Beslutning: Borgerpanelundersøgelse i forbindelse med valgmøde
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget godkender brug af borgerpanelet til undersøgelse af temaer til valgmøde med spidskandidater til kommunalvalget.
Problemstilling
Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg holder den 29. oktober et valgmøde med spidskandidaterne til kommunalvalget. På mødet vil borgmesterkandidaterne drøfte aktuelle emner for Amager.
Det foreslås derfor at undersøge borgerpanelets holdninger til de overordnede temaer for debatten: Kultur, idræt og trivsel for alle, trafikken på Amager og boligpolitik.
Løsning
Lokaludvalget godkender brug af borgerpanelet til undersøgelse af temaer til valgmøde.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Løsning
Arbejdsgruppen for valgmødet udarbejder spørgsmål i samarbejde med sekretariaterne.
Undersøgelsen sendes ud i løbet af september.