Mødedato: 27.08.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler: Borgermøde om lokalplanforslaget Ved Amagerbanen Nord

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

1) at lokaludvalget arrangerer et borgermøde om lokalplanforslaget Ved Amagerbanen Nord i forbindelse med den offentlige høring

2) at der afsættes 15.700 kr. af 2020-puljemidlerne til mødeafvikling og kommunikation.

Problemstilling

For at muliggøre opførelse af boliger, serviceerhverv og en daginstitution udarbejdes der en lokalplan for området Ved Amagerbanen Nord. Lokalplanen forventes at komme i offentlig høring fra 28. august til 23. oktober.

Grundejerne ønsker at udvikle ejendommene i området omkring Yderlandsvej. Området afgrænses af Ved Amagerbanen, Prags Boulevard og Amager Strandvej. Området foreslås udviklet med en høj andel af boliger og en mindre andel serviceerhverv. På baggrund af et ønske fra Københavns Kommune, er der indarbejdet mulighed for opførelse af en daginstitution på 20 grupper i planen.

I april 2019 holdt Københavns Kommune og lokaludvalget en borgerworkshop, for at give kommunen og grundejerne input til startredegørelsen. Lokalplanforslaget for området er behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2020

Løsning

Der afsættes 15.700 kr. af 2020-puljemidlerne til afvikling af et borgermøde om lokalplanforslaget Ved Amagerbanen Nord.

Borgermødet afholdes for at sikre, at naboer til- og berørte af lokalplanforslaget er orienterede om planen og har mulighed for at komme med input og indsigelser.

Ved mødet præsenterer Teknik- og Miljøforvaltningen lokalplanforslaget.

Økonomi

Der afsættes 15.700 kroner af 2020-puljemidlerne.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Der afsættes 15.700 kr. til afvikling af borgermøde om Ved Amagerbanen Nord.

Til top