Mødedato: 26.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring vedr. genopførsel af daginstitutioner på Backersvej

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget ikke har bemærkninger til sagen.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i forbindelse med den kommende overførselssag søge om midler til genopførsel af institutionerne Himmelblå og Eksperimentalinstitutionen på Backersvej 111 & 113.

Lokaludvalget kan i den forbindelse sende bemærkninger til sagen.

Projektet indebærer at bygningerne, som er i dårlig stand, rives ned, hvorefter der bliver opført nye bygninger på samme grund, hvor institutionerne igen skal høre til.

Københavns Ejendomme har vurderet, at fundamentet ikke ville kunne håndtere, at bygningen ovenpå blot renoveres. Der er derfor behov for at starte helt forfra med nyt fundament og bygninger.

Løsning

Det indstilles at lokaludvalget ikke har bemærkninger til sagen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Ved Overførselssagen fordeles Københavns Kommunes ubrugte midler fra det foregående år.

Til top