Mødedato: 28.05.2026, kl. 18:30
Mødested: Loftet, Øresundsvej 4

B-sag: puljeansøgninger maj 2026

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget:

  1. Giver delvist tilsagn til ansøgningen "Free Music With Kids 2026" med 15.000 kr.
  2. Give afslag til ansøgningen "Gratis drop-in familieworkshops"
  3. Giver afslag til ansøgningen "Endurance CPH 8 års Jubilæum"
  4. Støtter ansøgningen "Musen, Fuglen og Pølsen" med 20.000 kr.
  5. Giver delvist tilsagn til ansøgningen "AmarGetON 2026" med 30.000 kr.
  6. Giver afslag til ansøgningen "Lørdags-cool-jazz på Sundbyøster Plads".
  7. Støtter ansøgningen ""Amager Litteraturfestival 2026" med 40.000 kr.
  8. Giver afslag til ansøgningen "Byg Sundbyerne – fysisk formidling og lokalhistorie med mursten"
  9. Giver afslag til ansøgningen "Børnene møder Orkestret"
  10. Støtter ansøgningen "Breakingfællesskaber for børn og unge på Amager Øst" med 50.000 kr.
  11. Giver afslag til ansøgningen "Squash for alle på Kløvermarken: Et sundhedsfremmende introforløb for voksne"
  12. Giver delvist tilsagn til ansøgningen "Hverdagsliv på Amager - fællesskab og deltagelse for persisktalende borgere" med 15.000 kr.
  13. Støtter ansøgningen "Mindfulnesstræf i hverdagen - vi mødes og praktiserer sammen en hel dag" med 5000 kr.

 

Problemstilling

1. Free Music with Kids – Amager Øst 2026

Ansøgt beløb: 20.000 kr. ud af et samlet budget på 33.000 kr.

Resumé: Free Music with Kids 2026 er et deltagende musikprojekt, der bringer improviseret samtidsmusik ud på legepladser i fem københavnske bydele. På Amager Øst gennemføres der 8 gratis arrangementer fordelt på 4 dage i juni og august i Lergravsparken, hver dag med et formiddagsforløb for lokale daginstitutioner og et eftermiddagsforløb for børn og familier.

Målgruppe: Børn i alderen ca. 2–10 år fra lokale daginstitutioner og skoler på Amager Øst samt børn og familier, der bruger Legravsparken.

Samarbejdspartnere: Legepladsen i Legravsparken og dens personale samt Dubaduba / Free Music with Kids ved Francesco Colocci og Laura, med deltagelse af inviterede gæstemusikere på cello og kontrabas.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Ja, Free Music with Kids i Legravsparken fik støtte i 2025: fik fuldt tilsagn på 10.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger: I 2025 gennemførte de 4 events i amager øst. Det tal er nu fordoblet. 

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give delvist tilsagn. Vi har givet en del midler til aktiviteter på legepladser på det sidste og ønsker også at prioritere andre venues.

 

2. Gratis drop-in familiekunstworkshops

Ansøgt beløb: 15.000 kr. ud af et samlet budget på 15.000 kr.

Resumé: 4 forskellige workshops, hvor borgere frit kan deltage. Deltagelsen vil typisk tage 30-60 min.

Målgruppe: Familier med børn i alderen 4-12 år. Primært borgere i Amager Øst.

Samarbejdspartnere: Kvarterhuset og Lola

Tidligere ansøgt/ evaluering: ja, hun har lige modtaget en støtte til en kvikpuljeansøgning om fællesspisning hos Prismen. Det er et andet projekt dog.  
 
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give afslag. Vi ser gerne at der er medfinansiering eller en grad af brugerbetaling. Vi mangler redegørelse for indhold også.

3. Endurance CPH 8 års jubilæum

Ansøgt beløb: 25.000 kr af et samlet budget på 150.937 kr.

Resumé: Formålet med projektet er at styrke sociale og kulturelle fællesskaber ved at skabe et arrangement, hvor musik fungerer som samlingspunkt, og hvor deltagere oplever sig inkluderet og trygge. Vi arbejder aktivt med at skabe rammer, der understøtter dette, blandt andet gennem et dedikeret safer space-team, der er til stede under hele arrangementet. Teamet arbejder med forebyggelse af grænseoverskridende adfærd og bidrager til at sikre en tryg oplevelse for alle deltagere.

