Mødedato: 26.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Lokalplan Lergravsvej

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

21. februar 2013 behandlede Amager Øst lokaludvalg høring om startredegørelsen: Udarbejdelse af lokalplanforslaget ”Lergravsvej” med tillæg til Kommuneplan 2011 samt udbygningsaftale. Lokaludvalget vedtog et høringssvar med bemærkninger vedr.: uklarhed om højder på enkelte bygninger, bekymringer ang. støjgener fra Metroen samt lokaludvagets ønske om at deltage i den videre proces.
29. august 2013 behandlede Amager Øst lokaludvalg høring om Lokalplan Lergravsvej . Lokaludvaget besluttede at udsætte behandlingen til lokaludvalgets møde d. 26. september, således at input fra det planlagte borgermøde kan inddrages i svaret.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar på Høring om Lokalplan Lergravsvej på baggrund af indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen.

Problemstilling

Lokalplanen for "Lergravsvej" indeholder ønske om at videreudvikle arealer på Østamager omkring Metroarealerne nord for Øresundsvej. Skanska ønsker derfor at opføre en bebyggelse med ca. 400 boliger, med mulighed for op til 8.400 m2 serviceerhverv og opførelse af et parkeringshus med ca. 270 pladser og 2.500 m2 butikker.
Høringsperiode: 24.07.13 til 25.09.13. Dog har Amager Øst Lokaludvalg fået udsættelse til 27. september.

Miljø & Plan arbejdsgruppen behandlede høringen på sit møde d. 14. august 2013, hvor det blev besluttet at udarbejde et udkast til høringssvar på Miljø & Plan mødet d. 11. september 2013, efter det planlagte borgermøde om sagen.

TMF afholdt borgermøde om lokalplanforslaget Lergravsvej d. 4. september 2013 på Sønderbro Skole, hvor en del utilfredse borgere ytrede ønske om et ekstra borgermøde med Amager Øst Lokaludvalg i forbindelse med lokaludvalgets afgivelse af høringssvar.
Lokaludvalget afholdt et ekstra borgermøde d. 11. september 2013 i Prismen. De ca. 60 fremmødte borgere (primært fra de tilstødende bebyggelser; Øresund Strandpark) ytrede bl. a. utilfredshed med forslagets markant forøgede bebyggelsesprocent, skyggegener fra for høje byggerier, samt manglende afstand til omgivende bebyggelser.

Med dette in mente har Miljø & Plan gruppen udarbejdet nærværende udkast til høringssvar.

Siden Miljø & Plan arbejdsgruppens møde, har gruppen via mail drøftet forhold vedr. et mageskiftte mellem SKANSKA og Københavns Kommune, som nævnes i lokalplanforslaget. Sekretariatet arbejder på at få belyst sagen bedst muligt inden nærværende møde, således at dette forhold evt. kan inddrages i høringssvaret.

Bemærk: Lokalplanforslaget blev udsendt med dagsorden til lokaludvalgsmødet d. 29. august og udsendes derfor ikke til dette møde!

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar på Høring om Lokalplan Lergravsvej på baggrund af indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen.

Videre proces

Sekretariatet indsender det vedtagne høringssvar til Center for Bydesign, TMF (bydesign@tmf.kk.dk) senest d. 27. september 2013.

Beslutning

Karl Vogt Nielsen foreslog, at tilføjelsesforslag 1 ændres og følgende tilføjelse vedtages:
Mageskiftet ml. Skanska og Københavns Kommune, som berøres på side 4, er kommet ind i projektet siden startredegørelsen. Amager Øst Lokaludvalg tolker dette således, at halvdelen af den planlagte cykel/gangsti er solgt til Skanska  og benyttes til bl.a. P-pladser.
Det betyder, at den planlagte cykel/gangsti reduceres fra 12 til 6 meter.
Dette er uacceptabelt.
Afsnittet bliver indsat som næstsidste afsnit.
Forslaget og det samlede høringssvar blev vedtaget uden afstemning.
Ib Wendrup ønsker sit forslag nr. 2 indsendt som mindretaltudtalelse.
Til top