Mødedato: 29.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring om Lokalplan Lergravsvej

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

6. februar 2913 behandlede  Miljø og Plan arbejdsgruppen Høring – udarbejdelse af lokalplanforslaget ”Lergravsvej” med tillæg til Kommuneplan 2011 samt udbygningsaftale.
21. februar 2013 vedtog Amager Øst lokaludvalg et høringssvar med bemærkninger vedr.: uklarhed om højder på enkelte bygninger, bekymringer ang. støjgener fra Metroen samt lokaludvagets ønske om at deltage i den videre proces.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar på Høring om Lokalplan Lergravsvej på baggrund af indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen.

Problemstilling

Lokalplanen for "Lergravsvej" indeholder ønske om at videreudvikle arealer på Østamager omkring Metroarealerne nord for Øresundsvej. Skanska ønsker derfor at opføre en bebyggelse med ca. 400 boliger, med mulighed for op til 8.400 m2 serviceerhverv og opførelse af et parkeringshus med ca. 270 pladser og 2.500 m2  butikker.
Høringsperiode: 24.07.13 til 25.09.13. Dog har Amager Øst Lokaludvalg fået udsættelse til 27. september.
TMF afholder desuden borgermøde om lokalplanforslaget Lergravsvej d. 4. september 2013, kl. 19-21 på Sønderbro Skole.

Miljø og Plan arbejdsgruppen behandlede høringen på møde d. 14. august 2013.

På mødet delte to besøgende borgere deres bekymringer i forhold til det foreslåede byggeri. Herunder bl.a.: skygge- og udsigtsgener ift. det eksisterende byggeri. obstruktion af en grøn kile (jf. eksisterende lokalplan) og parkeringsdækning.
Store afvigelser ift. eksisterende lokalplan vedr. bl.a. bygningshøjder og væsentligt hævet bebyggelsesprocent.

Miljø og Plan arbejdsgruppen aftalte at udarbejde et udkast til høringssvar på næste miljø&plan møde, efter det planlagte borgermøde om sagen.

Lokalplansforslaget udsendes til Amager Øst Lokaludvalg til dette møde, medlemmerne bedes være opmærksomme på at medbringe det til næste lokaludvalgsmøde d. 26. september 2013.

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar på Høring om Lokalplan Lergravsvej på baggrund af indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen.

Videre proces

Sekretariatet indsender det vedtagne høringssvar til Center for Bydesign, TMF (bydesign@tmf.kk.dk) senest d. 27. september 2013.

Beslutning

Orienteringen blev taget efterretning
Til top