Mødedato: 27.01.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Udpegning af LU medlem og beboerrepræsentant til arbejdsgruppe (baggrundsgruppe) for Nattelivsudvalget

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at Lokaludvalget godkender udpegningen af LU repræsentant (Randi Sørensen) og beboerrepræsentant (Ole Buch) til arbejdsgruppen (baggrundsgruppen) for Nattelivsudvalget.

Problemstilling

Lokaludvalgene er inviteret til i fælleskab at udpege repræsentanter til Københavns Nattelivsudvalg og indstillingerne til repræsentanterne blev drøftet på LUFT mødet d. 18. januar.

Der var på LUFT mødet bred enighed om, at nattelivsproblemstillingen er stigende, at den er spredt i flere bydele og ikke kun i de gængse nattelivszoner. Der blev nævnt en del synspunkter, heriblandt at repræsentanterne skal være opmærksomme på, at nattelivsaktiviteter har forskellig karakter og derfor kræver et nuanceret syn på løsningerne - deriblandt et fokus på, at der fortsat skal være et natteliv i København. Det er ærgerligt, at lokaludvalgene ikke er bedre repræsenteret, og det bør adresseres til Kultur- og Fritidsudvalget. Flere beboerforeninger vil også ønske sig en højere grad af indflydelse.

Derudover var der på LUFT mødet opbakning til, at Indre By tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan involvere flere i arbejdet med nattelivsproblemstillingerne i København.

På baggrund af dette foreligger denne indstilling.  

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg godkender udpegningen af LU repræsentant (Randi Sørensen) og beboerrepræsentant (Ole Buch) til arbejdsgruppen (baggrundsgruppen) for Nattelivsudvalget.

Beslutning

Punktet blev udsat.
Til top