Målgruppe: Unge og voksne borgere med interesse for musik, kultur og fællesskab, herunder deltagere fra Amager Øst. Særligt fokus på at inkludere personer, der søger trygge og inkluderende fællesskaber i nattelivet.

Samarbejdspartnere:  
Indgået: Samarbejde med lokale og internationale kunstnere samt frivillige, der bidrager til planlægning og afvikling af arrangementet.
Ikke indgået endnu: Vi er i dialog med lokale aktører og netværk med henblik på at styrke deltagelse og frivillig involvering fra Amager Øst.

Tidligere ansøgt/ evaluering:  Nej
 
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give afslag. Det er ikke i bydelen og vi ser det ikke som målrettet bydelen.

4. Musen, Fuglen og Pølsen Børnekulturhus Ama’r fra Tidsrum Teater

Ansøgt beløb: 20.000 kr. af et samlet budget på 54.465 kr.

Resumé: Brdr. Grimms eventyr ”Musen, Fuglen & Medisterpølsen” ligger til grund for animations- og objektteaterforestillingen ”Musen, Fuglen & Pølsen”, som oprindeligt er udviklet af Theatrum Elasticum. Eventyrets fokus på huslige sysler har inspireret os til at arbejde helt konkret med gamle køkkenredskaber. Der er tale om en videreudviking og genopsætning af en forestilling oprindeligt produceret af Theatrum Elasticum. Forestillingen er stort set bygget af genbrugsmaterialer og objekter. Den er uafhængig af elektricitet – og inspirerer dermed indirekte også sit publikum til en mere klimavenlig væren i verden. og mad i en mobil scenografi, som ligner et landbokøkken fra 30’ernes Danmark.

Målgruppe: børn 5-9 år

Samarbejdspartnere:  Samarbejdsaftaler indgået med Børnekulturhus Ama’r og Sokkelundlille Børnekulturhus.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Nej 
 
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give fuldt tilsagn på 20.000 kr. Det er en god målgruppe og gode temaer temaerne, der bliver behandlet.


5. AmarGetON! 2026 – En kulturhistorisk hiphopfestival 

Ansøgt beløb: 61.479 kr. ud af et samlet budget på 206.236 kr.

Resumé: Idet vi håber, at Amager Øst Lokaludvalg igen vil bakke op om festivalens aktiviteter, ansøger vi hermed om økonomisk støtte til ”AmarGetON!” i september 2026. Vi af-holdt festivalen for første gang i 2022, og det var en stor succes, som nød bred inte-resse, hvorfor vi ønsker at gentage festivalen. Denne gang med en helt ny pallette af talks, workshops, udstilling, panelsnakke og en afsluttende koncert, så vi kommer endnu et spadestik dybere ned i den fascinerende, danske hiphopkultur, der som be-kendt tog sin begyndelse på Amager.
Målgruppe: Voksne, unge og børn, som har en interesse for musik, musikhistorie og/eller hiphopkulturen. Folk som er vokset op med hiphopkulturen, og som er nysger-rige på den enorme betydning, som Amager har haft for den danske hiphop kultur og vice versa. Dertil kommer en bred målgruppe af kultur-og historiein-teresserede. Vi oplevede en meget divers målgruppe til sidste års festival, og det håber vi at bygge videre på i år.

Samarbejdspartnere:  Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset, Ørestad Bibliotek og Musikforenin-gen 5-øren, Børnekulturhuset, Michael CUP Kløvedal, Peter ”PTA” Trier Aagaard, Rapolitics.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Ja:
• 2022 tilsagn på 45.000 kr.
• 2023 tilsagn, men kan ikke åbne dokumentet. De søgte 66.236 kr.
• 2024 tilsagn på 42.378 kr.
• 2025 tilsagn på 47.652 kr.

