Mødedato: 26.06.2025, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: puljeansøgninger juni

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at

1. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Surreal Summer" med 12.000 kr.

2. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Væg maling projekt på 3 elevatortårne" med 50.000 kr.

3. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Amagerbanens Dag" med 37.200 kr.

4. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Udstilling Eventually I say No"  

5. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Mingle and Move"  

6. Lokaludvalget støtter ansøgningen " SundbySounds" med 21.063 kr.

7. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Naturbingo"

8. Lokaludvalget støtter ansøgningen "En Ny Have" med 8.500 kr.

 

Problemstilling

1. Surreal Summer fra Maya Peitersen

Ansøgt beløb:  21.700 kr. af et samlet budget på kr. 36.700

Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af fire maskeworkshops og efterfølgende optrædener. Projektet finder sted i skolernes sommerferie.

Tidligere ansøgt/ evaluering:  Ansøger blev i 2023 tildelt 10.000 kr. i støtte (søgt 25.000 kr) til to kulturweekender, som var to samskabelsesprojekter med flere andre kunstnere, hvor deltagere kunne dykke ned i temaet ”kærlighed igen”.

Sekretariatets bemærkninger: Sekretariatet har været i dialog med ansøger og foreslået, at kontakte Børnekulturhus Ama’r, som laver Sommer på Stranden i samme periode da der måske kunne indtænkes et samarbejde eller synergieffekter.

Der er med den anførte ”kontante medfinansiering” på 3.600 kr. ikke tale om en ”kontant” medfinansiering, men medfinansiering som indbefatter egne materialer og redskaber. Derudover er der medfinansiering i form af egne timer til indkøb og forberedelse.  

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille ansøgningen til delvis støtte, da BIFUK ikke regner med, at det er muligt at få det forventede antal børn igennem. Der indstilles til støtte 12.000 kr. 

 

2. Væg maling projekt på 3 elevatortårne fra SAB Strandlodshus

Ansøgt beløb: 50.000 kr. af et samlet budget på kr. 110.000

Resumé: Der søges om støtte til udsmykning af tre elevatortårne på Strandlodsvej og Lergravsvej. Der er en egenfinansiering på 65.000 kr. i projektet. Elevatortårnene er i dag grå.

Målgruppe: Borgere i Amager Øst

Samarbejdspartnere:  Kunstner Mia Bo Carl skal foretage udsmykningen.

Sekretariatets bemærkninger: Sekretariatet har gjort ansøger opmærksom på, at Lokaludvalgets støtte gives som underskudsgaranti. Da ansøgers budget pt er overfinansieret med 5.000 kr. vil Lokaludvalget kunne dække det forventede underskud på 45.000 kr. med sin underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til fuld støtte og foreslå ansøger at lave en guidet tur for beboere i området når elevatortårnene er udsmykkede. 

 

3. Amagerbanens Dag fra Amagerbanens Venner

Ansøgt beløb: 37.200 kr af et samlet budget på kr.

Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af Amagerbanens Dag. I lighed med tidligere år vil være musik, debat, underholdning og mulighed for at køre på banen.

Samarbejdspartnere:  Jernbaneorkestret, Haverne ved Banen, Ren Kærlighed til Amager, Sulfa

Tidligere ansøgt/ evaluering:  2022: 15.000 kr. 2023: 14.500 kr.

Sekretariatets bemærkninger: Sekretariatet har bedt ansøger om en uddybning af, hvorfor der søges et markant højere beløb end tidligere år. Ansøger har efterfølgende fremsendt skrivet ”tekst til AØLU” vedlagt ansøgningen.

Efter aftale med ansøger har sekretariatet justeret det ansøgte beløb fra 39.200 kr. til 37.200 kr. da ansøgers egenfinansiering ikke fremgik af vedlagte budget.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille fuld støtte 37.200 kr. 
BIFUK hilser det velkomment med en politisk debat og foreslår at de (alle) politiske partier også inviteres på dagen.

 

4. Udstilling Eventually I say No fra Jacob Storm

Ansøgt beløb: Kr. 20.000 af et samlet budget på kr. 40.500

Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af udstilling på Vermlandsgade 55 fra d. 1. – 17. august. Udstillingen skal være et samskabelsesprojekt ml. 5 kunstnere. Udstillingen finder sted hos ”Bygning K”, som ligger bag AGA-works (den gamle AGA-administrationsbygning) og er et nyt udstillingssted.

