstændige skoler, der vil indgå i et muligt fælles skoledistrikt.
Nordhavn
Høring
I høringsperioden er der indgivet ét høringssvar vedrørende den foreslåede løsning i Nordhavn. Afsenderen er Østerbro Lokaludvalg, som støtter forvaltningens forslag om den fremtidige skolestruktur i Nordhavn.
Lokaludvalget lægger i sin begrundelse vægt på, at løsningen giver muligheder for at skabe læringsmiljøer og faciliteter, som er målrettet de enkelte aldersgrupper. Derudover drejer lokaludvalgets høringssvar sig om følgende: sikre skoleveje, at skolen også skal være til gavn for lokalmiljøet samt sikkerhedsudfordringer ifm. at der bygges tæt på vand. Desuden påpeger lokaludvalget, at der er behov for tydelighed om, hvad de første årgange kan forvente ifm. tidlig opstart af skolen på en anden skole samt overgangen til skolen på Levantkaj. Det kan medvirke til at forhindre fravalg og udsivning ifølge lokaludvalget.
Anlæg og kapacitet
I Nordhavn er der behov for ni skolespor frem mod 2050, og på langt sigt er der behov for yderligere et spor. Der skal derfor bygges tre skoler. Løsningen der har været i høring indebærer, at skolen på Levantkaj bliver en fem-sporet basisskole med 0.-5. klasse, som tages i brug i 2027.
Basisskolen skal formodentlig startes tidligt op i 2024, og der vil derfor være udskolingsklasser (6.-9.) fra 2030. På basisskolen vil der i en årrække være ledig kapacitet, frem til skolen er fyldt op. Derfor kan basisskolen rumme udskolingsklasserne frem til ca. 2035, dog vil der evt. være behov for en pavillon til et ekstra faglokale. Ifølge de nuværende planer for byudviklingen er det muligt at bygge udskolingsafdelingen, så den står klar i tide. Skulle det vise sig, at byggeriet forsinkes, kan pavilloner etableres og benyttes midlertidigt, til skolebyggeriet er færdigt.
At basisskolen i en årrække også vil kunne rumme 6.-9.-klasserne betyder, at eleverne i et helt skoleforløb vil opleve at skulle skifte til en anden skolebygning en enkelt gang. Det gælder også de elever, der bliver omfattet at den tidlige opstart af skolen.
Anlægsudgiften til at bygge en basisskole med fem spor på Levantkaj vil være mindre end udgiften til en selvstændig fire-sporet skole med 0.-9. klasse. Desuden betyder løsningen, hvor de tre skoleafdelinger i Nordhavn vil udgøre én samlet skole, at der er behov for færre kvadratmeter sammenlignet med en struktur med selvstændige skoler. Konkret betyder løsningen, at der er behov for 1½ spor mindre i Nordhavn. Det medfører en driftsbesparelse på ca. 8-10 mio. kr. årligt, som opnås i takt med, at Nordhavn udbygges.
I Nordhavn vil der også blive gennemført en sikker skolevejsanalyse. Analysen vil kortlægge, om der er behov for ændringer af vejforholdene i forbindelse med etableringen af den nye skole på Levantkaj.
Anbefaling
På baggrund af lokaludvalgets høringssvar og analysen af den kommende kapacitet i Nordhavn, anbefaler forvaltningen, at der bygges en basisskole for 0.-5. klasse på Levantkaj med fem spor. Skoleløsningen vil kunne rumme 6.-9. klasserne i en midlertidig periode frem til at den næste skole med udskolingsafdeling forventes at stå klar. På sigt bliver den tredje og sidste skole i rækken i Nordhavn en basisafdeling. Anbefalingen er i tråd med BUUs beslutning den 29. april i år og vil medføre mulighed for aldersfokuserede læringsmiljøer og færre udgifter til anlæg og drift end en strukturløsning med selvstændige skoler i Nordhavn.
Økonomi
Finansieringen af skolestrukturløsningerne omkring de fire kommende skoler på Nørrebro, i Valby, Ørestad og Nordhavn behandles ifm. budgetønsker dels i Budget 2021.
Videre proces
I Budget 2021 træffer Borgerrepræsentationen endelig beslutning om skolestrukturen i de fire områder. Det sker i forbindelse med behandling af planlægningsbevillinger.
Implementeringsfasen vil i første omgang dreje sig om Valby og Nørrebro. Forberedelser og implementering vil være forankret lokalt omkring de berørte skoler. Skolebestyrelser, forældre, elever, skolepersonale m.fl. vil blive inddraget.
Det er forventningen, at Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole får et nyt samlet skoledistrikt, der træder i kraft ved skolestart 2022. I foråret 2021 udarbejdes indskrivningsregler for det nye skoledistrikt, som BUU vedtager. Reglerne vil lægge til grund for indskrivningen i november 2021. Forældre til børn, der skal starte i skole, vil få information om det nye distrikt og indskrivningsreglerne. Den nye skolebygning ved Torveporten forventes at være klar til at blive taget i brug i 2027.
På Nørrebro vil Guldberg Skoles distrikt udvides i takt med, at antallet af børn på Nørrebro stiger igennem en årrække. Distrikterne i området bliver justeret første gang i forbindelse med skolestart 2022 ifølge planen. Skolebygningen i De Gamles By forventes at være klar til brug i 2027.
Distriktsændringerne i begge bydele sendes i høring.
Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 12. august 2020:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat, idet Børne- og Ungdomsudvalget retter henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på, at opfordre Teknik- og Miljøudvalget til at løfte et budgetønske om, at der afsættes midler til at planlægge en tryg forbindelse for gående og cyklister over Folehaven:
For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F, V og Niko Grunfeld (UP).
Ingen medlemmer stemte imod.
2 medlemmer undlod at stemme: Ø.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.
Imod stemte 1 medlem: Niko Grunfeld (UP).
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) stillede forslag om tilføjelse af følgende 5. at-punkt:
"At de nye udskolingsafdelinger på Torveporten og i De Gamles By skal planlægges og udformes med fokus på bevægelse."
Forslaget blev godkendt uden afstemning.
Knud Holt Nielsen (Ø) stillede forslag om tilføjelse af følgende 6. at-punkt:
"At udvikling af nye ungefaciliteter og ungemiljøer i områderne, der giver bedre udfoldelsesmuligheder i fritiden for de 13-18 årige i de berørte bydele bør være en del af planlægningen".
Forslaget blev godkendt uden afstemning.
Gorm Gunnarsen (Ø) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Vi føler os ikke overbeviste om at skolevejen ved Folehaven bliver sikker; derfor undlader vi at stemme".
Gorm Gunnarsen (Ø) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen, hvilket Niko Grunfeld (UP) tilsluttede sig: "Vi ønsker ikke skolebyggeri på Amager Fælled”.