Sekretariatets bemærkninger: I regnskabet fra 2023 anmoder de om ca. 30.000 fra AØLU, men de har muligvis fået fuldt tilsagn uden at bruge hele tilskuddet.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give delvist tilsagn på 30.000 kr. Det er et godt arrangementet, men det er femte år, der søges penge hos AØLU. Vi sænker beløbet lidt i forhold til de senere år. Kan man fremover forankre projektet lokalt, så interessen for rap etc. samles op i foreningslivet efterfølgende?


6. Lørdags-Cool-Jazz på Sundbyøster Plads 2026

Ansøgt beløb: 20.000 kr. ud af et samlet budget på 20.000 kr.

Resumé: Vores cool jazz kvartet vil gerne igen i år bidrage til at skabe god sommer stemning på vores skønne Sundbyøster Plads med to uformelle koncerter, to lørdag formiddage i løbet af juni, juli og august. Vores kvartet (vokal, trompet, piano, kontrabas), har mange års erfaring i at spille lytteværdig cool jazz (a la ”Kind of Blue”) som sætter en god stemning.

Målgruppe: Lokale beboere og forbipasserende

Samarbejdspartnere: N/A

Tidligere ansøgt/ evaluering: Ja, i 2024 og 2025. Men beløbet blev ikke brugt i 2024, fordi det ikke var muligt at gennemføre projektet. Vi havde problemer med tilgængelighed til elektricitet på pladsen, der gjorde det umuligt at spille.
I 2025 fik de tilsagn på 20.000 kr.   
 
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give afslag. Vi så gerne en strategi for, hvordan de får folk til pladsen og promoverer, så det ikke ’bare’ bliver for tilfældigt forbipasserende.



7. Amager Litteraturfestival 2026
Ansøgt beløb: 40.000 ud af et samlet budget på 168.000 kr. 
Resumé: Med lokaludvalgets støtte, vil vi i 2026 kunne gennemføre Amager Litteraturfestival for 6. gang. Vi har fortsat som ambition af bringe stærke kulturoplevelser til lokalområdet og skabe en litterær scene med både etablerede og nye forfatternavne.
Målgruppe: Alle lokale borgere i Amager Vest og Amager Øst, dvs. alle litteraturinteresserede børn, unge og voksne.
Samarbejdspartnere: 
Indgåede samarbejdsaftaler: Der er indgået samarbejdsaftaler med Biblioteket på Ro-dosvej, Zittans Boghandel, Ingolfs Kaffebar, Beboerne på Ingolfs Allé 47, Beboerne på Irlands-vej 19, beboerne på Ingolfs Alle 14, Højdevangens Kirke, Kastrupgårdsamlingen Sundbyøster Skole og Sct. Elisabeths Hospital, som alle lægger lokaler og lokaliteter til festivalen. Vi har på nuværende tidspunkt aftaler med i alt 14 forfatternavne, som har givet tilsagn om at deltage. Aftaler med forfatterne er indgået under forudsætning af støtte fra de ansøgte fonde og lokal-udvalg. 
Samarbejdsaftaler, som endnu ikke er indgået: Vi forsøger som noget nyt at få aftale med yngre norske forfattere til én af scenerne. Disse aftaler er endnu ikke endeligt indgået. Vi afventer ligeledes endelig aftale med en forfatter, som vi er i dialog med om perspektivering af Sigrid Undsets forfatterskab.
Tidligere ansøgt/ evaluering:  Ja. Amager Litteraturfestival har modtaget støtte i 2022 (25.000 kr.) i 2023 og 2024 (begge år 35.000 kr.) og i 2025 40.000 kr.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give fuldt tilsagn på 40.000 kr. Vi vil gerne styrke litteraturen i bydelen og projektet er godt forankret med samarbejder.


8. Byg Sundbyerne – fysisk formidling af lokalhistorie med mursten

Ansøgt beløb: 31.000 kr. ud af et samlet budget på 67.000 kr.

Resumé: Det er ved årsskiftet 2026/27 netop 2025 125 år siden at Sundbyernes kommune blev optaget i Københavns Kommune. Der var en bred lokal og politisk vilje til det. Det vil vi fortælle om i foredrag og byvandring og gennem udgivelse af et bog der er planlagt i samarbejde med Sundbyernes Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Vi kan bruge udgivelsen til at lave en markering af det jubilæum i slutningen af 2026, i samarbejde med Lokaludvalgene på Amager.

