Mødedato: 25.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Børnemusikfestival 2023

Indstilling 

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 25.000 kr. til ”Børnemusikfestival” 

Problemstilling 

På vegne af Marie Blædel Larsen har Børnekulturhus Amar søgt om 40.000 kr. i støtte til ”Børnemusikfestival”. 

Børnemusikfestival 2023 afholdes 11. - 19. februar 2023 på følgende lokationer: Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset, Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset, Solvang Bibliotek, Teater ZeBU, Ørestad Bibliotek og Ungecenteret Englandsvej 61. Derudover kan der blive tale om koncerter i Amager Bio, Dyvekeskolen, BETA, Prismen.

Målgruppen er børn og voksne. Der forventes 2.000 deltagere. 

I 2023 er temaet "Kvinder i Musik". Det tager udgangspunkt i forskningsprojektet Gendering Music Matter (GEMMA) og post doc Katrine Wallevik inviteres som oplægsholder i samspil med Dansk Musikerforbund. 

Der laves en workshopdag for pædagoger med inspiration til, hvordan de kan arbejde med musik i
deres dagligdag.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 309.000 kr. 

Egenfinansiering: 25.000 kr. Billetindtægter: 70.000 kr. Der er ligeledes søgt 40.000 kr. i Amager Vest. 

Det er 11- år, at børnemusikfestivalen arrangeres. Tidligere støtte: 

  • 2022: 40.000 kr. 
  • 2021: 40.000 kr. 
  • 2019: 40.000 kr.
  • 2018: 40.000 kr.
  • 2017: 40.000 kr. 
  • 2016: 30.000 kr. 

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 25.000 kr.

Arbejdsgruppen mener, at det er et godt projekt, som kommer mange børn til gavn. Arbejdsgruppen finder PR-udgifterne uforholdsmæssigt store og indstiller projektet til 25.000 kr. i støtte da arbejdsgruppen også ønsker at prioritere lokaludvalgets midler til andre projekter.

Økonomi 

Der er søgt om 40.000 kr. af 2023-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 25.000 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. marts 2023. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 25.000 kr.
Til top