Mødedato: 25.09.2025, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Temadrøftelse om Fingerplan 2.0

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, 

  1. at lokaludvalget tager oplæg om Fingerplan 2.0 til efterretning 
  2. at lokaludvalget drøfter udviklingen af Amager og Hovedstadsområdet

Problemstilling

Fingerplanen, der er plangrundlaget for hovedstadsområdets udvikling, fyldte i 2024 75 år. Planen er ikke revideret væsentligt siden 2007. Dette i kombination med de udfordringer, den gamle plan står overfor, herunder klima- og biodiversitetskrise, vand, trafik og urbanisering, gav Arkitektforeningen og Dreyers Fond anledning til at udskrive en åben idékonkurrence “Fingerplan 2.0”.
I januar 2025 udpegede et enigt dommerpanel bestående af arkitekter, byplanlæggere og borgmestre fra de tre kommuner Lejre, Albertslund og Frederiksberg Tegnestuen Vandkunsten som vinder af konkurrencen.
Se mere på Vandkunstens hjemmeside: Vandkunsten Fingerplan 2.0

Løsning

På mødet vil Tegnestuen Vandkunsten fortælle om deres vinderforslag til revision af Fingerplanen. Herefter vil der være en inspirationsworkshop for lokaludvalget med drøftelse ved bordene.

Økonomi

Ikke relevant.

Beslutning

Lokaludvalget tog oplægget til efterretning og drøftede forslaget til Fingerplan 2.0.

Til top