Mødedato: 27.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Nedsættelse af ad hoc-arbejdsgruppe til Frivilligprisen 2022

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe (komite) til at udpege en vinder af årets Frivilligpris.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har siden 2011 uddelt en årlig pris til en forening, institution eller organisation, der via frivilligt arbejde udfører en særlig indsats i Amager Øst. Lokaludvalget ønsker med Frivilligprisen at skabe positiv opmærksomhed omkring frivilligt arbejde og at anspore flere borgere til at give en frivillig indsats i bydelen. 

Alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, hvis aktiviteter primært drives af frivillige i arbejdet for og med andre indenfor et bredt frivillighedsbegreb kan indstilles til prisen. Der kan ikke indstilles enkeltpersoner.

Kandidater til prisen kan indstilles af alle. En forening eller institution må også gerne indstille sig selv. Prisen kan deles af to foreninger. Prisen er på 25.000 kr. Lokaludvalget fik i 2021 produceret 10 stk. statuetter til kommende modtagere af Frivilligprisen.

Tidsplan for projektet:
Fra 27.9. til og med 28.10 er det muligt at indstille kandidater til prisen via facebook, mail og brev.
Efter fristens udløb udvælger lokaludvalgets priskomité en vinder. I november overrækker komiteen prisen ved et besøg hos vinderen.

Arbejdsgruppen, som også fungerer som priskomité, bestod sidste år af Randi Sørensen, Martin Hein, Iben Lindemark og Keith Gray. Der er plads til flere medlemmer i gruppen.

Løsning

At lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe (komite) til at udpege en vinder af årets Frivilligpris.

Økonomi

Der er i forbindelse med beslutning om budget for puljemidler i november 2021 afsat 34.000 kr. til projektet.

 

Beslutning

Der blev nedsat en gruppe bestående af Randi Sørensen, Henrik Hemmingsen, Iben Lindemark og Martin Hein. Keith Gray har meddelt at han ønsker at udtræde af gruppen.

Til top