Mødedato: 27.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning om deltagelse i Kvarterhusets 25 års fødselsdag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager, om det skal deltage i Kvarterhusets fødselsdag den 19. september.

Problemstilling

Kvarterhuset planlægger en stor 25 års fødselsdagsfest lørdag d. 19. september fra kl. 10-14, og har inviteret de lokale aktører i huset til at deltage med en bod, en lille aktivitet eller et andet indslag for at gøre opmærksom på sig selv og sit arbejde.

Planen er at sætte pavilloner op og lave en allé med boder og aktiviteter ved legepladsen foran huset, hvis vejret er godt. 

Løsning

Hvis lokaludvalget deltager, kan dagen bruges til at informere om lokaludvalgets arbejde og evt. indsamle input til den kommende bydelsplan.

For at få en bod til at fungere, skal der være min. 4 lokaludvalgsmedlemmer som kan deltage på dagen. Sekretariatet vil bistå med at pakke materiale m.v. til dagen, men deltager ikke nødvendigvis i selve arrangementet.

Økonomi

Forpersonskabet kan afsætte midler fra borgerinddragelsespuljen, såfremt det bliver nødvendigt at indkøbe materialer el. lign.

Til top