Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Lokalt valgmøde, godkendelse af program og budget

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget godkender arbejdsgruppens forslag til program og budget for lokalt valgmøde
  2. at lokaludvalget drøfter og vedtager emner til politikerdebatten på mødet.

Problemstilling

Lokaludvalget afsatte på sit møde den 24. juni et rammebeløb på 25.000 kr. til lokale aktiviteter i forbindelse med kommunalvalget. Arbejdsgruppen, der blev nedsat, har udarbejdet et forslag til et lokalt valgmøde.

Indsatsen i Amager Øst foreslås fokuseret på et enkelt møde med de lokale kandidater til kommunalvalget, hvor de kan fortælle borgerne hvad de vil med Amager Øst. Der sigtes efter en dato sidst i oktober/først i november.

Arrangementet består af boder med de forskellige partier, hvor man kan spørge til deres politik osv. Derefter afholdes der paneldebat med kandidaterne.

Arbejdsgruppen foreslår at lokaludvalget  på forhånd udvælger nogle emner der skal debatteres. Arbejdsgruppen har følgende forslag:

  • Bibliotekerne
  • Sundhed – udvikling af sundhedsvæsenet i vores bydel (i relation til den kommende sundhedsreform)
  • Sikre skoleveje (børn i fokus i kommunen, byggeri af nye skoler, jordtransport til Lynetteholm).

De deltagende borgere kan desuden lægge en seddel med emner de ønsker debatteret, når de ankommer.

Mødet holdes i multihallen i Jenagade. Kultur S har sagt ja til at samarbejde om mødet og stiller derfor lokale gratis til rådighed. 

Løsning

  1. at lokaludvalget godkender arbejdsgruppens forslag til program og budget for lokalt valgmøde
  2. at lokaludvalget drøfter og vedtager emner til politikerdebatten på mødet.

Økonomi

Der er afsat et rammebeløb på 25.000 kr. til projektet. Det vedlagte budget er på 15.000 kr. Såfremt det viser sig at Multihallen i Jenagade ikke er til rådighed, kan der komme udgift til lokaleleje.

 

Beslutning

Indstillingens første at-punkt blev vedtaget uden afstemning.

Der blev under andet at-punkt foreslået temaet: Idrættens udvikling i bydelen. 

Det blev præciseret at målgruppen for arrangementet ikke kun er unge vælgere, men nye vælgere generelt og borgere der ikke plejer at stemme.

Til top