Mødedato: 28.01.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Fotoprojekt om bydelens bevaringsværdige bygninger

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur søger støtte til fotoprojekt om bydelens bevaringsværdige bygninger.  

Indstilling

Et flertal i Miljø og plan-arbejdsgruppen indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 12.500.

Problemstilling

På vegne af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har Iniz Tvillinggaard søgt om kr. 12.500 i støtte til fotoprojekt om bydelens bevaringsværdige bygninger. Projektet løber fra marts måned til udgangen af 2016. Målgruppen er husejere og indbyggere i Sundby.

Sundby har mange bevaringsværdige bygninger, som Københavns Kommune har registreret. Bygningerne repræsenterer værdier, der for Sundby, men også for samfundet, har historisk, kulturhistorisk og arkitektonisk betydning. Målet er at registrere og tilføje billeder af bevaringsværdige bygninger til en database (FBB-databasen). Borgerne, husejere og kommunale institutioner m.v. får derved adgang til nye og gamle fotos. Sundby Lokalhistoriske Arkiv er interesseret i at fotografere bygninger, evt. i samarbejde med en lokal fotoklub og andre frivillige. Fotoarbejdet afsluttes med et foredrag og en plancheudstilling.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Realdania og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, og er indtil videre gennemført i 17 danske byer. Realdania og Kulturstyrelsen støtter projektet med løn til projektledelse, men det er et krav at der ydes et kommunalt tilskud til lokale aktiviteter.

Løsning

Miljø og plan-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen. Et Flertal i arbejdsgruppen indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på det ansøgte beløb kr. 12.500. Flertallet finder at der er tale om et godt projekt, der understøtter lokaludvalgets arbejde med at bevare bydelens særlige karakteristika. Et mindretal ønsker ikke at støtte projektet.

Økonomi

Der er søgt om kr. 12.500 af 2016-puljemidlerne.

Et flertal i arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 12.500.

 

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

Imod indstillingen om at støtte projektet med kr. 12.500 stemte: Jens William Grav, Nicki Brøchner.

For indstillingen om at støtte projektet stemte: Lasse Rossen, Ole Melgaard, Käte Hommelgaard, Steen Olesen,  Svend Åge Sørensen, Karl Vogt-Nielsen, Ib Wendrup, Carsten Sahl Mortensen, Rene Madsen, Jan Kyrsting, , Eva Damgaard, Ole Pedersen, Bruno Jakobsen,  Randi Sørensen og Phie Ambo, Rune Solvang

Følgende undlod at stemme: Martin Hein.

 

Projektet støttes med kr. 12.500 af 2015 puljedmilerne.

Til top