Mødedato: 28.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Biernes skatkammer

Den grønne Friskole søger støtte til Biernes Skatkammer

Indstilling

Et flertal af Miljø og plan-arbejdsgruppen indstiller, 

1) At Amager Øst Lokaludvalg undlader at støtte projektet

Problemstilling

På vegne af Den grønne Friskole har Karen MacLean søgt om kr. 14.000 i støtte til Biernes Skatkammer.

Projektets formål er at formidle bynære naturoplevelser, støtte biodiversitet og begrønning i byen, og at skabe engagement og netværk i lokalsamfundet. Projektet henvender sig til lokale grupper (skoler, spejdere, skole- og byhaver mv) eller enkeltpersoner, der har lyst og plads til at have et naturbistade stående.

Projektet består af to workshops (ca. fra 10 til 16 hver gang) der holdes i hhv. maj/juni og september. På workshop 1 bygges der bistader og boliger til vilde bier, og deltagerne lærer om biernes rolle i byens natur. På workshop 2 samles der op med en walk-and-talk om bynatur og bier og en ”environmental art” kunstaktivitet.

Det samlede budget er på kr. 14.000, herunder 5.500 til honorarer. Medfinansiering finder sted i form af arbejdstimer, redskaber, samt forhåbentlig sponsorat af materialer.

Den Grønne Friskole har indgået en treårig aftale med Bredegrund Byggelegeplads om et flerårigt forløb omkring bynaturoplevelser, biodiversitet og et naturbinetværk i Amager Øst. I naturligt bihold holdes bier i bistader, der prioriterer biernes egne præferencer (fremfor fx honninghøst). En øget bistand er en essentiel del af den grønne omstilling, ikke mindst i bymiljøer. Flere bier forøger bestøvning og hermed plantevæksten, der så giver ly og næring til en øget bestand af insekter og fugle.

Tidligere ansøgning:
Ansøger fik i marts 2015 afslag på støtte til ansøgningen "Workshop om naturbier" (ansøgt kr. 32.450) med begrundelsen at der var tale om et forholdsvis honorartungt projekt (kr. 16.450), hvor budgettet var stort ift. nytteværdien samtidig med, at der ikke var egenfinansiering. Desuden havde Miljø og Plan gerne set et større og bredere samarbejde med Bybi, så aktiviteten kunne blive mere lokalt forankret frem for at hente biavler ind fra Fyn. M&P vurderede endvidere, at aktiviteten giver begrænset netværksskabelse.

Løsning

Et flertal af Miljø og plan-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet ikke støttes.

Flertallet indstiller projektet til afslag med den begrundelse at projektet ikke baserer sig på samarbejde med de biproducenter, der finds lokalt. Således ser flertallet ingen grund til at inddrrage aktører udenbys fra når der allerede I nærområdet er aktører med lignende vide nom buproduktion – eksempelvis Bybi, der holder til på sundholm. Et mindretal ønsker at støtte projektet.

Økonomi

Der er søgt om kr. 14.000 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke bevilliges støtte

 

Beslutning

Det blev stillet forslag om at støtte projektet med det ansøgte beløb kr. 14.000

For at tildele projektet støtte på kr. 14.000 stemte: Carsten Sahl Mortensen, Rasmus Steenberger, Randi Sørensen, Käte Hommelgaard, Jan Kyrsting, Ole Melgaard, Ole Pedersen, Svend Aage Sørensen, Bo Jensen, 

Imod at støtte projektet stemte:  Jens William Grav, Karl Vogt-Nielsen, Martin Hein, Sten Lykkebo, Eva Damgaard

Følgende undlod at stemme: Bruno Jacobsen, Agnes Lazzarotto, Tonni Andersson, Lasse Rossen

Projektet støttes med kr. 14.000 af 2016 puljedmidlerne
Til top