Målgruppe: 1) Elever og skoler. 2) Borger i bydelen med lokalhistorisk interesse, eller interesse i byggekultur.

Samarbejdspartnere: Vi arbejder sammen med Lokalhistoriske Selskab og Murmester Henrik Voxen Hansen, Dragør via Københavns Murerlaug. Vi prøver at engagere lokale firmaer til mindre sponsorater, og til at hjælpe med at sprede opmærksomhed om projektet.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Nej 

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give afslag. Vi vil gerne se allerede indgåede aftaler med skoler etc. Hvis aftalerne ikke ligger der i forvejen, vil læreren allerede have lagt planer for skoleåret.



9. Børnene møder orkestret

Ansøgt beløb: 34.600 kr. ud af et samlet budget på 91.200 kr.

Resumé: Vi vil arrangere fire klassiske orkesterkoncerter for hele 1. og 2. årgang på Skolen ved Sundet og Skolen på Amagerbro. Forud for koncerterne besøger orkestrets dirigent alle de deltagende klasser og forbereder børnene på det de skal opleve. Mødet med dirigenten skaber en tryg relation og spiller en afgørende rolle for børnenes engagement.

Målgruppe: Alle børn på 1. og 2. årgang (evt. suppleret med andre årgange)
Samarbejdspartnere: Aktuelle samarbejdsa;aler (2026): Skolen på Amagerbro og Skolen ved Sundet Andre samarbejdsa;aler (2025): Lergravsparkens Skole og Nordøstamager Skole Den Danske SinfonieIa   

Tidligere ansøgt/ evaluering: Nej

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give afslag. Vi mener det er for lukket et arrangement. Det kunne med fordel åbne op, så man kan deltage udefra.

 

10. Breakingfællesskaber for børn og unge på Amager Øst

Ansøgt beløb: 50.000 kr. ud af et samlet budget på 310.000 kr.

Resumé: Breakingfællesskaber på Amager Øst 2026 er et sammenhængende aktivitetsforløb, der engagerer børn og unge gennem gratis breaking-aktiviteter i deres nærområde. Projektet kombinerer lokale workshops, åbne aktiviteter og samarbejder med skoler og kulturaktører med en afsluttende samling i Amager Bio gennem Nordic Break League. Formålet er at skabe inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge kan mødes på tværs af baggrund, erfaring og alder gennem bevægelse, kultur og aktiv deltagelse.

Målgruppe: Den primære målgruppe er børn og unge i alderen 6–25 år fra Amager Øst.

Projektet har særligt fokus på:
• børn og unge uden fast tilknytning til foreningsliv
• nye deltagere, der introduceres gennem lokale aktiviteter
• unge frivillige, som inddrages aktivt i projektet

Samarbejdspartnere: Samarbejde med Nordic Break Academy som lokal og frivilligdrevet forening, der står for planlægning og afvikling af aktiviteterne, samt Amager Bio som venue for det afsluttende Nordic Break League-event.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Ja

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give fuldt tilsagn på 50.000 kr. Det er et godt arrangement, som rammer en målgruppe, der måske ikke fanges af aktiviteter, der ellers er mere udbredte i bydelen.

 

 

11. Squash for Alle på Kløvermarken: Et sundhedsfremmende introforløb for voksne

Ansøgt beløb: 24.500 kr. ud af et samlet budget på 24.500 kr.

Resumé: Hovedformålet med dette projekt er social inklusion gennem fysisk aktivitet. Vi ønsker at transformere squash fra at være en niche-sport til at være en tilgængelig sundhedsaktivitet.