Målgruppe: Borgere og kunstinteresserede

Samarbejdspartnere:  Projektet er et samskabelsesprojekt ml. fem kunstnere.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til afslag med begrundelse i, at projektet mangler lokal forankring. 

 

5. Mingle and Move fra IMMART v. Nicol Savinetti

Ansøgt beløb:  24.500 kr. af et samlet budget på 57.600 kr.

Resumé: Der søges om støtte til et dagsarrangement d. 9. august, som bl.a. indbefatter poesioptræden, kunstsamtale, fotoudstilling, klaverkoncert og en et Erasmus-Plus-projekt. Ansøger skriver, at de har megen erfaring med at skabe arrangementer i krydsfeltet ml. kunst, netværk og mad. Formålet med dette arrangement er at skabe en dialog om, hvordan kunst- og kultursektoren bliver mere inkluderende.

Målgruppe: Kunstinteresserede

Samarbejdspartnere:  Design Werck

Sekretariatets bemærkninger: Arrangementet finder sted inden for de administrative grænser for Christianshavn Lokaludvalg.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til afslag. Projektet burde kunne blive indeholdt i de Erasmus-midler der er afsat. Derudover synes målgruppen ikke at være tiltænkt borgere i Amager Øst, men nærmere ansøgeres eget netværk. 

 

6. SundbySounds - gratis koncerter ved Sundby Have fra Sundby Sounds

Ansøgt beløb:  Kr. 21.064 af et samlet budget på kr. 27.824

Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af tre koncerter ved Sundby Have på Kirkegårdsvej d. 30. august. Koncerterne arrangeres i samarbejde med Amager Records og Musikforeningen RUSK. Caféen Den Bette arrangerer loppemarked.

Samarbejdspartnere:  Den Bette, Amager Records, Musikforeningen RUSK

Tidligere ansøgt/ evaluering:  Arrangementet hed tidligere Jazzdage i Sundbyøster og modtog støtte i 2022, 2023 og 2024.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til fuld støtte. Der er i BIFUK en forhåbning om, at lokale borgere også får mulighed for at deltage i loppemarkedet med egen stand. 

 

7. Naturbingo fra Kystværk

Ansøgt beløb: Kr. 25.000 af et samlet budget på kr. 54.450

Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af en Naturbingo / Skattejagt på Prøvestenen i august/september. Ansøger er en ny forening, som arbejder med at bringe børn og unge tættere på naturen gennem leg, læring og naturpleje. Til aktiviteten sendes børnene ud på forskellige opgaver / poster og belønnes til sidst med en naturhelt-medalje.

Målgruppe: 4-10-årige, familier og lokale institutioner.

Arbejdsgruppens indstilling: Der er i MK enighed om at indstille til afslag, da der ikke er lavet konkrete samarbejdsaftaler med fx Prøvestenens Natur- og Fritidsforening eller Miljøpunkt Amager. Desuden har ansøger planer om at købe en del materiel, som arbejdsgruppen mener ville kunne lånes eller anskaffes billigere. 

 

8. En Ny Have fra Mia Carl

Ansøgt beløb:  25.000 kr. af et samlet budget på 145.000 kr.

Resumé: Der søges om støtte til et have-projekt, der skal finde sted ml. Uplandsgade 52 og Vermlandsgade 55 hvor der skal etableres en ny, midlertidig have. Det er hensigten, at haven skal forholde sig til og sætte spørgsmålstegn ved hvordan byer udvikler sig i en kommercielt retning.

Målgruppe: Lokale beboere på Amager, Amagers lokale folkeskoler, kunstnere og erhversdrivende i AGA-kvarteret

Samarbejdspartnere:  kurator og projektleder Maria Meyenburg, Planetarisk Kogebog og Kafeteriet Alle Tiders, Fotograf Niklas Adrian Vindelev, Lærke Lyhne (økologisk landbruger og plantespecialist), Designfirmaet Possi Kitchen, Atelierfællesskabet 55 bygning K. Derudover inviteres Amager Fælles Skole, Den Grønne Friskole og Sundbyøster Skole til at bruge skolen.

Arbejdsgruppens indstilling: MK indstiller at støtte ansøgningen delvist med 8.500 kr. øremærket jord, frø og planter. Den delvise støtte skyldes, at arbejdsgruppen finder udgiftsposterne til honorar for høje. 

 

Indkomne ansøgninger er behandlet på arbejdsgruppemøderne.

Løsning

Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler". 

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling. 

 
 
 
 
 
Til top