Mødedato: 25.11.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Godkendelse af to-årsplan for Miljøpunkt Amager 2022-23

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget godkender to-årsplan 2022-2023 for Miljøpunkt Amager, og

2. at lokaludvalget afsætter 630.000 kr. af 2022-puljemidlerne til Miljøpunkt Amager jf. det i årsplanen skitserede budget.

Problemstilling

Miljøpunkt Amager har på baggrund af dialog med borgere og lokaludvalg i efteråret 2021 færdiggjort sin toårsplan for 2022-2023.

To-årsplanen er opdelt tematisk i fire indsatsområder. Indenfor indsatsområderne gør Miljøpunkt Amager en særlig indsats for at skabe resultater og opmærksomhed om det lokale miljøarbejde. Det skal ses som en helhedsorienteret plan, hvor der sigtes på at skabe synergier mellem projekterne. De fire indsatsområder er:

  • Blå og grøn bynatur
  • Bæredygtig hverdag
  • Ren luft
  • Den cirkulære forbruger

Proces:

I forbindelse med udarbejdelse af to-årsplanen har Miljøpunkt Amager udarbejdet et spørgeskema, der er sendt ud via Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalgs borgerpaneler, via nyhedsbreve og sociale medier. I alt har lidt over 2000 borgere givet input til planen via spørgeskemaet. Desuden har Miljøpunkt Amager været i dialog med borgere ved Amager Klima og Demokratifestival den 26. september og ved Kvarterhusets fødselsdag.

Lokaludvalgets Miljø og Klima-arbejdsgruppe har på sine møder i august og oktober drøftet hhv. input og udkast til to-årsplanen.

Løsning

1. at lokaludvalget godkender to-årsplan 2022-2023 for Miljøpunkt Amager, og

2. at lokaludvalget afsætter 630.000 kr. af 2022-puljemidlerne til Miljøpunkt Amager jf. det i årsplanen skitserede budget.

Økonomi

Der afsættes 630.000 kr. af 2022-puljemidlerne til Miljøpunkt Amagers arbejde i 2022. Midlerne afsættes som supplement til det årlige driftstilskud til Miljøpunkt Amager som i 2022 udgør 733.597 kr. Driftstilskuddet er udmøntet til lokaludvalget på en særlig bevilling via sekretariatsmidlerne.

 

Beslutning

Lasse Rossen erklærede sig inhabil og forlod salen under behandlingen af punktet.

Dorte Grastrup-Hansen orienterede om processen for udarbejdelse af Miljøpunkt Amagers toårsplan 2022-23 samt planens overordnede indhold.

Lokaludvalget godkendte toårsplanen med de faldne bemærkninger.

Der blev afsat 630.000 kr. af 2022 puljemidlerne.

Til top