Mødedato: 25.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Copenhill café, Vindmøllevej 6, 2300 København S

Puljeansøgning: Bordtennisbats og bolde til Amager Østs bordtennisbord på Greisvej

Max E. Jensen søger om midler til bordtennisbats, bolde og fodboldmål på Greisvej

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen undlader at støtte ”Bordtennisbats + bolde til Amager Østs bordtennisbord på Greisvej”.

Problemstilling 

Max E. Jensen har søgt om 13.168 kr i støtte til ”Bordtennisbats + bolde til Amager Østs bordtennisbord på Greisvej”. Heri indgår også støtte til nye fodboldmål.

Amager Øst Lokaludvalg har bevilget midler til opsætning af bordtennisborde på Greisvej. I dag er der ingen bats og bolde tilbage. Ansøger søger om midler til at stille et net op med bats og bolde, så der fortsat kan spilles bordtennis på Greisvej.

Udover bats, bolde og net søges der om midler til to håndboldmål til opsætning på fodboldbanen udfor Greisvej nr 82-84. Græsarealet er Københavns Kommunes ejendom.

Der ansøges om:

  • 12 x 2 bordtennisbats: 2.148 kr
  • 12 x 4 bordtennisbolde: 360 kr
  • 1 stk metal basketnet: 160 kr
  • 2 stk håndboldmål: 10.500 kr

Priserne er inkl moms.

Sekretariatet har været i dialog med byrumsforvalter Henrik Nielsen samt ansøger, Max E. Jensen. I følge Henrik Nielsen kan der ikke stå fodboldmål på græsarealet uden en aftale om, hvordan der føres tilsyn samt hvem der flytter fodboldmålene når græsset skal slås. Sekretariatet har formidlet kontakten mellem Max E. Jensen og Henrik Nielsen med henblik på, at de kan indgå en aftale.

Opdateringer på sagen efter arbejdsgruppemødet

Ansøger har været i dialog med byrumsforvalter og underrettet sekretariatet herom. Såfremt der fra lokaludvalget bevilges midler til nye fodboldmål, har ansøger aftalt med byrumsforvalteren, at ansøger flytter fodboldmålene når der skal slås græs. Er ansøger ikke hjemme til at opdage, når græsset skal slås, er aftalen med byrumsforvalteren, at ansøger selv slår græsset omkring fodboldmålet.

Ang. bordtennisbat og bolde. Bordtennisbats og -bolde kan afhentes hos ansøger, hvor de opbevares og udleveres. Ved bordtennisbordet er det skrevet, at bat og bolde kan lånes her. Bats og bolde kommer altså ikke til at stå frit tilgængeligt ved bordtennisbordet, som det var opfattelsen, da arbejdsgruppen behandlede ansøgningen. Nettet, som der søges om midler til, er et basketnet til boldspil, som ansøger også vedligeholder, og ikke et net til opbevaring af bat og bolde, som tidligere antaget.

Ansøger fortæller ydermere, at der ved bordets opsætning for fem år siden blev indkøbt 12 sæt bats og bolde - samme antal, som der søges om nu. Det sidste sæt er netop taget i brug nu. Det er ansøgers vurdering, at bordtennisbordet er det eneste af de af lokaludvalget fem opsatte bordtennisborde i bydelen, som fungerer, fordi ansøger tager ansvar for at opbevare bats og bolde i deres garage. Derudover bemærker ansøger, at ansøgers nabo tager ansvar for at fjerne graffiti på bordtennisbordet.

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der gives afslag på støtte.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at grundejerne selv bør organisere indkøb af nye bat, bolde og fodboldmål. Der indstilles derfor til afslag.

Økonomi 

Der er søgt om 13.168 kr. af 2019-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der gives afslag.  

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. juni.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at bevillige 10.660 kr. til håndbold og metal basketnet. Der begæret afstemning om ændringsforslaget

For stemte: Rasmus Steenberger, Rikke Lauritsen, Rene Steinvig, Tom Christensen, Jens William Grav, Hanne Kusiak, Lasse Rossen, Hans Jørgen Møller, Käte Hommelgaard, Susanne Møller, Nanna Tofte, Frank Lambert, Anders Lundsager, Randi Sørensen og Ole Meldgaard.

Imod stemte: Ane Jette Thomsen og Nicki Wassmann Brøchner.

Undlod at stemme: Bente Lildballe og Bo Jensen.

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget. Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.660 af 2019-puljemidlerne.

Til top