Projektet har tre primære målsætninger:

• Sænke tærsklen: Ved at stille udstyr gratis til rådighed fjerner vi den økonomiske barriere, som for mange er årsagen til, at de aldrig får meldt sig til en sport.
• Skabe lokalt ejerskab: Ved at tilbyde et struktureret introforløb giver vi deltagerne den tryghed, der skal til for at føle sig som en del af et foreningsliv.
• Fremme sundhed: Vi vil motivere borgere, der måske er fysisk inaktive, til at finde glæden ved bevægelse i en intens, men legende form.
Målgruppe: Voksne borgere i Amager Øst, som er nysgerrige på sport, ønsker et socialt fællesskab eller en aktiv livsstil, og som mangler adgang til udstyr for at komme i gang.

Samarbejdspartnere:

Indgåede samarbejdsaftaler: Vi har indgået et strategisk samarbejde med to gymnasier. Partnerskabet indebærer, at gymnasierne formidler tilbuddet om 'Squash for Alle' direkte til deres elever og ansatte, hvilket sikrer en målrettet rekruttering af deltagere til vores introforløb.

Samarbejdsaftaler, som endnu ikke er indgået: Vi er i dialog med lokale boligforeninger i Amager Øst-området med henblik på at udvide rekrutteringen til også at omfatte beboere i lokalområdet nær Kløvermarken.

Tidligere ansøgt/ evaluering: Nej

Arbejdsgruppens indstilling:  Der er enighed om at give afslag. Det er et godt projekt, men det omhandler for få borgere (12) og der mangler afklaring om budget: hvad skal der ske med udstyr efter endt projekt og hvorfor trænerhonorar?


12. Hverdagsliv på Amager – fællesskab og deltagelse for persisktalende borgere

Ansøgt beløb: 30.000 kr. ud af et samlet budget på 30.000 kr. (evt plus egenfinansiering på est. 20.000 kr.)

Resumé: Projektet har til formål at styrke deltagelse i lokale fællesskaber på Amager blandt persisktalende borgere bosat i København S. Gennem en kombination af digital formidling og fysiske aktiviteter introduceres deltagerne til kultur- og fritidslivet på Amager. Projektet bygger på en eksisterende digital platform med over 8.000 følgere og 10 års erfaring, som bruges til at nå og engagere målgruppen. Som en central del af projektet gennemføres 3–4 åbne og gratis fællesskab arrangementer på Amager, hvor deltagerne mødes fysisk og får introduktion til lokale aktiviteter, foreninger og kulturtilbud. Arrangementerne vil fokusere på konkrete muligheder i lokalområdet og skabe direkte kontakt mellem deltagere og eksisterende fællesskaber.

Målgruppe: Persisktalende borgere bosat i Amager Øst (KBh S), herunder nytilkomne, familier og andre med interesse for at deltage i lokale fællesskaber.

Samarbejdspartnere: Forventes gennemført i samarbejde med lokale biblioteker (fx Ørestad Bibliotek og kulturhuse i Amager Øst.

Tidligere ansøgt/ evaluering:  Nej

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give delvist tilsagn på 15.000 med forbehold for, at der indgås et samarbejde med kulturhus, bibliotek eller lignende. Der opfordres endvidere til også at søge i Amager Vest, da hovedaktiviteten er der.

13. Mindfulnesstræf i hverdagen – vi mødes og praktiserer sammen en hel dag

 Ansøgt beløb: 5000 kr. ud af et samlet budget på 6000 kr.

Resumé: Vi vil gerne mødes fysisk og praktisere mindfulness sammen. Derudover vil vi invitere nye deltagere til vores fællesskab lære nye mennesker at kende. Ofte stopper et kursus så snart man går ud af døren. Her har vi mulighed for at fortsætte med at lære og få mindfulness forankret i hverdagen til gavn for vore mentale og fysiske sundhed.
Målgruppe: Mennesker der kender til psykisk sårbarhed med moderat erfaring med mindfulness og meditation og er villig til at arbejde med sin egen recovery-process. På-rørende til mennesker med psykisk sårbarhed er også velkomne.
Samarbejdspartnere: Vi vil opsøge samarbejde med folkehuset Matriklen eller evt. et sted med et egnet lokale på Amager.
Tidligere ansøgt/ evaluering: nej

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at give fuldt tilsagn på 5000 kr. Vi ser frem til at læse evalueringen af projektet, og hvordan det er løbet af stablen. 
 

 

Løsning

Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler". 

 

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling. 

Til top