Mødedato: 27.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring: Etablering af ensretning på Amager Strandvej 112-140

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, 

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til forvaltningen på baggrund af forslag fra PET-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Lokaludvalget er blevet bedt om bemærkninger til et forslag om ensretning af den mindre parallelvej til Amager Strandvej ud for nr. 112-140. Se kort i bilag.

Klima,- Miljø og Teknikforvaltningen har tidligere i år besigtiget Amager Strandvej 112-140 (privat fællesvej) med to repræsentanter fra Filipskolen i tidsrummet 7:45-8:15.

Ud fra besigtigelsen og skolens daglige observationer foreslås det at etablere ensretning på ”lille” Amager Strandvej. Vurderingen kommer af, at der flere steder foran skolen, hvor der kan parkeres på begge sider af vejen, hvilket gør vejstykket smalt.
Derudover vil det blive lettere for eleverne på cykel at krydse vejen, efter at havet stillet deres cykler ved cykelstativerne mellem Amager Strandvej og ”lille” Amager Strandvej, eller når de skal over på stranden - både i forbindelse med undervisningen og efter skole.

Løsning

Plan, erhverv og trafik-arbejdsgruppen har drøftet forslaget og udarbejdet det bilagte forslag til svar. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Til top