Opfølgning på medlemsforslag i BR om normeringer i børnehøjde

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager til efterretning, at de af kommunens institutioner, der måtte ønske det, kan gøre brug af forældrebevægelsens omsættertabel til lokale beregninger af ”normeringer i børnehøjde”.
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslaget "Normeringer i Børnehøjde" vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 2. juni 2022.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har på mødet d. 2. juni 2022 – på baggrund af et vedtaget medlemsforslag stillet af Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet - pålagt Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde en indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget, der redegør for mulige beregningsmodeller til at opgøre ”normeringer i børnehøjde”, jf. bilag 1.

Med ”normeringer i børnehøjde” ønskes der, i modsætning til opgørelsen af minimumsnormeringer, der foregår på kommuneniveau, at tage hensyn til praksis på den enkelte institution og tage højde for forhold som børn og medarbejderes faktiske fremmøde i institutionen.

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen har undersøgt, hvilke beregningsmodeller, der kan bruges lokalt på institutionsniveau.

Det er forvaltningens vurdering, at ”omsættertabellen”, som er udviklet i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, BUPL og forældreforeningen #Hvorerderenvoksen, er en brugbar beregningsmetode.

Forvaltningen er desuden bekendt med, at der er en national model under udvikling fra KL, VIVE og Børne- og Undervisningsministeriet – og der er derfor ikke fra forvaltningens side taget skridt til at lave en særlig beregningsmodel for københavnske institutioner. Når en national model på et tidspunkt bliver offentliggjort, vil forvaltningen ligeledes undersøge, om den kan bruges som beregningsmetode for de institutioner, der ønsker at drøfte børn og ansattes faktiske fremmøde i institutionen. Indtil det sker, er det forvaltningens vurdering, at omsættertabellen kan anvendes af de institutioner, der har et ønske om det.

Institutionernes brug af beregningsmetoden

Der er udarbejdet en vejledning til omsættertabellen som institutionerne kan orientere sig i inden brug, jf. bilag 2.

Det grundlæggende princip for beregningen i omsættertabellen er, at der i beregningen af normeringen tages højde for fremmødeprocent for både børn og voksne. Der tages således højde for personalets fravær (fx ferie), sygdom og tid brugt på administrative opgaver.

Institutionerne skal, før de foretager selve beregningen, finde en række oplysninger frem såsom institutionens årsværk, antal indskrevne børn, fremmødeprocent og antal lukkedage.

Det er væsentligt at bemærke, at der kan være nogle af de beregningstrin, som bliver anbefalet i vejledningen, som det kan være relevant for den enkelte institution at forholde sig kritisk vurderende til, da de faktiske tal på institutionerne kan afvige væsentligt fra de anvendte regneeksempler i vejledningen. Eksempelvis kan nævnes, at der i vejledningens regneeksempel for samværsprocent antages, at medarbejderne bruger ca. 25 % af deres fremmødetid på ”øvrige opgaver” (heraf 5,2 % alene på tests/screening) og pauser. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at det vil være højt sat for de fleste institutioner. Ligeledes anbefales det i vejledningen at trække data for sygefravær fra KL’s nøgletalsdatabase – men der kan dels være stor forskel på det kommunale gennemsnit og den enkelte institutions sygefravær, dels kan det være vanskeligt for institutionerne at gennemskue forskellen på sygefravær opgjort i dagsværk (som det sker i KL’s database) og i procent (som det bruges i omsættertabellen).

Ligeledes kan det være en vanskelig – og tidskrævende – opgave for institutionerne at beregne børnenes fremmødeprocent. Beregningen af normeringen kan variere ganske meget alt efter den fremmødeprocent, der bliver beregnet for børnene. Vejledningen til omsættertabellen anbefaler, at man tager et gennemsnit fra tre tilfældigt udvalgte dage – og at man søger aktindsigt hos kommunen for at få denne oplysning. Forvaltningen har imidlertid ikke adgang til oplysninger om børnenes fremmødetid på enkelte institutioner, og kan derfor ikke fremskaffe disse oplysninger.

Inddragelse i det videre forløb

Forvaltningen har haft dialog med de faglige organisationer, BUPL og LFS, samt Københavns Forældreorganisation (KFO), om brugen af opgørelsesmetoder for normeringer. LFS og KFO har begge peget på, at de helst ser, at institutionerne afventer en eventuel national model for opgørelse af faktisk fremmøde – men at omsættertabellen er et brugbart alternativ, hvis man som institution allerede nu vil drøfte faktisk fremmøde for børn og ansatte. BUPL har tilkendegivet, at de gerne ser, at man bruger omsættertabellen allerede nu. Alle tre organisationer har desuden peget på, at det kan være vanskeligt for institutionerne at bruge metoden korrekt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax                                                 Sti Andreas Garde