B. Beslutning: Midler til faglig udtalelse om skulptur på Sundholm
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilliger 3.000 kr. til en faglig udtalelse fra en konservator til brug for en ansøgning om opførelse af en skulptur på Sundholm til Rådet for Visuel Kunst, efter anbefaling fra arbejdsgruppen Naboskab (John Hansen, Jann Kuusisaari og 2 borgere).
Problemstilling
Lokaludvalget har tidligere bevilliget 15.000 kr. til udarbejdelse af en skitse til en skulptur, som frivillige fra Sundby Kirke og arbejdsgruppen Naboskab ønsker opført på Sundholm. Projektet er udviklet i dialog med brugerne af Sundholm samt lokale institutioner, og der er gennemført borgerinddragelse i forbindelse med projektets udformning.
Arbejdsgruppen Naboskab har efterfølgende indhentet relevante oplysninger samt byggetilladelse, som skal indgå i en ansøgning til Rådet for Visuel Kunst om at få godkendt, at skulpturen kan doneres til Københavns Kommune. For at kunne indsende ansøgningen mangler der en faglig udtalelse fra en konservator om værket.
Når ansøgningen er indsendt af Sundby Kirke med støtte fra lokaludvalget, vil Rådet for Visuel Kunst behandle sagen. Hvis rådet godkender donationen, skal sagen efterfølgende godkendes i Borgerrepræsentationen. De frivillige fra Sundby Kirke planlægger herefter at søge ekstern fondsstøtte til finansiering og opførelse af selve skulpturen.
Arbejdsgruppen har desuden været i dialog med Områdefornyelsen Sønderbro, og arkitektteamet bag Visionsplan for Sundholms Udearealer har indtænkt projektet om skulpturen.
Løsning
At lokaludvalget godkender at bevillige 3.000 kr. fra Bydelspuljen 2026.
Økonomi
Indstillingen indebærer, at Bydelspuljen 2026 belastes med i alt 3.000 kr.
|
Post |
Beløb |
|
Faglig udtalelse fra konservator |
3.000 kr. |
|
I alt |
3.000 kr. |
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt indstillingen, vil den faglige udtalelse indgå i ansøgningen, som Sundby Kirke sender til Rådet for Visuel Kunst. Efter rådets behandling skal sagen til endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.