Mødedato: 25.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Forskrift for udendørs musikarrangementer

Se alle bilag
 

Indstilling

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller

1. at Amager Øst Lokaludvalg godkender det vedlagte udkast til høringssvar.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedhæftede udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer. Høringsfristen er den 17. september 2016.

Forskriftens sigte er at regulere støj fra udendørs musikarrangementer på en række konkrete pladser og parker i København. Lokaliteterne fremgår af materialet.

Forskriftens formål er at skabe forudsigelighed omkring rammerne for musikarrangementer for både arrangører og naboer. Det gælder fx antal arrangementer i løbet af et år, varighed og lydstyrke.

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen på dets møde den 22. juni og besluttede her at udsætte den endelige behandling af høringen til mødet i august samt at forbehandle høringen i BIFUK arbejdsgruppen. BIFUK arbejdsgruppen har på baggrund af denne drøftelse udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, som lokaludvalget bedes godkende.

 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at tilføje et ønske om at reglerne skal evalueres efter et år.

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For ændringsforslaget stemte: Thomas Frisendal, Karl Vogt-Nielsen, Ib Wendrup, Iben Lindemark, Sten Lykkebo, Ole Pedersen

Imod ændringsforslaget stemte: Carsten Sahl-Mortensen, Sven Løntoft, Svend Aage-Sørensen, Randi Sørensen, Helle Fog, Nicki Wasmann Brøchner, Jens William Grav, Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ole Melgaard

Käte Hommelgaard og Rune Solvang undlod at stemme

Dermed blev ændringsforslaget forkastet.

Iben Lindemark stemte imod det samlede høringssvar. De resterende stemte for

Dermed blev høringssvaret godkendt uden ændringer - dog med korrigering af fejl: "20 decibel" rettes til "70 decibel".

Til top