Mødedato: 29.01.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning om ændring af mødeplan 2026

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget godkender forslaget om ændring af mødeplan.

Problemstilling

Det indstilles, at det konstituerende møde og første ordinære møde i det nye lokaludvalg afholdes torsdag den 23. april.

Lokaludvalget har tidligere besluttet, at det konstituerende møde skulle holdes den 9. april og første ordinære møde den 30. april.

Da der som en del af introprogrammet for nye lokaludvalg i hele København holdes workshop for det nye lokaludvalg den 16. april, hvor udvalget skal udarbejde fælles spilleregler for samarbejde, opfordrer forvaltningen til, at det konstituerende møde udsættes til efter workshoppen.

For at der ikke skal gå for lang tid før lokaludvalget er konstitueret og kan træffe beslutninger om organisering af arbejdet m.v., flyttes det første møde fra den 30. til den 23. april.

Løsning

Lokaludvalget godkender, at det konstituerende møde og første ordinære møde i det nye lokaludvalg afholdes torsdag den 23. april.

Økonomi

Intet.

Til top