Mødedato: 26.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring: Indkvartering af fordrevne ukrainere på Vindmøllevej (overførselssagen)

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget sender svar til forvaltningen som beskrevet under Løsning.

Problemstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen vil i forbindelse med den kommende overførselssag søge om midler til at etablere indkvartering for fordrevne ukrainere på Vindmøllevej, Amager Øst. Indkvarteringen vil foregå i pavilloner, som sættes op på grunden.

Lokaludvalget kan i den forbindelse sende bemærkninger til den mulige placering på Vindmøllevej. 

Pavillonerne skal bidrage til at dække kommunens kapacitetsbehov og samtidig genhuse fordrevne ukrainere, der i løbet af 2026-2027 vil skulle fraflytte den nuværende pavillonby på Amager Strandvej på grund af kommende metrobyggeri.

Løsning

Høringen har ikke været behandlet i en arbejdsgruppe. Tovholdergruppen har drøftet sagen og indstiller, at lokaludvalget sender følgende svar:

"Lokaludvalget har ingen kommentarer til flytningen. Dog er det vigtigt at man sørger for at beboerne har muligheder for kollektiv transport."

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Ved Overførselssagen fordeles Københavns Kommunes ubrugte midler fra det foregående år.

Til top