Mødedato: 27.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning og afsættelse af midler vedrørende Fase 2 på Bydelsplan

Indstilling:

Formanden indstiller:

1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen

2. At Amager Øst Lokaludvalg på baggrund af forslag fra ad hoc gruppen for bydelsplanlægningen afsætter op til 100.000 af 2016 puljemidlerne jf. det forud for mødet omdelte budgetudkast.

3. At Amager Øst Lokaludvalg på baggrund af forslag fra ad hoc gruppen for bydelsplanlægningen afsætter midler af 2017 puljemidlerne  jf. det forud for mødet omdelte budgetudkast.

 

Problemstilling

Arbejdsgruppen for Bydelsplan 2017 (Ole Pedersen, Ole Melgaard, Eva Damgaard, Nicki Wassmann Brøchner, Tom Christensen, Rasmus Steenberger, Lone Munk og Lasse Rossen)  har afsluttet første fase af arbejdet med ny bydelsplan. På baggrund af bydelsplanlægningens åbne fase (fase 1) og de borgerinput og erfaringer, som er kommet ind i denne fase, skal der nu zoomes ind på potentialer og udfordringer i fase 2. Der skal derfor træffes beslutning om de overordnede retningslinjer for fase 2: Kvalificeringsfasen.

På Lokaludvalgets møde i juni 2016, blev der truffet beslutning om bydelsplanens overordnede arbejdsfaser:

 Fase 1: Den åbne fase: 1. juni til 31. oktober 2016

 Fase 2: Kvalificeringsfasen starter 1. november 2016 og slutter ca. 1. februar. 2017.

 Fase 3: Færdigbehandling og skriveproces: ca. 1. februar til 15. april 2017

På LU-mødet i juni 2016 blev der også reserveret et rammebeløb på: 100.000 kr. til bydelsplansprocessens fase 2. Der skal nu træffes beslutning om, hvorledes dette rammebeløb skal udmøntes.

Arbejdsgruppen holder møde d. 17. oktober om aktiviteter og økonomi for Fase 2. Der vil blive rundsendt en aktivitetsoversigt for fase 2 samt et budget, umiddelbart efter dette møde pr. mail som del af tillægsdagsordenen, og dette materiale bliver ligeledes omdelt til LU-møde d. 27. oktober.

 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen samt træffer beslutning om sagen.

 

Økonomi

Der afsættes op til 100.000 kr. af 2016 puljemidlerne samt et beløb af 2017 puljemidlerne jf. det på mødet omdelte budget for bydelsplanens fase 2.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Lokaludvalget afsatte op til 100.000 kr. af 2016 puljemidlerne til bydelsplanen fase 2.

Lokaludvalget afsatte 50.000 kr af 2017 puljemidlerne til bydelsplanens fase 2 dog således, at det samlede budget for bydelsplanens fase 2 ikke overskrider 100.000 kr.

Til top