Mødedato: 28.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Aktiviteter og projekter sommeren 2016

Ungdomsklubben Satellitten søger støtte til Aktiviteter og projekter sommeren 2016.

Indstilling

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, 

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 10.000.

Problemstilling

På vegne af Ungdomsklubben Satellitten har Daniel Tolstøj Hansen søgt om kr. 25.440 i støtte til aktiviteter og projekter sommeren 2016.

Målgruppen for aktiviteterne består af ca. 25-30 unge, primært i alderen 14-17 år som bor og opholder sig omkring det udsatte boligområde i Holmbladsgade kvarteret på Amager. Ansøger vil igangsætte aktiviteter der støtter op om målgruppens behov for, at udvikle deres sociale kompetencer indenfor konfliktløsning, samarbejde og det at begå sig i det offentlige rum og respektere dets spilleregler.

Der er planlagt to aktiviteter: Sejltur til Hven med overnatning i telt, fiskeri m.v. og en tur til Copenhagen Cable Park, hvor de unge får mulighed for at stå på Wakeboard. Ansøger oplyser i en mail til sekretariatet at 7-8 unge vil kunne deltage pr. tur. Såfremt der bliver økonomi til det, vil Satellitten involvere yderligere 7 unge til Hven og 8 unge til Cable park.

Der søges støtte til løn, leje af udstyr og forplejning. Der er ingen egen- eller medfinansiering, da ansøger ikke har midler til rådighed.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.000. Der ydes jf. puljemiddelkriterierne ikke støtte til løn til personalet.

Økonomi

Der er søgt om kr. 25.440 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. september 2016.

 

Beslutning

Indstillingen vedtaget uden afstemning. Projektet tildeles støtte på kr. 10.000 af 2016 puljedmilerne
Til top